Tag-arkiv: skole

Tredje vejning, blenderdød og masser af babylinks

Så blev jeg vejet igen i mandags. Jeg havde frygtet det lidt fordi jeg jo har spist mad ved siden af pulverkuren, men det var nu ikke så slemt igen.

Vægten sagde 83,7 kg, så det er et samlet vægttab på 9 kg, indtil videre

Jeg er så glad, er helt oppe under skyerne. Næste vejning er om 4 uger.

Min mand har også tabt 5 kg. på 2 uger. Så nu, hvor der er resultater er det ikke længere så svært at være på kuren. Jeg har en måned tilbage, hvor det er fuld pulverkur og så står den på stille nedtrapning. Vi har valgt at forkæle os selv med et ugentligt måltid hver lørdag, og denne gang står den på hjemmelavede burgere. Mums!

Beklageligvis har Modifast ikke haft den store succes i Danmark og nedlægger derfor deres danske hjemmeside fra i morgen. Så min mand og jeg har været hurtigt og bestille en stor omgang inden det er for sent. Jeg skrev nemlig en mail til dem og det kan ikke lade sige gøre at bestille fra deres svenske hjemmeside, desværre. Efterfølgende har jeg fundet ud af at man kan bestille modifast hos den tyske side apo-rot.dk, De sender til Danmark og er endda lidt billigere end dem vi købte gennem modifast’ egen hjemmeside.

Vi har efterhånden lavet så mange shakes med isterninger at vi har ødelagt vores blender. Seriøst, det ene blad er ved at knække af. Jeg troede ikke det var muligt.

Så nu er der en ny og forhåbentlig stærkere blender på vej med posten.

Ellers går jeg og forbereder mig og glæder mig/frygter at starte i praktik på mandag. Vi kommer til at være væk fra skolen i næsten 4 måneder, det bliver herligt. Jeg tror og håber jeg lærer en masse nye ting, så det skal nok blive godt.

Med hensyn til IVF behandlingen, må det nok også vente til efter min praktik er overstået. De er meget strikse med fravær og det med at komme for sent og gå tidligere. Og når nu jeg gerne vil bestå min praktikperiode, så må det være bedre at vente til jeg er tilbage på skolen. Ikke noget jeg er særlig glad for, men sådan er det.

Selvom man ikke har en bebs eller har en på vej, må man jo godt forberede sig lidt, så jeg har lavet en opslagstavle på Pinterest med babyting ( Det er IKKE det samme som at købe det !) Tjek lige de her smarte ting. ( Bare klik på billederne for at komme til linket )

En pudeagtigt ting, der passer til alle håndvaske, til når baby skal vaske. MUSTHAVE!
En pudeagtigt ting, der passer til alle håndvaske, til når baby skal vaskes. Vandtæt og blød, de findes også i flere farver. MUSTHAVE!
Sutteflaske til små fingre. Så baby bedre selv kan holde flasken. GENIALT!
Sutteflaske til små fingre. Så baby bedre selv kan holde flasken. GENIALT!
Pude til at støtte baby når han/hun sidder på gulvet. Seriøst tjek lige, hvilke farver man kan få den i. De er så flotte.
Pude til at støtte baby når han/hun sidder på gulvet. Seriøst tjek lige, hvilke farver man kan få den i. De er så flotte.
Okay, det her er lidt mere avanceret. En pakkestation til hjemmelavet babymos.
Okay, det her er lidt mere avanceret. En pakkestation til hjemmelavet babymos.
Og så lige 36 nyttige og smarte opfindelser til babyer/børn. Et par enkelte gengangere ind i mellem
Og så lige 36 nyttige og smarte opfindelser til babyer/børn. Et par enkelte gengangere ind i mellem

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014-2016

Alle er gravide

– eller tænker på at blive det..

– eller snakker om, da de var gravide…

– eller spørger om jeg ikke skal have børn…

 

Jeg havde håbet på at skyde babytankerne lidt ud på et sidespor på min uddannelse. I hvert fald så længe jeg var på pulverkur og venter på at komme i gang med IVF behandling. Men det var nok lidt naivt. Vi er næsten kun kvinder i min klasse og det er åbenbart sådan noget kvinder snakker om – hele tiden.

Life-Hates-Me

Bare i min gruppe, har vi en der måske/måske ikke er gravid,  min gode studiekammerat, der er så skruk at hun er ved at gå til. Og så har vi mig, meget erfaren babyhungrende kvinde i slut-20’erne med Ph.d. i negative graviditetstest.

Jeg KAN ikke få mig selv til at fortælle alt det jeg har været igennem. Lige meget hvor tæt jeg er på folk i klassen. Jeg magter det ikke. Spørgsmål, sladder, “gode råd” – jeg ved bare hvad der venter. Det må vente til jeg engang er gravid og så må folk spørge alt det, de vil og jeg fortæller gerne. Der er bare noget ved den her situation, hvor vi står midt i det hele. Alle følelserne ligger hele tiden lige under overfladen.

Andet nyt: jeg har fået min menstruation for 2. gang på 2 måneder. Altså som en normal kvinde. Tror måske, det er fordi jeg er sammen med så mange kvinder til dagligt. Så helt slemt er det hele jo ikke.

I morgen er der en uge til min mand og jeg har været sammen i 10 år!!! Det er jo helt uvirkeligt.

Jeg har lovet mig selv at jeg godt måde bryde pulverkuren, så vi kan tage ud og spise. Og det samme i weekend, hvor vi skal på kroophold.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

2014: Tilbageblik og hvad fremtiden bringer

Så sagde vi farvel til 2013 og goddag til 2014.

Vi havde en stille og rolig nytårsaften herhjemme med et par venner. Vi havde egentlig aftalt ikke at pynte op, men så fandt jeg balloner i gemmerne og købte serpentiner og bordbomber og så tog den ene ting ligesom det andet.

Jeg havde håbet at få køl på de sidste dåseøl vi havde og måske en flaske vin eller to, men det endte med at vi fik endnu flere i overskud fordi folk tog mere med end de drak.

Vi fik noget dejlig mad, som min mand stod for. Og på en eller anden måde endte vi med at spille trivial pursuit, som endte med at vare ca. 5 timer. Ja, og overraskende nok endte jeg med at vinde.

Alt i alt en hyggeligt aften, og cherry on top;  jeg fik skældt gæsterne ud til overboens fest, fordi de brækkede sig ned i vores blomsterkasser. Heldigvis er naboskabet stadig godt. Fik snakket med overboen lidt efter, hvor han undskyldte.

2013 bød på:

  • Et nyt familiemedlem i form af Benji, vores hund.
  • En større faglig viden og sikkerhed.
  • Jeg besluttede at søge ind på SOSU-assistent uddannelsen og kom ind.
  • Første ferie med hund og vennepar.
  • Min mand blev færdig med sin uddannelse
  • Bror 1 blev uddannet kok, bror 2 blev færdig som student og søster blev 18 og startede dyrepasseruddannelse
  • 5 insemineringer, 5 negative graviditetstest = Følelsesmæssig rutsjebane fra april til oktober
  • En ny titel som studerende
  • 1 x selvlavet menstruation
  • Og masse andre små og store ting, jeg ikke kan komme i tanker om lige nu.

2013 2014 nytår

2014 byder på:

  • Pulverkur i årets 4 første måneder
  • Masser og masser af læsning og læren i forbindelse med skolen
  • Praktik på sygehus og i psykiatrien
  • x antal IVF behandlinger/ reagensglasbehandlinger efter pulverkuren ( velkommen hormonhelvede)
  • Hvem ved?

Godt nytår til alle jer, der læser med. Må babystøvet virke ekstra godt i år.

2014 nytår

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Spændende nyt på IVF fronten!!!

Okay, nu starter jeg HELT fra begyndelsen af.

Sidste onsdag ringede et hemmeligt nr. til mig. For det første, tager jeg, af princip, ikke telefonen når det er hemmeligt nr. For det andet var jeg helt sikker på at det var vores bankrådgiver, der havde ringet, fordi der var lagt en besked på min svarer, og fordi vi ikke havde svaret tilbage på anden besked han havde lagt. Anyway, af forskellige grunde udskyder/ glemmer jeg at tjekke telefonsvarerbeskeden og tager mig først sammen søndag aften, fordi “jeg må også hellere få ringet til bankmanden i morgen”. Og hvem har så indtalt beskeden? Det har en sygeplejerske fra fertilitetsklinikken på Rigshospitalet…

Jeg får virkelig lyst til at slå mig selv i hovedet lige der.

Nåh, men hun fortæller kort om et studie, der ville være aktuelt for os. Jeg ringer dagen efter og får at vide at det er et studie for par, der skal have IVF behandling (reagensglasbehandling), hvor kvinden har et bmi mellem 30 og 35. Dem, der deltager bliver delt op i to grupper. Den ene vil få lov til at starte op i IVF behandling relativt hurtigt, den anden del skal igennem et 16 ugers forløb, hvor kvinden skal på pulverkur, for at tabe sig og derefter i IVF behandling. Grundlaget for studiet er at se om vægttab har en positiv effekt for graviditetschancen samt abortrisici ved IVF forsøgene. Det er en sød sygeplejerske, vi får en god snak og jeg tager bagefter et par dage til at tænke over, om det er noget jeg vil. Min første tanke er “ja, ja, ja. Hvornår kan jeg komme i gang?” Men de 16 ugers pulverkur får mig alligevel til tænke lidt nærmere over det. Jeg snakker med min mand om det, og vi bliver hurtigt enige om at det egentlig er en win-win situation, lige meget hvad jeg ender med. Og 16 ugers flydende kost er en lille pris at betale, hvis der er en baby som gevinst.

cute-dance-geek-happy-illustration-keys-Favim.com-104312_large

Jeg har en aftale med fertilitetsklinikken på Riget d. 19 december, hvor jeg skal have mere at vide, jeg skal have taget nogle blodprøver og jeg finder ud af hvilken halvdel jeg ender i. Uanset hvad, skal vi i gang lige efter nytåret. Åh, jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget.

Udover det er jeg lige startet på min uddannelse, så lige pludselig sker der en masse ting i mit liv igen. Det er rart at føle at der sker andet i mit liv end insemineringer, der ikke lykkes samt bekymringer og hjertersorger i forbindelse med det. Nu håber jeg bare jeg kan få fertilitetbehandlings verdenen til at hænge sammen med skole, lektier og praktik. Der bliver jo nok en masse lægetider når vi skal til at igang med IVF, så jeg kan ikke undgå at få en del fravær. Det skal bare lykkes det her. Det skal det.

happiness-l1-500x266

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013