Tag-arkiv: iui

Opdateringer

Hverdagene er hektiske herhjemme, efter R er startet i vuggestue og vi begge to er tilbage på arbejde. Hun er inde i en periode med stor udvikling på alle fronter. Hun er lige begyndt at gå og har også sagt sit første ord, altsammen indenfor en uge. Hun krammer og kysser og er i det hele taget en vidunderlig unge. Det meste af tiden selvfølgelig, indimellem alt det skønne og dejlige, er der også vredesudbrudene, frustrationerne og tænderne… åh, de tænder. Nu er det kindtænderne der står for skud. Det er sgu ikke nemt for hende.

Jeg har fundet lidt tid om aftenen, når R er i seng, til at opdatere bloggen. Jeg har endelig, endelig fået færdigskrevet mit Fertilitetsforløb, som stod uafsluttet og manglede det sidste halve år inden jeg blev gravid med R.

Jeg er begyndt at læse en engelsk bog om PCOS, med det lange navn: 8 Steps to Reverse Your PCOS: A Proven Program to Reset Your Hormones, Repair Your Metabolism, and Restore Your Fertility” by Dr. Fiona McCulloch. Jeg er ret begejstret for den indtil videre. Den har formået at forklare nogle ting for mig, som giver mening for et helt andet plan end jeg har været vant til. Dog grænser bogen til at være svær at læse, efter min mening, man skal ihvertfald have godt styr på det engelske. Det er en forholdsvis ny bog, så jeg tror ikke den er på dansk endnu.

Jeg har allerede opdateret indlægget Ananas og implantation, med ny information fra bogen, så det forhåbentlig kan hjælpe endnu flere med at blive gravide.

Jeg har planer om at skrive nogle indlæg, der går i dybden med PCOS, inspireret af bogen ( men først skal den lige læses 😉 )

For et par uger siden skrev jeg om Soya isoflavoner og ægløsning. Jeg har desværre i denne cyklus ikke fået min ægløsning som de foregående måneder. Rimelig frustrerende, når nu jeg troede at jeg endelig havde fundet noget der virker. Jeg har en teori om at min ene æggestok er et dovent røvhul , eftersom min ægløsning var forsinket for 2 måneder siden, og flere at vores IUI’er har været tæt på at blive aflyst fordi mine follikler ikke voksede på trods af hormonstimulering.

Projekt baby nr. 2 kommer til at tage lang tid, jeg ved det bare ….

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Har I prøvet det der sex?

Så fik vi sendt vores papirer afsted til Rigshospitalet. Et lyserødt skema fra mig og et blåt fra manden(troede ikke der fandtes drenge- og pigefarver længere). Der var godt nok mange spørgsmål. Alle sammen relevante, er jeg sikker på. Og fik vist givet et rimelig godt indtryk af, at jeg ikke får min menstruation særlig tit.

Deres spørgsmål, “Hvor mange dage er mellem dine menstruationer?”

Mit svar, “365 til ?”

Jeg fik ringet til vores tidligere klinik og de sagde at de havde sendt alle deres dokumenter på os, videre i systemet, så der burde ikke være nogen problemer. De sender også en kopi til os, om hele vores behandlingsforløb, hvilket jeg glæder mig til at læse igennem. Det hele har været lidt uoverskueligt, især fordi der har været så mange pauser imellem vores insemineringer. Den eneste grund til at jeg kunne svare præcist på, hvor mange vi havde været igennem, er fordi jeg har skrevet om det under fertilitetsforløb her på bloggen.

 

Inspireret af 999reasonstolaugh.com, har jeg overvejet et par alternative notater i min journal:

  • “IUI nr. 470, patienten tester negativ på 14. dagen. Hvorfor hun ikke bliver gravid, er mig en gåde.”
  • “Har beordret patienten til at tage endnu en runde med 300 ie puregon. Hvorfor vokser hendes æg ikke? God dammit!”
  • “Så er der fest deroppe!”

 

Jeg håber ikke der går længe, før vi får svar tilbage fra Rigshospitalet, men i mellemtiden kan jeg glæde mig til at modtage dette vidunder fra Etsy.

glædeligjul

Så fik vi brev fra Rigshospitalet

Årh, hvor blev jeg glad i dag, da jeg så at vi havde fået brev fra Rigshospitalet. Vi skal til at starte behandling på deres fertilitetsklinik og det var der vi allerhelst ville hen (af praktiske årsager) .

Vi har fået en masse papirer vi skal udfylde omkring vores helbred og vores tidligere behandlinger. Jeg skal have ringet til vores tidligere klinik, for at være sikker på at svarene bliver rigtige. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil forsøge med at inseminere, når vi allerede har været igennem så mange, uden held. Jeg håber det ikke. Jeg tror måske de vil have en sædanalyse for at tjekke mobilitet m.m. men ellers har vi næsten været alle prøver og undersøgelser igennem og det eneste, der ikke fungerer er, at jeg ikke har ægløsninger pga. min pco.

Jeg håber sådan at IVF vil lykkes for os, jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

20131025-045558.jpg

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Næste skridt, IVF

Dagen i går bød på negativ graviditetstest  (for gud ved hvilken gang) og venindedate

Dagen i dag bød på starten af min menstruation og opkald til klinikken. Jeg tror, det tog mig et kvarter at samle modet til at ringe op, fordi jeg skulle forhøre mig om IVF behandling.

Kvinden i røret var meget forstående og fortalte om, hvordan det kommer til at foregå.

Claus vil sende vores papirer ind sammen med en henvisning til IVF. Det er ikke til at vide, hvor vi kommer i behandling. Det bliver enten Herlev, Hvidovre eller Rigshospitalet. Det får vi at vide om et par uger. Jeg er sikker på at der er dygtige læger alle tre steder, men rent transportmæssig, håber jeg på Rigshospitalet. Det svinger meget mht. ventetiden, men det jeg kan læse mig frem til, er omkring 3 måneder de forskellige steder.

Vi fik tilbudt muligheden for at fortsætte med inseminering i mens vi venter på IVF behandling. Jeg sagde, jeg ville tænke over det, men egentlig vil jeg bare gerne have en pause. Lade min krop få et hvil, inden den skal igang igen. Have en tid, hvor vi ikke skal gå med det i tankerne hele tiden.

Det er nu et halvt år, vi har været igang med IUI, for ikke at nævne alle de andre forsøg vi har haft igennem de sidste 3 år. Det er nok nu. IUI var ikke vejen frem for os. Det har været svært at indse, men det er som om IVF er en hel ny slags håb.

 

håbivfbehandling

 

Ananas og implantation

Via Pinterest, har jeg fundet en interessant artikel på hjemmesiden for en australsk fertilitetsklinik, Angea Fertility Clinic

Tilsyneladende skulle det, at spise ananas, hjælpe et befrugtet æg med at implantere sig i livmoderen.

Og hvordan så det?

Jo, kernen i en ananas, indeholder bromelin, som er et enzym, der nedbryder de proteiner, der forhindrer implantationen i at forekomme. Desuden skulle ananas fremme fertilt udflåd/ ÆL-slim.

Derfor anbefaler de at kvinder indtager en hel ananas i løbet af deres cyklus på følgende måde:

Del en ananas (inklusiv kernen) i fem dele og spis en portion hver dag i fem dage, med start på dagen efter ægløsningen.
Kvinder, der er i IUI behandling starter på selve inseminationsdagen.
Kvinder, der er i IVF behandling starter på dagen med ægoplægning.
Der er ingen videnskabelige beviser for denne metode. Det er et råd, der deles på forskellige fertilitetsforums på nettet, af kvinder, der mener de er blevet gravide ved at spise ananas.
Efter de fem dage, stopper man helt med at spise ananas, da det kan have modsat effekt og forhindre implantationen. Læse mere om dette her.
Opdatering 7/10-16:  For at bromelin enzymet kan have sin fulde effekt skal man spise ananas på tøm mave, derved undgår man at de nedbrydende egenskaber, den indeholder, bliver spildt på at nedbryde maveindholdet i stedet for at være gavnlig videre i systemet ( i dette tilfælde livmoderslimhinden) 
Bromelin har også andre gode egenskaber, det har en anti-inflammatorisk effekt på kroppen og virker desuden også blodfortyndende. Hvis du får blodfortyndende medicin, så snak med din læge inden du tager et tilskud af bromelin.
Kilde: 8 Steps to Reverse Your PCOS: A Proven Program to Reset Your Hormones, Repair Your Metabolism, and Restore Your Fertility” by Dr. Fiona McCulloch

ananasimplantationhjælperfremmer

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Bliver det mon vores tur, denne gang?

Lige nu er det 4 timer siden, jeg blev insemineret. Så nu er der ventetid igen, igen. Det er svært at gå og håbe på en graviditet hver gang, men det er også svært at lade være.

held og lykke, sperm

Min mands sæd er heldigvis helt i top, men det har endnu ikke kommet os til gode. Hver gang han har afleveret en prøve, og vi spørger ind til antal, kan de ikke engang komme med et præcist antal, for som de siger

“Vi holder op med at tælle efter, vi når de 120 mio.”

 

Jeg bliver selvfølgelig glad over de gode prøver, men føler også en stor skyld, fordi jeg åbenbart er mere infertil end han er fertil.

Claus Christoffersen, som vi går hos, er en ener. Måske lidt speciel, når man møder ham første gang, men han har hjertet på rette sted. Han har flere gange fortalt små anekdoter eller fyret en joke af mens jeg har været inde hos ham. Det løfter altid stemningen, synes jeg og gør tingene lidt mindre seriøse.

Jeg brugte inden og efter insemineringen min akupunkturpen på de punkter der er anbefalet i “The infertility cure” og jeg har slet ikke følt mig stresset på noget tidspunkt i dag, så på det punkt har det ihvertfald virket.

Nu vil jeg forsøge at glemme tiden lidt, med at streamer serier.

 heldoglykke

 

 

 

Hvordan foregår en insemination?

En personlig beretning fra en kvinde, der selv ligger på briksen

Når man beder om hjælp til at få et barn, er man ofte gået igennem mange følelsesmæssige stadier for at erkende at man ikke kan selv. Mange, inklusiv mig selv, vil nok nikke genkendende til at have gået igennem sorgens fem faser i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man sluger også en vis stolthed, for det er jo noget, alle gerne vil kunne klare selv.

Når man har erkendt at projekt baby ikke længere er en privatsag, kan man lige så godt indse at det for manges vedkommende, også vil kræve blodprøver, sædprøver, medicin, hormoner, utallige lægetider og skanninger. Som kvinde, vil du måske opleve perioder, hvor læger ser mere til dit underliv end din mand gør.

skanninger iui insemination

Jeg er kommet hos Claus Christoffersen, gennem mere end tre år. Han er gynækolog, med klinik ved Nørrebro st. Han har stor erfaring med behandling af barnløse og kvinder med pco.

Efter jeg er blevet stamkunde på klinikken, behøver jeg ikke længere præsentere mig selv når jeg ankommer. Jeg kommer ind ad døren, smiler til pigerne bag skranken, siger hej, og de hilser mig ved mit fornavn –  og jeg tænker hver gang, “jeg kommer her for meget”. Desuden er jeg blevet rigtig god til at klæde mig af og på, lynhurtigt, når jeg skal skannes.

Læs mit fertilitetsforløb

Jeg har pco og får meget sjældent menstruation. En eller to gange om året, med mindre jeg får den startet kunstigt med provera eller den er kommet efter insemination. Min krop danner ikke selv nok hormoner til at få folliklerne i mine æggestokke til at modne og sætte gang i en ægløsning. Derfor starter jeg på min tredje cyklusdag med at tage hormoner, der stimulerer mine follikler. Hormonerne kan godt gøre mig noget oppustet, og jeg kan nogle gange mærke hvilken side, der vokser follikler i, som en trykken, ellers oplever jeg en del humørsvingninger, men det er nok mest min mand, der lider under dette.

Jeg tager to pergotime piller om dagen i to dage. Herefter går jeg over til puregon, som skal sprøjtes ind i huden. Jeg tager 100 enheder om dagen, omtrent samme tidspunkt hver dag. Det svinger meget mht. hvor meget jeg skal gerne bruge. Alt mellem 300 og 900 enheder, for at få modnet et æg stort nok, så det er klar til ægløsning. Nogle gange kommer jeg til skanning 3 – 4 gange for at tjekke op på æggenes udvikling. Når det er tid, får jeg en sprøjte med pregnyl, som sætter gang en ægløsning i gang 24 – 42 timer efter jeg har fået den.

puregon iui inseminationpregnyl iui insemination

Hvis jeg er heldig, passer det med en sygeplejerske på klinikken giver mig sprøjten.  Ellers, får jeg nåle og sprøjter med hjem, så jeg selv har fornøjelsen af at gøre det, når tidspunktet er rigtigt. Det er en noget større nål, end dem der bruges med puregon pennen, så det tager altid lidt tid inden jeg får samlet mod sammen til at stikke mig selv.

Klinikken giver mig altid et sæt med hjem bestående af, et bæger, et glas til sædprøve med mit navn og cpr. nummer, en graviditetstest og en faderskabs/moderskabs erklæring, der skal skrives under.

Dagen for selve inseminationen:

Sædprøven skal afleveres til klinikken om morgenen. Så min mand afleverer sin indsats i et prøveglas, inden han tager på arbejde. Det er som regel mig, der tager ind til klinikken, for at aflevere, da jeg har bedre mulighed for det. Efter vi er flyttet, betyder det en bustur på omkring 45 min. frem og tilbage. Mens jeg sidder i en stuvende fuld bus på vej gennem myldretidstrafikken i indre København, tænker jeg tit, “Hvis folk vidste hvad, jeg har liggende i min taske…” og smiler lidt ved tanken.

Jeg kommer op på klinikken og sygeplejersken tjekker at vi har skrevet under på papiret, hvor vi vedkender os fader-/moderskabet, hvis jeg bliver gravid af behandlingen. Hun tager imod sædprøven, og går hen for at få den opbevaret inden sæden skal renses op. Her tager de, de sundeste sædceller fra til selve insemineringen senere på dagen.

Hen på eftermiddagen kommer min mand og jeg op på klinikken. Der er ofte ventetid, men det tager vi med. Vi sidder og snakker og joker om lidt af hvert, alt imens der er fyldt med liv i venteområdet. Læger og sygeplejersker går ind og ud af dørene. Telefonen ringer uafbrudt. Navnene bliver kaldt og frem træder kvinderne, der skal ind.

Jeg har nogle gange oplevet kvinder komme ud fra lægen med skanningsbilleder, fra de små liv der spirer inden i dem. Lykønskninger kommer fra højre og venstre fra de forskellige ansatte. Jeg kan sagtens sidde og blive glad på deres vegne, men mest af alt bliver jeg trist på mine egne vegne. Jeg ved at, de kvinder muligvis har kæmpet samme kampe som mig, men de er ikke mig. Og det er det eneste jeg hæfter mig ved. Det har aldrig været mig og det er ikke sikkert at det nogensinde bliver mig.

Nåh, lille sidespring..

Endelig bliver det vores tur. Claus, min læge, siger hej og begynder at småsnakke med min mand, som regel om de mange sædceller han har leveret. Jeg lægger min taske og jakke fra mig og styrer direkte hen til den lille omklædningsbås, hvis forhæng jeg end ikke trækker ordentlig til side før jeg klæder om. Jeg mener, come on, de to personer på den anden side, er alligevel dem, der har set mest til mit underliv, hvad har jeg at skjule?

Jeg sørger for at have en lang bluse eller kjole på, så jeg ikke kommer ud fra båsen med bar røv og sokker. Jeg lægger mig på briksen og sætter benene op i holderne. Claus kører briksen op, alt i mens jeg finder min mands hånd. Jeg har ligget her mange gange før, men jeg føler stadig en sårbarhed hver gang vi når her til.

iui - insemination

Der bliver placeret instrumenter i min underliv, så der kan gøres plads til kateteret med min mands sæd.  Det er som regel det, der er mest ubehageligt for mig. Kateteret mærker jeg ikke så meget til.  Nogle gange kan jeg mærke sæden bliver sprøjtet ud i min livmoder. Som en tyngde fornemmelse i underlivet, måske også lette menstruationssmerter. Andre gange mærker jeg ingenting. Efterfølgende er jeg ofte lidt øm resten af dagen, efter instrumenter og det kan også godt bløde en smule.

Jeg klæder mig på igen, vi får en kæk bemærkning fra Claus på vej ud af døren, der får mig til at smile. Vi siger farvel til pigerne bag skranken og bevæger os ud af klinikken. Ud til mylderet ved Nørrebro st. og ud til 14 dages ventetid, før jeg kan teste om jeg er blevet gravid eller ej.

Imens prøver jeg at undgå at miste min forstand i mellemtiden.

Læs: Hvordan man får to uger til at gå hurtigere (2ww)