Tag-arkiv: Riget

Nu er det mere virkeligt

Vi var til vores første skanning i dag, og det kunne næsten ikke have været bedre. ( næsten? – det når jeg til ) Vi var de eneste, der ventede på afdelingen. Normalt er der proppet med kvinder, der skal ind til den ene eller anden undersøgelse. Det var godt nok også lige efter jul/nytår, så der har jo været behandlingspause, men det var nu alligevel lidt underligt.

Efter lidt venten og flere sygeplejersker, der spurgte, om vi ikke havde været inde endnu, kom vi ind til lægen.

Jeg tager min mand’s hånd, efter jeg har svunget benene op i stigbøjlerne og ligger og venter spændt på hvad der kommer frem på skærmen.  Det var såmænd dette dejlige syn:

2015-01-05 16.56.39

Jeg havde regnet mig frem til at jeg ville være præcis 7+0 i dag, og det målte spiren også helt præcist. Terminen er sat til 24. August.

Nu kommer jeg til det… Der var et lille fint hjerte der bankede derudaf. Jeg kunne bare ikke se det! Totalt Rachel fra venner. Lægen prøvede at flytte scanneren flere gange, for at se om det hjalp. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede på skærmen, lige der var hun pegede med musen, men intet kunne jeg se. Kun den lille grå figur i det sorte hulrum. Og det er nok pt., lægen sagde, den var god nok og min mand så hjerteblinkene.

Nu skal jeg kontakte min egen læge, for at få lavet vandrejournal og vælge, hvor jeg skal føde. Det er ting, jeg aldrig har tænkt over, vi skulle forholde os til. Det bliver pludselig mere og mere virkeligt, det her.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo4_1280

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Endelig!

Onsdag var dagen, hvor jeg skulle op og have taget blodprøve. Jeg cykler afsted i god tid, synes jeg selv, bare for at se, at det der blodlaboratorie var et stort samlebånd af mennesker, der også skulle have nåle i armene. Får en seddel, hvor der står hvad de skal teste for. Der står “HCG, Beta” skæver over til kvinden, der sidder ved siden af mig, der har en magen til. Tænker om, vi mon begge bliver glade for resultatet senere.

Hjem igen, og tælle minutter. Jeg skulle ringe til fertilitetsklinikken mellem 12.45 og 13.15. Ringer præcis kl. 12.50 og brugeren er optaget.. Brugereren er optaget omtrent 85 gange, som er det antal genkald jeg foretager mig inden jeg kommer igennem. Klokken bliver endda 13.20, og jeg ånder lettet op, da telefon endelig bliver taget. Jeg oplyser mit cpr nr. og lidt efter har hun fundet resultatet frem

Blodprøven var positiv. HCG’et lå på 429.

Jeg er så lykkelig og ringer til min mand med det samme. Han er på arbejde og står og jubler ude foran deres personalestue.

Som om det ikke helt var bevis nok med blodprøven, går jeg ud og finder min sidste strimmel graviditetstest frem og stikker den i en kop tis. Næh, to streger, så må det være rigtigt.

Jeg får brev fra Rigshospitalet om, hvornår jeg skal ind og se spiren. Jeg har ikke modtaget det endnu, men håber det bliver en af de første par dage i det nye år.

ec46f7e8ff25412107e25096b35e1383

Det er underligt at tænke på, at jeg er gravid. Det er det, vi har gået og ventet på i over 5 år. Nu er det endelig sket. Jeg ved kun noget om, hvordan jeg spiser mine sorger væk i is og chips. Hvordan skal jeg nu takle det her? Og hvad er det lige jeg må og ikke må længere?

Jeg læste en liste over madvarer, man skal undgå, deriblandt persille. Det spiste jeg forleden.. Åh, fuck.. eller, jeg mener pokkers.. man må vel heller ikke bande, mens man er gravid. Det går vel ud over barnet på en eller anden måde. Det bliver født med traumer, eller hvad ved jeg? Er jeg allerede dårlig til at være gravid? Hvordan skal det ikke ende?

Inden blodprøven gik jeg og ventede på at min menstruation skulle starte, jeg var så sikker. Jeg havde menstruationssmerter og hver gang jeg havde været på toilettet, blev toiletpapiret nær studeret grundigt. Men blødningen holdt sig heldigvis væk, selvom vi ikke havde de store forhåbninger efter vi havde fået at vide at det var et 5-cellet æg, jeg fik op. Der er åbenbart ikke noget regler inden for det her. Det nedenstående billede svarer vel nogenlunde til det fryseæg, jeg fik op. Vildt at tænke på, hvad sådan en lille klump celler kan blive til.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo2_1280

Jeg mærker ikke meget til at jeg nu er gravid. Jeg har lidt ømme brystvorter og tyngdefornemmelse i underlivet, samt lidt murrende/jagende smerter af og til. Jeg har som regel heller ikke bivirkninger (højst lidt ømme bryster), de gange jeg har taget en ÆL sprøjte, så det giver måske meget mening. Om et par uger er det sikkert en hel anden historie.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Livet som 29-årig

Jeg havde en begivenhedsrig dag i onsdags. Jeg havde heldigvis fri, så jeg kunne tillade mig at sove længe, men ikke for længe, for jeg skulle ringe til Riget, for at høre til vores fryseæg. Med nerverne ude på tøjet taster jeg telefonnummeret, der bliver svaret i den anden ende, jeg oplyser cpr nr. og holder vejret mens hun finder oplysningerne frem…

Et af æggene var gået til, men det andet havde heldigvis overlevet og delt sig – fra 3-cellet til 5- cellet.

Ikke ligefrem de tal, jeg havde forestillet mig. Man plejer altid at høre om fordoblinger 2, 4, 8 ovs. Lægerne nævnte at det så fint ud, og at chancen for at jeg ville blive gravid, var 20 – 25%. Oddsene lyder bare ikke super lovende, når man lige har taget benene ned fra stigbøjlerne og haft instrumenter oppe i det allerhelligste… Sådan en omgang fortjener mindst en fordobling af de odds, synes jeg.

Nåh, men det var jo også min fødselsdag den dag, og min mors, for den sags skyld. Min mand og jeg mødtes med hende inde i tivoli, hvor vi hyggede og så på de flotte udstillinger. Det var en dejlig dag, men også underligt at skulle få lagt æg op lige netop den dag. Lægerne var Riget sagde, at de håbede at de kunne give os en god fødselsdagsgave. You better!!

8c7da63620ed2dbdda4ba16b8ba0e894

Jeg spiser min sidste skive ananas i morgen, fordi jeg prøver ananas-metoden, som mange kvinder har haft success med. Hvis jeg kan hjælpe noget på vej, på nogen som helst måde, gør jeg det hellere end gerne. Og så er ananas jo ikke det værste at proppe i munden. Selvom jeg tror, der er noget omkring det med bromelin, fordi jeg er helt hudløs omkring munden, efter jeg har spist min ananas de sidste par dage.

tumblr_nfysg7OZMt1suj5rzo1_1280

Det er svært, ikke at nå det babyhungrende, 30årligeomlidtudenbørn-krise, symptomsskør søgemonster og toiletpapirsundersøgende stadie. Måske jeg allerede er der lidt.

Jeg skal op og have taget blodprøve d. 17. December. I mellemtiden forsøger jeg at være et godt menneske udelukkende fordi universet ikke skal komme og fucke mig, med sit karma lort.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Måske, måske ikke…

I dag var jeg til skanning på Riget. Det er min cyklusdag 16, men det er ikke meget der sker dernede i mit underliv. Der er et æg, der langsomt er ved at udvikle sig. Lige nu er den kun 10 mm, så hvis den ikke er vokset på torsdag, hvor jeg skal derop igen, så aflyser de fryseforsøget helt…

Jeg har ikke engang lyst til at tænke på det som en mulighed. Med juleferie inklusiv, så vil vi nok først kunne komme i gang med behandling igen, henad februar måned, så det er jo udelukket, ihvertfald i min verden.

I stedet kunne det være rart hvis det fungerede lidt ligesom i film. Lige meget hvor sort og ulykkeligt det hele virker, så ordner det hele sig til sidst. De ufrivillige barnløse bliver gravide og får tvillinger og lever lykkeligt til deres dages ende.

Jeg har hørt noget om at man skal huske at leve livet, så i mellem alle skanningerne vil jeg tage til heavy metal koncert med mine gode veninde, på juletur til Tyskland med min mor og svigerinde, og så er det snart ved at være tid til min fødselsdag (Har jeg ikke lige haft fødselsdag?)

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Man skal bare brokke sig lidt

Jeg fik min menstruation dagen efter jeg skrev mit sidste indlæg, hvor jeg udtrykte stor utilfredshed over den stadig ikke var dukket op. Så man skal åbenbart bare brokke sig lidt. Eller hvad ved jeg?

Jeg har fået ringet til Riget, så nu er vi tilmeldt fryseforsøg. Endelig. Endelig. Endelig. Jeg skal til skanning på torsdag i næste uge, for at se om vi kan følge min egen cyklus naturligt eller om den skal hjælpes lidt på vej.

04e9d8097b590d12903760b4045f9ead789964

 

Det eneste der bekymrer mig lige nu er fravær fra min praktik. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal forbi klinikken før der er ægoplægning, men jeg kan ikke blive ved at undskylde mig med at jeg skal til lægen. Hvem tager til læge 3 gange om ugen? Det ender nok med at jeg bliver nødt til at melde mig syg, ligesom jeg gjorde ved vores IVF forsøg. Det er dog ikke noget der holder mig vågen om natten. Jeg har så lidt fravær og jeg er godt med i forhold til læring og mine mål. ( hør lige mig prøve at retfærdiggøre mit pjækkeri )

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Skæbnens ironi for en ufrivillig barnløs

Her kommer et “Mens vi venter…” indlæg. Faktum er at jeg stadig venter på min menstruation skal vise sig, så vi kan komme i gang med vores fryseforsøg. Er nu på cyklusdag 39, uden symptomer på hverken det ene eller det andet. Jeg har ærlig talt ikke lyst til at teste, for jeg ved hvad resultatet vil sige og der er grænser for hvor mange negative tests jeg kan rumme. Så jeg ringer til Rigets fertilitetsklinik på mandag, hvis der stadig ikke er sket noget, så må de beordre mig til at teste eller få taget en blodprøve, eller whatever de finder på.

I mellemtiden vil jeg fortælle om nogle situationer, jeg synes var skæbnens ironi for en ufrivillig barnløs:

  • Jeg sidder en aften og spiller The Game Of Life med min familie og ikke engang i dette, lykkes det mig at få børn, og jeg kan ikke tænke andet end; “Selv i et skide brætspil er du ufrivillig barnløs, hvordan synes du selv det går?”

pic288405_md

  • Jeg er med min veninde inde i en butik der næsten udelukkende sælger kondomer, fordi hun kender dem, der står bag disken. Adskillige gange bliver jeg spurgt om jeg ikke skal købe noget. Min mand og jeg har rundet vores femte år som ufrivillige barnløse og har ikke rørt et kondom i endnu længere tid. Desuden behøver vi ikke kondomer herhjemme, fordi min krop har sin helt egen prævention, der hedder PCO.
  • Folk går og planlægger, hvornår de skal være gravide… Sådan helt ned i detaljer Det er rigtigt. Jeg har flere gange hørt folk sige noget i retningen af;  “Arj, tror lige vi venter et halvt år, for så passer det bedre med det og det, og så kan jeg nå at føde inden moster Ernas runde fødselsdag.” Skøre fertile mennesker…
  • Jeg sidder på en restaurant med min mand og min mor og jeg er ved at få et sammenbrud fordi min mor flygtigt nævner min lillebrors ven, allerede har to børn. Alle andre end os er super frugtbare og spytter børn ud til højre og venstre. Jeg har renset min facebook feed for næsten alle nygravide, gravide, nybagte forældre og lignende og facebook spørger mig hvorfor… Ja, jeg spørger også hvorfor? Hvorfor kan jeg ikke bare blive gravid ligesom alle andre? Så slap vi begge for denne samtale, facebook…

 

 

 

Jeg skylder en opdatering!!

Jeg troede egentlig jeg havde skrevet et indlæg om, hvordan situationen ser ud, efter min brokoperation. Må vist konstatere at min hjerne har været alt for optaget af min praktik og opgaveskrivning. Nåh, men jeg fik min menstruation et par dage efter operationen, så jeg ringede til riget for at melde os til fryseforsøg, meeeen… Lægerne gik lige ind og kiggede i min journal og mente at min krop havde brug for at komme ovenpå, så vi må vente til min næste cyklus starter.

UGHHH, jeg er så træt at vente. Virkelig, virkelig dødtræt af det. Og nu har jeg snart fødselsdag igen, og jeg er ENDNU ikke blevet gravid. Tiden går så langsomt og dog så hurtigt. Det er nu et år siden, vi blev henvist til IVF behandling og vi har kun været igennem et enkelt forsøg, grundet pulverkuren, ferie og venten, venten, venten. Vil det mon nogensinde lykkes for os?

alone-girl-waiting-graphic-for-share-on-myspace

Men så alligevel formår håbet at blive hos mig, uanset hvad. For nogle dage siden besluttede jeg at gøre noget anderledes. Jeg har hele tiden holdt på at jeg ikke vil jinx’e vores held og købe babyting, før jeg er gravid. Men nu har jeg på en måde brudt mit princip. Jeg har købt nogle Gravitamin piller, som er kosttilskud til gravide og til, før man bliver gravid. Før tog jeg bare en almindelig multivitamin pille og ekstra folsyre, men nu er jeg ekstra optimistisk og håber på at jeg snart får rigtig brug for Gravitaminerne og bare har købt dem i god tid.

gravitamin_dk

 

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014