Tag-arkiv: positiv

Soya isoflavoner og ægløsning

I mit forrige indlæg lovede jeg at fortælle om alle de kosttilskud jeg tager.  Det blev hurtigt for uoverskueligt, så istedet får du mit lille trick til, hvordan jeg får ægløsning semi-regelmæssigt, selvom jeg har PCOS!!

Men først en disclaimer, jeg skal endnu en gang gøre opmærksom på at jeg tager kosttilskud, der ikke er udskrevet til mig af en læge. Jeg tager dem derfor på eget ansvar og ligeså vil tilfældet være, hvis du  starter med et kosttilskud ud fra, det jeg skriver om. Lav din egen research inden du begynder at indtage noget som helst, der kan påvirke dine hormoner.

Jeg har aldrig haft en regelmæssig cyklus, før jeg begyndte at tage soya isoflavoner.  Jeg kører pt. på fjerde måned i træk med ægløsning. Helt sindssygt, når man tænker på min fortid med 1 menstruation om året.

Herunder er min ægløsningsteste i dagene op til og omkring min ægløsning i min nuværende cyklus.

img_2966

(Det er desværre ikke alle PCOS-kvinder, der kan bruge ÆL-teste. Jeg har heldigvis ikke problemer, på det område. Herunder et eks. på at jeg tester helt blankt i starten og slutningen af min cyklus)

img_2485

Jeg vil ikke gå så meget ind i detaljerne omkring hvad soya isoflavoner gør. Det kan andre sider, meget bedre forklare og i stedet for at copy paste, får I linksene her:

Soy isoflavones: Natural alternative to clomid ( clomid er det, der svarer til pergotime i Danmark)

Soy and PCOS: safe or harmful?

Hvis du ikke læser nogen af de andre links, så læs som minimum: Soy isoflavones for dummies. Her fortælles om hvordan man skal tages dem og hvor meget. Billedet nedenunder opsummere kort, hvilke dage man skal køre, ud fra hvor mange æg og hvor stærk ægløsning man ønsker.

img_2793

Selv har jeg taget soya isoflavoner i cyklusdagene 5-9 med stor succes, da de har givet mig ægløsning 3 gange, indtil videre.

Det hele kan virke indviklet, men skriv en kommentar eller mail, hvis jeg kan hjælpe med spørgsmål.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Dagen efter blodprøven

Jeg var jo oppe og få taget blodprøve i går, og selvom jeg allerede havde forberedt mig, så slog det mig helt ud at få at vide at den var negativ.

b4c63374740aa48502d097281ec05c69

Både da jeg snakkede med sygeplejersken og efterfølgende, min mand, i telefonen trængte tårerne sig på og jeg fik grødet stemme.

Klinikken holder sommerferie i Juli måned ( hvor vover de?) så vi skal vente helt til August før vi kan forsøge med vores to fryseæg. Lige nu er ventetiden helt uoverskuelig, selvom det jo egentlig ikke er så lang tid. Det, der bekymrer mig mest, er nok om jeg kan regne med at jeg får min menstruation af mig selv eller om jeg har en urimelig lang cyklus, som det har vist sig de sidste par måneder.

Lige de her dage, er det ekstra slemt med graviditets jalousien. Alle er gravide eller har lige født. Vores nye underboere har en en nyfødt og to søde små piger. Verden går videre udenfor og jeg kan slet ikke overskue at tænke på at vi snart runder vores 5. år med at prøve at få vores første barn.

Jeg skal nok blive positiv og håbefuld igen, det gør jeg jo altid, men det bliver ikke i dag. Måske i morgen.. Hvem ved?

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Min fødselsdag og andre ting, der er nederen

Ok, jeg hader ikke at have fødselsdag. Jeg kan bare ikke lide at blive et år ældre. Sådan er der sikkert mange der har det, men for mig betyder det at der bliver lagt endnu et år til den drøm, jeg havde om at blive mor inden jeg fyldte 25 år. Og det er ikke fordi, det ligefrem var en hemmelighed.

Jeg husker tydelig en aften efter en familiefest, hvor jeg kækt bekendtgjorde hvad jeg havde i tankerne. Jeg sad i bilen med mor og far foran og mine tre søskende og jeg, klemt sammen på bagsædet. Det var nok en af de sidste gange vi alle seks kunne være i bilen samtidig. Der blev helt stille i bilen. Jeg var 23 år på det tidspunkt og der var omkring 1 1/2 år til at jeg skulle nå min deadline. Jeg tror nok de grinte lidt af hele ideen og kommenterede at så skulle vi snart i gang. Men jeg mente det jo. Så næste måned, på min mands fødselsdag, satte jeg gavebånd om min æske med p-piller og gav ham dem i gave.

Og nu er vi så her. Ingen baby. Deadline overskredet med 3 år (lige om lidt). Helt ærligt, hvilken arbejdsgiver ville tillade sådan en forsinkelse? Jeg havde fyret mit underliv for længe siden, hvis jeg kunne.

infertilitet

Andre nederen ting:

  • Vi har stadig ikke hørt tilbage fra fertilitetsklinikken på Rigshospitalet
  • Min menstruation har genoptaget sin gamle vane med at være et no-show, lige så snart jeg ikke er på hormoner.
  • Facebook. Lukker snart lortet ned, jeg lover det!

Og for nu at overholde det, jeg har lovet mig selv.

Positive ting i mit liv:

  • Vi har lige fejret 1 år bryllupsdag. Woohoo. Hvad er det? Papir eller sådan noget?
  • Vores hund bliver snart et år og er ved at blive en rigtig hund. Før var han lavet af 100% energi og 1000% tis.
  • Jeg elsker min familie og mine venner. De accepterer at jeg ikke fortæller særlig meget om vores projekt baby.
  • Jeg starter snart på uddannelse og jeg har en god fornemmelse.
  • Jeg har fået orlov fra mit arbejde, mens jeg er under uddannelse.
  • Jeg har lige fundet ud af, at bøgerne jeg skal bruge på skolen, bliver givet til os, gratis fra forlaget.
  • Jeg nyder pausen væk fra alle hormonerne, og det gør min krop vist også. Jeg har endda tabt mig lidt.
  • Vi har lige fået nye vinduer. Hvide tætte vinduer i stedet for sorte utætte. Nu mangler vi bare gardiner.
  • Jeg har snart fødselsdag…

 keep dreaming