Tag-arkiv: ivf

Nu er det mere virkeligt

Vi var til vores første skanning i dag, og det kunne næsten ikke have været bedre. ( næsten? – det når jeg til ) Vi var de eneste, der ventede på afdelingen. Normalt er der proppet med kvinder, der skal ind til den ene eller anden undersøgelse. Det var godt nok også lige efter jul/nytår, så der har jo været behandlingspause, men det var nu alligevel lidt underligt.

Efter lidt venten og flere sygeplejersker, der spurgte, om vi ikke havde været inde endnu, kom vi ind til lægen.

Jeg tager min mand’s hånd, efter jeg har svunget benene op i stigbøjlerne og ligger og venter spændt på hvad der kommer frem på skærmen.  Det var såmænd dette dejlige syn:

2015-01-05 16.56.39

Jeg havde regnet mig frem til at jeg ville være præcis 7+0 i dag, og det målte spiren også helt præcist. Terminen er sat til 24. August.

Nu kommer jeg til det… Der var et lille fint hjerte der bankede derudaf. Jeg kunne bare ikke se det! Totalt Rachel fra venner. Lægen prøvede at flytte scanneren flere gange, for at se om det hjalp. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede på skærmen, lige der var hun pegede med musen, men intet kunne jeg se. Kun den lille grå figur i det sorte hulrum. Og det er nok pt., lægen sagde, den var god nok og min mand så hjerteblinkene.

Nu skal jeg kontakte min egen læge, for at få lavet vandrejournal og vælge, hvor jeg skal føde. Det er ting, jeg aldrig har tænkt over, vi skulle forholde os til. Det bliver pludselig mere og mere virkeligt, det her.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo4_1280

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Dagen efter blodprøven

Jeg var jo oppe og få taget blodprøve i går, og selvom jeg allerede havde forberedt mig, så slog det mig helt ud at få at vide at den var negativ.

b4c63374740aa48502d097281ec05c69

Både da jeg snakkede med sygeplejersken og efterfølgende, min mand, i telefonen trængte tårerne sig på og jeg fik grødet stemme.

Klinikken holder sommerferie i Juli måned ( hvor vover de?) så vi skal vente helt til August før vi kan forsøge med vores to fryseæg. Lige nu er ventetiden helt uoverskuelig, selvom det jo egentlig ikke er så lang tid. Det, der bekymrer mig mest, er nok om jeg kan regne med at jeg får min menstruation af mig selv eller om jeg har en urimelig lang cyklus, som det har vist sig de sidste par måneder.

Lige de her dage, er det ekstra slemt med graviditets jalousien. Alle er gravide eller har lige født. Vores nye underboere har en en nyfødt og to søde små piger. Verden går videre udenfor og jeg kan slet ikke overskue at tænke på at vi snart runder vores 5. år med at prøve at få vores første barn.

Jeg skal nok blive positiv og håbefuld igen, det gør jeg jo altid, men det bliver ikke i dag. Måske i morgen.. Hvem ved?

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Rugetid

Jeg havde ægoplægning for 3 dage siden. Jeg fik et flot 4 cellet æg på 2. dagen. Det var bestemt ikke en god oplevelse ud over det. Jeg var stadig øm og spændt i underlivet efter ægudtagningen 2 dage forinden, det gjorde så ondt at jeg endte med at tude af smerte og jeg er normalt ikke sart.

A really cool illustration of Embryo Development   #fertility  #ivf   #infertility

Ægudtagningen var i det mindste med lokalbedøvelse og masser af dejlig smertestillende Jeg fik taget 18 æg ud.  4 æg delte sig, og 3 var gode. Så der er to æg på frys, til en bror eller søster forhåbentlig. Ja, jeg bliver nødt til at håbe og være positiv. Var oppustet de første par dage efter, og havde svært ved at gå. Drak masser af væske og spiste en masse protein, fordi jeg havde fået taget så mange æg ud, og det hjalp lidt efter lidt, men det som hjalp bedst, var faktisk at komme ud og røre mig og gå rundt.

Ud over det, er det jo bare top fedt, at det første man ser efter man kommer ud fra sådan et smertehelvede, en barnevogn med en nyfødt baby i. Seriøst? Hvem tager en baby med op på en fertilitetsklinik? Ny torturmetode til de ufrivilligt barnløse… Det var præcis det samme der skete da vi kom ud fra lokalet efter ægudtagningen. En kvinde der sidder ude på gangen med en lille én. Heldigvis var jeg omtåget efter smertestillende og registrerede det ikke, min mand fortalte mig det bagefter. “Hej! Se, hvad I IKKE har…!!!” ugh…

Er allerede ved at få spat af den lange ventetid. Det er ALT for tidligt. Overvejer at begynde at spille World of Warcraft igen, fordi det er en rigtig tidsrøver. Hvem ved? Måske jeg kommer på bedre tanker.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Mors dag giveaway

Mødrene fejres i dag, og med rette. Men det er også en dag som i dag, at det er ekstra hårdt at være ufrivillig barnløs, for det er mors dag, jeg er endnu ikke blevet mor og facebook minder mig om, at der ikke findes større lykke, end at være nogens mor.

Til gengæld er der junkie-agtige tilstande herhjemme, i håbet om at jeg kan blive gravid ved IVF behandling. Jeg tager piller, bruger nåle og sniffer medicin op i næsen. Det ser heldigvis ikke ud til, at der er en overstimulation i vente. Min æg var omkring 8-9 mm i fredags og de skal måles igen i morgen. Gonal-f dosis er sat op til 150. Nu håber jeg bare ikke det trækker ud i langdrag, som det har gjort med vores forsøg med IUI.

Inden jeg kommer tilbage dagens emne, min første giveaway, vil jeg gerne dele dette digt, som jeg synes passer så godt.

mors dag

Jeg har tidligere haft et indlæg om en engelsk blog, der humoristisk fortæller om ufrivillig barnløshed: 999 grunde til at læse denne blog. Desværre eksisterer siden ikke længere. I stedet har bloggeren udgivet en bog, med de 99 bedste indlæg. Jeg bestilte bogen over Amazon og hentede den på posthuset  i går og jeg er SÅ glad for den. Den beskriver med tilpas ironi og sårbarhed, de ting man går igennem, når man ikke kan blive gravid (også selvom man slapper af og ikke tænker på det)

Derfor vil jeg gerne dele min begejstring med mine læsere – for jeg ved I er derude et sted – og uddele et eksemplar af denne bog til en af jer. Bloggen når snart op på 5000 besøgende og det kan ikke alt sammen være vildfarende gæster.

Det drejer sig om denne bog:

20140511-135859.jpg20140511-135909.jpg

Og det eneste du skal gøre, for at deltage er at skrive en kort kommentar på dette indlæg. Jeg vil gerne lære min læsere at kende, så du må gerne skrive lidt om dig selv, men det er selvfølgelig ikke et krav.

Jeg trækker lod blandt deltagerne søndag d. 25. Maj og giver besked til vinderen pr. mail, så sørg for at skrive din mail korrekt. Herefter vil jeg sende et nyt eksemplar af bogen til dig med posten.

May the odds be ever in your favor

Så skal der gang i æggene!

I går var vi forbi klinikken på Riget, efter 14 dages nedregulering. Jeg fik min menstruation i torsdags og det hele var som det skulle være. Der var mange ægblærer i mine æggestokke og min ægreserve/AMH er 90, som er meget højt. Det er normalt for PCO piger, men der er stor sandsynlighed for overstimulation, så de starter forsigtigt ud med den dosis Gonal-f jeg skal tage. Jeg skal tage 112,5 IE hver dag indtil fredag, hvor de ser mig an igen.

Jeg er så spændt på, hvordan jeg reagerer på medicinen.

I morgen aften, skal min mand og jeg til info-møde om IVF-behandlingen på Riget. Vi har godt nok fået skriftlig materiale, men vi skal jo også have det mundtligt og det har vi ikke fået endnu, selvom vi er godt i gang med 1. IVF-forsøg.

Jeg har været meget nysgerrig på hele det, der med AMH tallet, siden mit tal sprænger rammen på den skala jeg har kigget på. Et godt AMH skal ligge åbenbart ligge over 7, så der kan man jo roligt sige jeg er godt med. Se evt. mere her: Om hormonet AMH. Jeg tænker bare om kvaliteten på æggene, så også er gode. Kvantitet og kvalitet er jo to vidt forskellige ting, men håber selvfølgelig at de to ting følges ad i mit tilfælde

Fandt en anden artikel, der også omhandler AMH: Anti-Müllerian Hormone Predicts IVF Success

Her er et uddrag:

Researchers concluded high AMH levels are associated with successful IVF treatment because the hormone levels reveal important information about the quality as well as the quantity of eggs left in a woman’s ovaries. Women who have high AMH levels are likely to have a high proportion of eggs capable of developing into healthy embryos, Brodin said.

The study found reason for optimism among women who have polycystic ovary syndrome, a condition normally associated with ovulation problems. Women who have this condition tend to have high AMH levels.

“Our data suggests women who have polycystic ovaries are likely to be good candidates for IVF,” Brodin said. “Along with high AMH levels, this group tends to have a significant supply of eggs remaining in the ovaries.”

IVF-Cost-1024x913

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Hello again, hormones!

Skanningen i søndags var som den skulle være. Ét styks hjemmelavet ægløsning, hallelujah. I princippet er der en chance for at jeg kunne blive naturligt gravid, men sådan noget sker ikke for mig. Jeg mener 10 mislykkedes inseminationer, taler vist deres tydelige sprog.

Nu er vi til gengæld i gang. Eller jeg er i gang – med nedstimulering. Jeg tager næsespray Synarela 3 gange dagligt. Jeg har været lidt bange for bivirkninger, da man kommer i en slags kunstig overgangsalder, så man kan godt opleve symptomer som hedeture, humørsvingninger, hovedpine og andre lystige ting som mindre bryster (wtf?), hårtab, søvnløshed og akne. Heldigvis har jeg kun oplevet mild træthed, hovedpine og et par enkelte hedeture. Det, der har generet mig mest har været den beske smag af medicin, der rammer min tunge efter hvert pust. Smagen kommer ikke med det sammen, men den er sikker hver gang.

Min mand var for første gang med til at se skanningen af mine æggestokke i søndags, så det var også der, at han fik den hyggelige dildostav lægerne bruger, at se for første gang. Det var lidt sjovt at se hans reaktion på den, haha. Hey, han har det nemt, han skal bare aflevere i en kop en enkelt gang ved hver behandling.

tumblr_n04ajq0Zfz1spm17no1_500

Jeg har vovet mig ud i at fortælle et par rigtig gode veninder om vores kommende IVF behandling, og endda løftet sløret lidt for min mor. Det er ikke noget jeg plejer at gøre, så jeg håber at, det at jeg har åbnet lidt mere op omkring det, vil hjælpe på det følelsesmæssige aspekt af det hele.

Jeg er så klar til den søde ventetid. Jeg har faktisk rigtig meget erfaring med ventetid. Det har vi begge to. Og vi har rigtig meget erfaring med at være klar til et barn. Der er kærlighed gemt i vores hjerter til vores fremtidige børn og det gør ondt at blive ved med at gemme på den.

tumblr_myzkj7gjdP1s7q9tto1_500

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Lille ændring i IVF-planen

I går var jeg til samtale og skanning på Rigshospitalet. Jeg skulle egentlig have startet på nedregulering samme dag meeeen…

Det viser sig at jeg ikke har haft ægløsning endnu selvom det var min CD 21. Til gengæld viste skanningen at der var et fint, stort æg i den ene side så ægløsning er lige på trapperne. Derfor skal jeg ind til dem igen på søndag hvor jeg forhåbentlig er klar til nedregulering der.

De var så søde og roste både mig og min mand for vores vægttab, men de var åbenbart lige hurtige nok i vendingen sidst jeg var der, for de havde glemt at få os til infomøde inden behandlingen, så det skal vi til i starten af Maj.

Jeg fik udleveret 4 forskellige recepter, alt sammen medicin jeg ikke har taget før, så er spændt på hvordan min krop reagerer på dem. En tur på apoteket kom til at koste 1800 kr, så tak til sygesikringen danmark for at bringe omkostningerne ned omkring en 50’er (eller tak til mig selv for at være medlem og betale kontingent).

håb, ivf, iui

Jeg blev først lidt ærgerlig over at vi blev nødt til at udskyde det hele, men så kom jeg til at tænke på, at min krop helt selv, uden hormoner, havde lavet et stort flot æg, og det er en lille sejr i sig selv.

I dag fik min mand så lokket mig ud og fiske, og selvom jeg syntes det lød ulækkert med frisk luft og sol ( joke.. Tror jeg) så tog jeg med alligevel. Vi, ja jeg hjalp til, fangede en flot havørred som senere blev vores aftensmad. Så alt i alt en hyggelig dag og udsigt til en dejlig påskeferie, jeg klager bestemt ikke.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014