Tag-arkiv: skanning

Overvejelser om fremtiden

The baby made me eat it pregnant shirt | Fitted T-shirt | Front

Min mave bliver større og større, det går virkelig hurtigt for tiden. Hun har det stadig rigtig godt derinde. I dag rundede jeg uge 21 og har dagligt mærket liv de sidste par uger.  Det er den vildeste, mest skønne følelse. Hun er mest aktiv, når jeg sidder eller ligger stille i længere tid – eller når min blære er fyldt. Så får den lige et nøk derinde, som en lille hentydning. 

MD-skanningen fik vi lige inden påsken. Det var 40 minutters gensyn med baby, mens sygeplejerske gennemgik alle organer og sikrede at der ingen misdannelser var. Det vildeste var at se hele anatomien af hendes lille hjerte. Det hele var så tydeligt. Og ALT var som det skulle være. Så glæden er på sit højeste herhjemme … ELLER det er kun indtil den lille er i vores arme, så sprænger glæden alle rammer!!

Børneværelset er blevet malet og vi har en nogenlunde plan om, hvilke møbler vi skal have og hvordan det skal se ud.

Der står en barnevogn nede i kælderen og venter på at blive taget i brug.

Jeg er nok i bedre tid, end de fleste andre gravide, men jeg har jo ventet længe nok, for at få lov til at gøre klar til en lille ny. Det er jo det her, jeg har gået og drømt om.

Den seneste tid, kunne sagtens have været mere aktiv, her på bloggen. Det er bare  mit fokus, som har flyttet sig. Jeg har leget med ideen om at oprette en hel ny blog eller en instagram-profil, da min nuværende situation ikke stemmer overens med den hensigt jeg havde med bloggen, til at starte med.  Jeg  hælder mest til instagram, da jeg så kan opdatere  med billeder, når jeg har købt udstyr eller tøj, ordnet noget i børneværelset eller når der sker noget andret spændende i mit liv.

Hvad det end bliver til, skal jeg nok dele med jer. Men forbered jer på masser af loppefund, brugte ting og gør-det-selv-projekter. Første baby i familien i over 15 år, betyder også at vi selv skal ude og købe det meste til den lille. Jeg har overhovedet ikke noget imod det, tværtimod, det mætter baby-hjernen at gå og bygge redde OG jeg sparer penge, så win-win i mit hoved.

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Det, der sker i mit liv for tiden

Der har været stille her på bloggen de sidste par uger, og ikke uden grund. Jeg har været til 2 eksamener, som gik forrygende. Et 10-tal i dansk og et 12-tal i somatisk sygdomslære/farmakologi ( læser til sosu-assistent)

Familien har fået den store afsløring. Min mand og jeg havde som fortalt, diskuteret frem og tilbage om hvordan det skulle gøres og kunne ikke rigtig blive enige. Det endte med at jeg lavede et kort med denne forside

11025798_10204816384263606_5423779962741827867_n

og et virkelig fint og tydeligt scanningbillede, vi fik med fra kønsscanningen, samt teksten “Forventet ankomst, august 2015”.

Der var masser af kram og glædestårer. Nu kommer det første barn i familien i 15 år. Og vi ved det bliver en pige!! Det er så dejligt, at vi nu ved kønnet og jeg har tilladt mig selv at begynde at købe babytøj og udstyr. Angsten ligger stadig på lur i baghovedet, men den er for det meste tøjlet godt fast.

I morgen runder jeg uge 17, og er faktisk kun 3 uger fra at være halvvejs i min graviditet. Jeg kan slet ikke tro det.

Vi har fået at vide at moderkagen ligger ud mod maven, så den faktisk virker som en stødpude, når den lille ligger og sparker. Af den grund, vil der nok desværre gå et stykke tid før jeg vil kunne mærke liv. Så det må jeg have til gode lidt endnu.

Maven er begyndt at vise sig og tilsyneladende er min røv også fuldt med. Som min mor sagde; jeg tænkte nok at det var en pige, fordi du er blevet mere bredrøvet… Jeg siger tak, mor…

På mandag starter jeg i min sidste praktik, og det passer præcis med at jeg kan gå fra på barsel, når det er overstået. Jeg kan slet ikke vente.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Der er en alien i min mave

Den store afsløring finder sted i morgen.  Det har været lidt af et puslespil at få samlet familien, men det er da lykkedes.

Vi er lidt spændte på om nogen af dem har lugtet lunten. Min far var hjemme hos os for en uges tid siden. Jeg havde ikke flyttet en pakke fra babysam, der stod i vinduet inde på et af værelserne. På et tidspunkt går han ind på værelset for at tage et telefonopkald og står lige op og ned af pakken. Der var godt nok kun en tynd label, hvor der stod babysam på, så det var ikke så åbenlyst, men hvem ved?

Jeg ved ikke, måske mænd bare skal have et vink med en vognstang, inden den går ind. F.eks. et par dage efter vi havde fået den positive graviditetsprøve, havde vi, lidt uventet, fået besøg af en ven til min mand. Han sad i sofaen, klods op af en masse papirer,  allerøverst, en flyer fra klinikken, hvor der stod “Tillykke med din graviditet” – og en masse oplysninger om vores første skanningsdato m.m. Desuden havde han været på toilettet, hvor der lå en graviditetstest med to streger, ved siden af vasken. Jeg hev min mand med ud i køkkenet og fremlagde mine betænkeligheder om at han havde regnet den ud. Så min mand tænkte at han lige så godt kunne få det ud af verdenen, og sige at jeg var gravid. Det viste sig at han var totalt clueless, også selvom der var rigeligt med beviser rundt omkring ham.

Hvem ved? Vi får at se i morgen.

Så fik jeg jo den her geniale idé om, at vi kunne tage til kønsskanning inden vi skulle stå frem over for familien.  På Scanningsklinikken har de garanti på kønnet fra uge 14, så jeg havde booket tid til i dag, hvor jeg er 14+6.

Lige i dag havde den lille besluttet at sidde med hovedet helt oppe under moderkagen, nærmest i klemme, mens den sad i skrædderstilling og havde bestemt ikke tænkt sig at afsløre hvad den havde mellem benene. Jeg rystede underliv og var oppe og hoppe rundt for at se om den ville ændre stilling, men den gik ikke denne gang. Så vi er lovet en ekstra skanning, som vi skal booke i næste uge.

Vi fik dog nogle billeder med hjem. Det viser sig, at vi venter os en alien, der allerede ved hvordan man giver fingeren.

IMG_20150228_1_2

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Følelser i frit løb

Jeg har haft virkelig svært ved at koncentrere mig om andet end nakkefoldskanningen i denne uge (også selvom jeg har to eksamener lige om lidt) Selvom det virkede som uendelig lang tid, kom dagen endelig, hvor min mand og jeg tog afsted til hospitalet.

Der var enormt mange i venteværelset, så  regnede med at der gik noget tid, inden vi kunne komme til. Der kom en sygeplejerske og bad 7-8 af kvinderne om at komme med til en diætist længere nede ad gangen, så lige pludselig var der ikke uoverskueligt mange mennesker og der gik ikke længe inden mit navn blev nævnt og det var vores tur.

Jeg kom op og ligge på briksen med bar mave og ventede spændt på at jordemoderen skulle gå i gang. Fik det kolde gel på maven og inden længe kom der en lille bebs frem på skærmen. Der var INGEN bevægelse i meget lang tid, og jordemoderen sagde ingenting, så i splitsekunder røg der alle mulige tanker igennem mit hoved. Hvorfor ligger den helt stille? Den var så aktiv sidst, hvorfor ikke nu? – Indtil hun sagde “og der har vi et fint hjerte, der banker derudaf. Den lille lå bare og sov.  Lettelsen var ubeskrivelig.

Hun fortsatte med at prøve at finde en god vinkel, så hun kunne måle nakkefolden. Men forgæves. Til sidst måtte jeg ligge og ryste med underlivet i håb om at baby ville rykke lidt på sig. Det gjorde den også, OG den vågnede.

Så vi fik lov til at se den lille ligge og vifte med den ene arm, som om den vinkede. Der kom også mere bevægelse og på et tidspunkt lignede det næsten af den hoppede derinde, fordi den flere gange sparkede fra med benene og endte med hovedet, helt i den anden ende af livmoderen. Tror aldrig jeg vil glemme alle de små bevægelser, vi har set.  Det gør det hele mere virkeligt og det er efterhånden ved at gå op for os begge to, at vi endelig skal til at være forældre.

Jordemoderen fik en god måling af nakkefolden og sammen med min alder og mine blodprøver havde vi et risikotal på 1:12.000 for downs og de to øvrige tal for kromosonfejl lå også godt over 1:20.000, så vi kunne ikke bede om mere.

Efter vi gik derfra, var det som om jeg endelig kunne lukke, alle de følelser ud, som jeg havde gemt væk i så lang tid, fordi de havde gjort så forfærdeligt ondt.

Hormonerne roder efterhånden godt og grundig med mit humør. Jeg har normalt ikke så let til tårer, men det har jeg da fået nu. Har præsteret at græde fordi min mand havde købt det, efter min mening,  forkerte hundefoder. Og i dag, fordi jeg fik lyst til chimichangas, foreslog en mexicansk buffet, som min mand ikke gad. Så efter totalt nedsmelting og ugly crying fra min side, er det endt med at vi nu skal have hjemmelavede chimichangas til aftensmad.  Det er jo baby, der beder om det, så må man lytte, ikke? Og baby beder også om ekstra meget ost til, kan jeg allerede sige.

b3080c4064f94428169ebba98d094250

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Ændringer og ting, der er ved det samme

Et lille indlæg, så jeg kan gøre status.

Der er en uge til vi skal til nakkefoldsskanning. Jeg glæder mig helt vildt, til at se den lille på skærmen igen. Man kan jo blive helt afhængig af det.

Vi har besluttet at vente med at fortælle det til vores familier, indtil vi ved om nakkefold går godt eller ej. Efterhånden som datoen nærmer sig, har vi diskuteret en del frem og tilbage om hvordan vi skal gøre det. Normalt er vi meget enige om hvordan vi skal takle forskellige ting, men lige det her, har virkelig skabt debat herhjemme. Tror dog vi er kommet til enighed, men det kan I altid høre mere om, når det bliver aktuelt.

Selvom jeg stadig ikke rigtig har nogen gener, har jeg dog oplevet en del ændringer på det sidste.

6228d7982ac7fd3613866b657fa9c6af

  • Mit hår er begyndt at krølle. Jeg har altid bare haft helt glat hår, men nu er det blevet mere kruset og krøllet og er efterhånden blevet ret svært at sætte  ordentligt. Jeg har googlet det og det er åbenbart meget almindeligt, det skyldes hormonerne man er påvirket af under graviditeten.
  • Sulten er for alvor begyndt at melde sig. Kan spise hele tiden. Der er  ikke langt fra sult til mæthed og omvendt, så prøver at have en masse snacks, frugt og grønt liggende, der kan tage den værste sult.
  • Ikke graviditetsrelateret, men vi skal til at have vores første vaskemaskine. Har indtil videre bare brugt de vaskemaskiner vores ejendomme har haft. Vi har længe ville have vores egen, så nu kan det lige så godt være.

En ændring jeg ville ønske, jeg kunne nævne er strammere bukser. Jeg ville ønske at man snart kunne se en bule tage form, men jeg må væbne mig med tålmodighed.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Jeg sagde, en spandaur med syltetøj!!

Var forbi bageren i går, fordi jeg fik lyst til en spandaur med syltetøj, men da jeg kom hjem så jeg at hun havde givet mig en med creme!?! Hvad skal jeg bruge den til?  En bobblende irritation dukkede op til overfladen. Gik ud og hentede en ske og skrabede cremen ud og gav det til en, der ville værdsætte det, nemlig min hund. Puttede en klat jordbærsyltetøj på i stedet, fordi det var det eneste der var i køleskabet. Det var slet ikke det samme. Min spandauer oplevelse var selvfølgelig totalt ødelagt.

Men udover det, går det fantastisk. Vi var til tryghedsskanning og det var den bedste oplevelse længe. Man kan virkelig begynde at se at den lille, ligner et menneske efterhånden.

IMG_20150201_1_6

Jeg er 11+1 i dag, men jordemorderen målte til at jeg var 3-4 dage længere henne,  Måske det bare bliver en stor baby, for det er jo fryseæg, og derfor meget præcist, hvor langt den lille er i sin udvikling.  Vi får ihvertfald lidt større vished omkring det, til nakkefoldsskanningen d. 19 Feb.

Pengene til tryghedsskanningen var godt givet ud (400 kr på Skanningsklinikken) for nu føler jeg endelig at jeg kan slappe lidt af, og jeg har en masse billeder og video jeg kan kigge på, lige så tit jeg har lyst.

Hvis I får lyst til at se to af videoerne fra skanningen, får I linkene til dem, via min Tumblr.

Video 1 

Video 2 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Jeg er blevet sådan én…

Så fik jeg bestilt tid til nakkefoldsskanning. De havde først en tid til mig d. 19/2, hvor jeg er 13+3. Det er jo helt galt i min verden. Utålmodig, som jeg er, har jeg allerede fået overtalt min mand til at vi skal betale for en tryghedsskanning hos en privat klinik. Vi har fået en tid nu på mandag, hvor jeg er 11+0. Så ja, jeg er blevet sådan én, der køber ekstra skanninger. Det havde jeg alligevel aldrig troet, men hvis det kan give lidt sjælero, er det vel penge godt givet ud, tænker jeg.

Jeg er ekstra træt i disse dage, men er også startet på jerntilskud i denne uge, så det kan være det hjælper. Ellers er alt som det plejer.

Lige for tiden, tænker jeg meget over alle de kvinder, jeg følger og som følger mig, der stadig kæmper for at blive gravide. Mine bekymringer virker som små dråber ved siden af et stort hav af sorg og uvished i jagten på de to streger.

En på tumblr, kom med en lang smøre henvist til mig, da jeg prøvede at vise min støtte, efter hendes fryseforsøg var mislykkedes. Hun skrev direkte at hun ikke kunne klare ufrivillige barnløse, der blev gravide, når hun ikke gjorde. Jeg ved, hun bare var i sorg, men det gjorde alligevel ondt at læse. Jeg har været, der hvor hun er, så mange gange, så jeg ved hvordan det føles. Det ændrer min graviditet ikke på.

En anden bruger på Tumblr, der blev gravid en uge før mig, fik formuleret sig, så præcist og lige efter mine tanker, at jeg har valgt at citere hende direkte her:

onlydo:

From my time visiting pregnancy forums and stuff, I’ve learned that I don’t really relate to pregnant women that didn’t deal with infertility. I don’t feel like I have much in common with their worries or fears right now. Maybe that will change over time, but for now I don’t feel like I belong there.

You guys are my people.

fe225e36820536ed7e3b2dd83d76099e

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015