Tag-arkiv: pco

“Skal I ikke snart have nogle børn?”

– Sagt af utallige personer.

“Det bliver nok ikke lige foreløbig. Hvordan går det hjemme i jeres dobbeltseng?” – Tænkt, men ikke sagt, af mig.

Jeg ved godt at folk ikke spørger for at genere mig, men hvorfor er jeg nødt til at svare på det spørgsmål hele tiden? Hvorfor skal det spørgsmål altid slynges i hovedet på mig ud af det blå?

Hvis jeg havde lyst til at snakke med dig om det, hvilket jeg ikke har, havde jeg selv bragt det på banen. Hvorfor kan folk ikke tænke lidt selv? Hvis et par har været sammen længe, er der meget stor sandsynlighed for at de gerne vil have børn sammen. Måske de endda har prøvet længe uden resultat. Det vedkommer ikke dig, om nogen har tænkt sig at få børn eller ej.  Igen, hvis de har lyst til at involvere dig, så gør de det, ellers så bland dig udenom. Selv par som ikke har problemer med at få børn er trætte af sådan nogle spørgsmål. Jeg tror ikke folk forstår hvor personligt en sag det er, for mange mennesker.

Det mindste du kan gøre er at sikre dig at I er på tomandshånd, når dette spørgsmål brænder dig på tungen. Lad være med at spørge om det, mens I sidder på en fyldt restaurant, mens alle kollegaer sidder samlet til et møde eller midt i tarteletterne til familiefesten. Det øger bestemt ikke chancen for et ærligt svar tilbage, tværtimod.

Og nu vi er ved det, så lad os slå fast med det samme, hvis vi har åbnet op omkring vores kamp med ufrivillig barnløshed, er der nogle ting du skal huske:

  • Vi vil ikke have nogen gode råd af dig.
  • Vi vil ikke have at vide at vi bare skal slappe af, eller tage ud og rejse eller lade være med at tænke på det.
  • Vi vil ikke have et af dine børn som trøst og vi vil slet ikke høre om, hvor problematisk det er for dig at være mor eller far.
  • Vi vil ikke have at vide hvor fertil du er, i modsætning til os.
  • Vi vil ikke have at vide at det nok skal ske hen af vejen.
  • Vi vil ikke have “er du gravid?” spørgsmålet, hver gang vi ses.
  • Vi vil ikke snakke om adoption med dig, før vi selv er klar.

Du må i det hele taget acceptere at der ikke er særlig meget du kan gøre eller sige for at hjælpe os. Vi er bare taknemmelige, hvis du vil være der og vil lytte til os, når vi har brug for læsse af.

vintage advarsel kvinde

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Du ved, du er ufrivillig barnløs når…

  • Du har tisset på din hånd utallige gange når du har taget en graviditetstest, og du synes egentlig ikke, det er så klamt længere.
  • Du køber ikke længere graviditetstest i dine lokale supermarkeder, fordi du er sikker på at ekspedienterne er begyndt at lægge mærke til, hvor ofte du køber dem. Istedet køber du dem i paller stakkevis på tilbud over nettet.
  • Du læser alle artikler, der handler om at fremme din fertilitet, for bare at finde ud af at du allerede kendte alle rådene… og de har ikke virket for dig.
  • Du forbereder dig grundigt før hver familiefest, fordi du frygter hvad de disker op med af kommentarer, når du endnu en gang, ikke har annonceret en graviditet.
  • Du tager i Ikea og finder ud af at alle gravide kvinder i Danmark har valgt at købe møbler til babyværelset denne dag.
  • Du undrer dig over hvordan det overhovedet er lykkedes andre at blive gravide. En hemmelig trylleformular? Aliens? Hvad er hemmeligheden? Det KAN ikke bare være sex…
  • Du kender en masse underlige og  mindre kendte symptomer på graviditet, fordi du har endevendt google efter symptomer, hver måned efter ægløsning.
  • Du synes alle film og tv-serier, der berører emnet ufrivillig barnløshed er håbløst urealistiske.
  • Du enten overvejer, eller har, blokeret en ven på facebook, fordi hun lige har annonceret hun er gravid.
  • Du har mere end én gang været gal på din mand fordi han med vilje har tilladt sig at være syg med feber/spist bacon/gået med sin mobiltelefon i lommen eller noget andet, der potentielt skader hans sæd for livet.
  • Du har enten været jealous på en gravid hund/kat/kanin eller lignende, eller tænkt over hvorfor kvinder ikke kan blive gravide med et kuld babyer på samme måde.
  • Du har hørt/læst ALLE råd om at blive gravid: Skal jeg bare slappe af og lade være med at tænke på det? (Det skal nok få min pco-krop til at begynde at lave ægløsninger af sig selv) I må ikke have for meget eller for lidt sex, eller I skal bare have sex på det rette tidspunkt.( Og planeterne skal stå rigtig i forhold til hinanden, mens du danser i måneskinnet..) Lige så snart du giver op, så sker det af sig selv (HAHA) Du skal bare adoptere, så skal du nok blive gravid. (derp face) Du skal ligge med benene i vejret efter sex (stop dig selv) …

I don't recall asking for your opinion

 Fuck you and shut up

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Så fik vi brev fra Rigshospitalet

Årh, hvor blev jeg glad i dag, da jeg så at vi havde fået brev fra Rigshospitalet. Vi skal til at starte behandling på deres fertilitetsklinik og det var der vi allerhelst ville hen (af praktiske årsager) .

Vi har fået en masse papirer vi skal udfylde omkring vores helbred og vores tidligere behandlinger. Jeg skal have ringet til vores tidligere klinik, for at være sikker på at svarene bliver rigtige. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil forsøge med at inseminere, når vi allerede har været igennem så mange, uden held. Jeg håber det ikke. Jeg tror måske de vil have en sædanalyse for at tjekke mobilitet m.m. men ellers har vi næsten været alle prøver og undersøgelser igennem og det eneste, der ikke fungerer er, at jeg ikke har ægløsninger pga. min pco.

Jeg håber sådan at IVF vil lykkes for os, jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

20131025-045558.jpg

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Hvordan foregår en insemination?

En personlig beretning fra en kvinde, der selv ligger på briksen

Når man beder om hjælp til at få et barn, er man ofte gået igennem mange følelsesmæssige stadier for at erkende at man ikke kan selv. Mange, inklusiv mig selv, vil nok nikke genkendende til at have gået igennem sorgens fem faser i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man sluger også en vis stolthed, for det er jo noget, alle gerne vil kunne klare selv.

Når man har erkendt at projekt baby ikke længere er en privatsag, kan man lige så godt indse at det for manges vedkommende, også vil kræve blodprøver, sædprøver, medicin, hormoner, utallige lægetider og skanninger. Som kvinde, vil du måske opleve perioder, hvor læger ser mere til dit underliv end din mand gør.

skanninger iui insemination

Jeg er kommet hos Claus Christoffersen, gennem mere end tre år. Han er gynækolog, med klinik ved Nørrebro st. Han har stor erfaring med behandling af barnløse og kvinder med pco.

Efter jeg er blevet stamkunde på klinikken, behøver jeg ikke længere præsentere mig selv når jeg ankommer. Jeg kommer ind ad døren, smiler til pigerne bag skranken, siger hej, og de hilser mig ved mit fornavn –  og jeg tænker hver gang, “jeg kommer her for meget”. Desuden er jeg blevet rigtig god til at klæde mig af og på, lynhurtigt, når jeg skal skannes.

Læs mit fertilitetsforløb

Jeg har pco og får meget sjældent menstruation. En eller to gange om året, med mindre jeg får den startet kunstigt med provera eller den er kommet efter insemination. Min krop danner ikke selv nok hormoner til at få folliklerne i mine æggestokke til at modne og sætte gang i en ægløsning. Derfor starter jeg på min tredje cyklusdag med at tage hormoner, der stimulerer mine follikler. Hormonerne kan godt gøre mig noget oppustet, og jeg kan nogle gange mærke hvilken side, der vokser follikler i, som en trykken, ellers oplever jeg en del humørsvingninger, men det er nok mest min mand, der lider under dette.

Jeg tager to pergotime piller om dagen i to dage. Herefter går jeg over til puregon, som skal sprøjtes ind i huden. Jeg tager 100 enheder om dagen, omtrent samme tidspunkt hver dag. Det svinger meget mht. hvor meget jeg skal gerne bruge. Alt mellem 300 og 900 enheder, for at få modnet et æg stort nok, så det er klar til ægløsning. Nogle gange kommer jeg til skanning 3 – 4 gange for at tjekke op på æggenes udvikling. Når det er tid, får jeg en sprøjte med pregnyl, som sætter gang en ægløsning i gang 24 – 42 timer efter jeg har fået den.

puregon iui inseminationpregnyl iui insemination

Hvis jeg er heldig, passer det med en sygeplejerske på klinikken giver mig sprøjten.  Ellers, får jeg nåle og sprøjter med hjem, så jeg selv har fornøjelsen af at gøre det, når tidspunktet er rigtigt. Det er en noget større nål, end dem der bruges med puregon pennen, så det tager altid lidt tid inden jeg får samlet mod sammen til at stikke mig selv.

Klinikken giver mig altid et sæt med hjem bestående af, et bæger, et glas til sædprøve med mit navn og cpr. nummer, en graviditetstest og en faderskabs/moderskabs erklæring, der skal skrives under.

Dagen for selve inseminationen:

Sædprøven skal afleveres til klinikken om morgenen. Så min mand afleverer sin indsats i et prøveglas, inden han tager på arbejde. Det er som regel mig, der tager ind til klinikken, for at aflevere, da jeg har bedre mulighed for det. Efter vi er flyttet, betyder det en bustur på omkring 45 min. frem og tilbage. Mens jeg sidder i en stuvende fuld bus på vej gennem myldretidstrafikken i indre København, tænker jeg tit, “Hvis folk vidste hvad, jeg har liggende i min taske…” og smiler lidt ved tanken.

Jeg kommer op på klinikken og sygeplejersken tjekker at vi har skrevet under på papiret, hvor vi vedkender os fader-/moderskabet, hvis jeg bliver gravid af behandlingen. Hun tager imod sædprøven, og går hen for at få den opbevaret inden sæden skal renses op. Her tager de, de sundeste sædceller fra til selve insemineringen senere på dagen.

Hen på eftermiddagen kommer min mand og jeg op på klinikken. Der er ofte ventetid, men det tager vi med. Vi sidder og snakker og joker om lidt af hvert, alt imens der er fyldt med liv i venteområdet. Læger og sygeplejersker går ind og ud af dørene. Telefonen ringer uafbrudt. Navnene bliver kaldt og frem træder kvinderne, der skal ind.

Jeg har nogle gange oplevet kvinder komme ud fra lægen med skanningsbilleder, fra de små liv der spirer inden i dem. Lykønskninger kommer fra højre og venstre fra de forskellige ansatte. Jeg kan sagtens sidde og blive glad på deres vegne, men mest af alt bliver jeg trist på mine egne vegne. Jeg ved at, de kvinder muligvis har kæmpet samme kampe som mig, men de er ikke mig. Og det er det eneste jeg hæfter mig ved. Det har aldrig været mig og det er ikke sikkert at det nogensinde bliver mig.

Nåh, lille sidespring..

Endelig bliver det vores tur. Claus, min læge, siger hej og begynder at småsnakke med min mand, som regel om de mange sædceller han har leveret. Jeg lægger min taske og jakke fra mig og styrer direkte hen til den lille omklædningsbås, hvis forhæng jeg end ikke trækker ordentlig til side før jeg klæder om. Jeg mener, come on, de to personer på den anden side, er alligevel dem, der har set mest til mit underliv, hvad har jeg at skjule?

Jeg sørger for at have en lang bluse eller kjole på, så jeg ikke kommer ud fra båsen med bar røv og sokker. Jeg lægger mig på briksen og sætter benene op i holderne. Claus kører briksen op, alt i mens jeg finder min mands hånd. Jeg har ligget her mange gange før, men jeg føler stadig en sårbarhed hver gang vi når her til.

iui - insemination

Der bliver placeret instrumenter i min underliv, så der kan gøres plads til kateteret med min mands sæd.  Det er som regel det, der er mest ubehageligt for mig. Kateteret mærker jeg ikke så meget til.  Nogle gange kan jeg mærke sæden bliver sprøjtet ud i min livmoder. Som en tyngde fornemmelse i underlivet, måske også lette menstruationssmerter. Andre gange mærker jeg ingenting. Efterfølgende er jeg ofte lidt øm resten af dagen, efter instrumenter og det kan også godt bløde en smule.

Jeg klæder mig på igen, vi får en kæk bemærkning fra Claus på vej ud af døren, der får mig til at smile. Vi siger farvel til pigerne bag skranken og bevæger os ud af klinikken. Ud til mylderet ved Nørrebro st. og ud til 14 dages ventetid, før jeg kan teste om jeg er blevet gravid eller ej.

Imens prøver jeg at undgå at miste min forstand i mellemtiden.

Læs: Hvordan man får to uger til at gå hurtigere (2ww)

Nedtælling til håb og hormonhelvede

Det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Det har været en turbulent tid, det sidste halve år. Her følger en ultra kort opdatering:

  •  Jeg er blevet gift! Efter næsten 9 år som kærester besluttede vi at sige ja til hinanden for good. Der vil komme et indlæg om dette på et tidspunkt.
  •  Vi har købt en ejerlejlighed med alt hvad der tilhører af budkrig, advokater/mægler kontakt, flytning osv, osv..
  • Vores dejlige kat Angel døde meget uventet kort efter vi var flyttet i vores lejlighed. Det var hårdere end jeg havde regnet med.
  • Min mand er startet på uddannelse.
  • Jeg skal til at søge ind på en uddannelse og er ved at udforme en god motiveret ansøgning.
  • Vi har købt en hundehvalp og har travlt med opdragelse og hygge og bideture og mange, mange, mange gåture.
  • Jeg har været oppe til Pco-samtale hos Svend Lindegaard på Copenhagen fertility Center og er opstartet på metformin.
  • og så tror jeg vi er nogenlunde up to date, for nedtællingen går på at jeg snart skal til samtale hos Claus Christoffersen mhp at starte op på insemination igen. Jeg glæder mig helt utrolig meget til at starte op igen. For min krop har ikke tænkt sig at fungere af sig selv, lige meget hvor sundt jeg spiser, hvor meget jeg motionere og hvor mange forskellige hokus pokus piller jeg tager. Og samtidig er det også med en vis frygt. Frygten for den negative test og frygten for at få at vide at vi skal videre i systemet og i gang med ivf behandling. Men den sorg må jeg tage, når den kommer. Foråret er endelig ved at finde sig til rette og for mig er det årstiden for nye begyndelser og liv, der spirer frem – forhåbentlig også snart inden i mig 😉

onde hormoner ved barnløshed og infertilitet

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013