Tag-arkiv: praktik

Det, der sker i mit liv for tiden

Der har været stille her på bloggen de sidste par uger, og ikke uden grund. Jeg har været til 2 eksamener, som gik forrygende. Et 10-tal i dansk og et 12-tal i somatisk sygdomslære/farmakologi ( læser til sosu-assistent)

Familien har fået den store afsløring. Min mand og jeg havde som fortalt, diskuteret frem og tilbage om hvordan det skulle gøres og kunne ikke rigtig blive enige. Det endte med at jeg lavede et kort med denne forside

11025798_10204816384263606_5423779962741827867_n

og et virkelig fint og tydeligt scanningbillede, vi fik med fra kønsscanningen, samt teksten “Forventet ankomst, august 2015”.

Der var masser af kram og glædestårer. Nu kommer det første barn i familien i 15 år. Og vi ved det bliver en pige!! Det er så dejligt, at vi nu ved kønnet og jeg har tilladt mig selv at begynde at købe babytøj og udstyr. Angsten ligger stadig på lur i baghovedet, men den er for det meste tøjlet godt fast.

I morgen runder jeg uge 17, og er faktisk kun 3 uger fra at være halvvejs i min graviditet. Jeg kan slet ikke tro det.

Vi har fået at vide at moderkagen ligger ud mod maven, så den faktisk virker som en stødpude, når den lille ligger og sparker. Af den grund, vil der nok desværre gå et stykke tid før jeg vil kunne mærke liv. Så det må jeg have til gode lidt endnu.

Maven er begyndt at vise sig og tilsyneladende er min røv også fuldt med. Som min mor sagde; jeg tænkte nok at det var en pige, fordi du er blevet mere bredrøvet… Jeg siger tak, mor…

På mandag starter jeg i min sidste praktik, og det passer præcis med at jeg kan gå fra på barsel, når det er overstået. Jeg kan slet ikke vente.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Så er brokoperationen er overstået

I går var jeg inde på Hvidovre Hospital for at blive opereret for mit lyskebrok. Operationen gik fint, men ligger med mange smerter her dagen efter, så har været nødt til at tage et par ekstra dage under dynen. Jeg har fået en stor væskeansamling der hvor brokket har siddet, så min mave er meget øm og udspilet.

Ud over det, har jeg gået og ventet på at min menstruation skulle starte, så vi kan komme i gang med vores fryseæg. indtil videre har jeg kun haft 4 dage med brunt udflåd. Måske bedøvelsen eller stress har forsinket den. Der er ikke andet at gøre end at se tiden an. Bare ærgerligt at jeg er ved at være brugt op, på tålmodighedskontoen.

longing

Jeg er næsten lige startet i min nye praktik, og må desværre nok konstatere at jeg ikke er helt vild med det. Det er såmænd flinke medarbejdere og min vejleder er super cool og dygtig. Det er bare ikke mig at være sådan et sted. Desuden er ledelsen virkelig regelorienterede og har intet begreb om hvordan man kommunikere ordentligt med folk. Så nej, det er ikke der, jeg søger hen, når jeg er udlært, desværre, havde ellers et godt indtryk af stedet inden jeg startede. Til gengæld kan jeg få sneget en masse motion ind, når jeg cykler til og fra praktikken. Det bliver ialt til 26 km hver dag og det kan allerede mærkes på min kondition.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Tredje vejning, blenderdød og masser af babylinks

Så blev jeg vejet igen i mandags. Jeg havde frygtet det lidt fordi jeg jo har spist mad ved siden af pulverkuren, men det var nu ikke så slemt igen.

Vægten sagde 83,7 kg, så det er et samlet vægttab på 9 kg, indtil videre

Jeg er så glad, er helt oppe under skyerne. Næste vejning er om 4 uger.

Min mand har også tabt 5 kg. på 2 uger. Så nu, hvor der er resultater er det ikke længere så svært at være på kuren. Jeg har en måned tilbage, hvor det er fuld pulverkur og så står den på stille nedtrapning. Vi har valgt at forkæle os selv med et ugentligt måltid hver lørdag, og denne gang står den på hjemmelavede burgere. Mums!

Beklageligvis har Modifast ikke haft den store succes i Danmark og nedlægger derfor deres danske hjemmeside fra i morgen. Så min mand og jeg har været hurtigt og bestille en stor omgang inden det er for sent. Jeg skrev nemlig en mail til dem og det kan ikke lade sige gøre at bestille fra deres svenske hjemmeside, desværre. Efterfølgende har jeg fundet ud af at man kan bestille modifast hos den tyske side apo-rot.dk, De sender til Danmark og er endda lidt billigere end dem vi købte gennem modifast’ egen hjemmeside.

Vi har efterhånden lavet så mange shakes med isterninger at vi har ødelagt vores blender. Seriøst, det ene blad er ved at knække af. Jeg troede ikke det var muligt.

Så nu er der en ny og forhåbentlig stærkere blender på vej med posten.

Ellers går jeg og forbereder mig og glæder mig/frygter at starte i praktik på mandag. Vi kommer til at være væk fra skolen i næsten 4 måneder, det bliver herligt. Jeg tror og håber jeg lærer en masse nye ting, så det skal nok blive godt.

Med hensyn til IVF behandlingen, må det nok også vente til efter min praktik er overstået. De er meget strikse med fravær og det med at komme for sent og gå tidligere. Og når nu jeg gerne vil bestå min praktikperiode, så må det være bedre at vente til jeg er tilbage på skolen. Ikke noget jeg er særlig glad for, men sådan er det.

Selvom man ikke har en bebs eller har en på vej, må man jo godt forberede sig lidt, så jeg har lavet en opslagstavle på Pinterest med babyting ( Det er IKKE det samme som at købe det !) Tjek lige de her smarte ting. ( Bare klik på billederne for at komme til linket )

En pudeagtigt ting, der passer til alle håndvaske, til når baby skal vaske. MUSTHAVE!
En pudeagtigt ting, der passer til alle håndvaske, til når baby skal vaskes. Vandtæt og blød, de findes også i flere farver. MUSTHAVE!
Sutteflaske til små fingre. Så baby bedre selv kan holde flasken. GENIALT!
Sutteflaske til små fingre. Så baby bedre selv kan holde flasken. GENIALT!
Pude til at støtte baby når han/hun sidder på gulvet. Seriøst tjek lige, hvilke farver man kan få den i. De er så flotte.
Pude til at støtte baby når han/hun sidder på gulvet. Seriøst tjek lige, hvilke farver man kan få den i. De er så flotte.
Okay, det her er lidt mere avanceret. En pakkestation til hjemmelavet babymos.
Okay, det her er lidt mere avanceret. En pakkestation til hjemmelavet babymos.
Og så lige 36 nyttige og smarte opfindelser til babyer/børn. Et par enkelte gengangere ind i mellem
Og så lige 36 nyttige og smarte opfindelser til babyer/børn. Et par enkelte gengangere ind i mellem

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014-2016

2014: Tilbageblik og hvad fremtiden bringer

Så sagde vi farvel til 2013 og goddag til 2014.

Vi havde en stille og rolig nytårsaften herhjemme med et par venner. Vi havde egentlig aftalt ikke at pynte op, men så fandt jeg balloner i gemmerne og købte serpentiner og bordbomber og så tog den ene ting ligesom det andet.

Jeg havde håbet at få køl på de sidste dåseøl vi havde og måske en flaske vin eller to, men det endte med at vi fik endnu flere i overskud fordi folk tog mere med end de drak.

Vi fik noget dejlig mad, som min mand stod for. Og på en eller anden måde endte vi med at spille trivial pursuit, som endte med at vare ca. 5 timer. Ja, og overraskende nok endte jeg med at vinde.

Alt i alt en hyggeligt aften, og cherry on top;  jeg fik skældt gæsterne ud til overboens fest, fordi de brækkede sig ned i vores blomsterkasser. Heldigvis er naboskabet stadig godt. Fik snakket med overboen lidt efter, hvor han undskyldte.

2013 bød på:

  • Et nyt familiemedlem i form af Benji, vores hund.
  • En større faglig viden og sikkerhed.
  • Jeg besluttede at søge ind på SOSU-assistent uddannelsen og kom ind.
  • Første ferie med hund og vennepar.
  • Min mand blev færdig med sin uddannelse
  • Bror 1 blev uddannet kok, bror 2 blev færdig som student og søster blev 18 og startede dyrepasseruddannelse
  • 5 insemineringer, 5 negative graviditetstest = Følelsesmæssig rutsjebane fra april til oktober
  • En ny titel som studerende
  • 1 x selvlavet menstruation
  • Og masse andre små og store ting, jeg ikke kan komme i tanker om lige nu.

2013 2014 nytår

2014 byder på:

  • Pulverkur i årets 4 første måneder
  • Masser og masser af læsning og læren i forbindelse med skolen
  • Praktik på sygehus og i psykiatrien
  • x antal IVF behandlinger/ reagensglasbehandlinger efter pulverkuren ( velkommen hormonhelvede)
  • Hvem ved?

Godt nytår til alle jer, der læser med. Må babystøvet virke ekstra godt i år.

2014 nytår

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014