Tag-arkiv: insemination

Så fik vi brev fra Rigshospitalet

Årh, hvor blev jeg glad i dag, da jeg så at vi havde fået brev fra Rigshospitalet. Vi skal til at starte behandling på deres fertilitetsklinik og det var der vi allerhelst ville hen (af praktiske årsager) .

Vi har fået en masse papirer vi skal udfylde omkring vores helbred og vores tidligere behandlinger. Jeg skal have ringet til vores tidligere klinik, for at være sikker på at svarene bliver rigtige. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil forsøge med at inseminere, når vi allerede har været igennem så mange, uden held. Jeg håber det ikke. Jeg tror måske de vil have en sædanalyse for at tjekke mobilitet m.m. men ellers har vi næsten været alle prøver og undersøgelser igennem og det eneste, der ikke fungerer er, at jeg ikke har ægløsninger pga. min pco.

Jeg håber sådan at IVF vil lykkes for os, jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

20131025-045558.jpg

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Forbereder mig mentalt

Er så småt ved at forberede mig på at jeg snart får min menstruation. Det er 10 dage siden, jeg blev insemineret og jeg er begyndt at være oppustet med milde smerter i underlivet, som jeg plejer inden min menstruation. Hvis min krop opfører sig som den plejer skulle den gerne komme om 2-3 dage.

Jeg har ikke mærket noget til ægløsningssprøjten, Pregnyl, som jeg plejer, i form af ømme/spændte brystvorter, træthed, kvalme og øget sult. Gad vide om det er normalt? Tænker, om den overhovedet har virket. Måske er det derfor jeg har klaret ventetiden indtil videre rimelig godt. Ingen sære graviditetssymptomer at stalke google ned med.

Jeg har haft nogle ret ubehagelige drømme. Den ene, som jeg husker bedst er hvor min veninde fortæller mig at hun er gravid med barn nr. 2. Jeg bliver meget vred på hende og hun spørger om jeg nu hader hende, hvortil jeg svarer ja. Ikke særlig rart at vågne op med sådan en drøm, frisk i erindringen.

Jeg er begyndt at tage min morgentemperatur igen. Mest for sjov, fordi jeg godt ved at det bliver for ustabile målinger med mine nattevagter. Fire dage tilbage, før pregnylen er helt ude af min krop og jeg kan tage en graviditetstest.

Lige nu er der bare for mange timer i døgnet og de går alt, alt for langsomt.

 twoweekwait

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Bliver det mon vores tur, denne gang?

Lige nu er det 4 timer siden, jeg blev insemineret. Så nu er der ventetid igen, igen. Det er svært at gå og håbe på en graviditet hver gang, men det er også svært at lade være.

held og lykke, sperm

Min mands sæd er heldigvis helt i top, men det har endnu ikke kommet os til gode. Hver gang han har afleveret en prøve, og vi spørger ind til antal, kan de ikke engang komme med et præcist antal, for som de siger

“Vi holder op med at tælle efter, vi når de 120 mio.”

 

Jeg bliver selvfølgelig glad over de gode prøver, men føler også en stor skyld, fordi jeg åbenbart er mere infertil end han er fertil.

Claus Christoffersen, som vi går hos, er en ener. Måske lidt speciel, når man møder ham første gang, men han har hjertet på rette sted. Han har flere gange fortalt små anekdoter eller fyret en joke af mens jeg har været inde hos ham. Det løfter altid stemningen, synes jeg og gør tingene lidt mindre seriøse.

Jeg brugte inden og efter insemineringen min akupunkturpen på de punkter der er anbefalet i “The infertility cure” og jeg har slet ikke følt mig stresset på noget tidspunkt i dag, så på det punkt har det ihvertfald virket.

Nu vil jeg forsøge at glemme tiden lidt, med at streamer serier.

 heldoglykke

 

 

 

Hvordan foregår en insemination?

En personlig beretning fra en kvinde, der selv ligger på briksen

Når man beder om hjælp til at få et barn, er man ofte gået igennem mange følelsesmæssige stadier for at erkende at man ikke kan selv. Mange, inklusiv mig selv, vil nok nikke genkendende til at have gået igennem sorgens fem faser i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man sluger også en vis stolthed, for det er jo noget, alle gerne vil kunne klare selv.

Når man har erkendt at projekt baby ikke længere er en privatsag, kan man lige så godt indse at det for manges vedkommende, også vil kræve blodprøver, sædprøver, medicin, hormoner, utallige lægetider og skanninger. Som kvinde, vil du måske opleve perioder, hvor læger ser mere til dit underliv end din mand gør.

skanninger iui insemination

Jeg er kommet hos Claus Christoffersen, gennem mere end tre år. Han er gynækolog, med klinik ved Nørrebro st. Han har stor erfaring med behandling af barnløse og kvinder med pco.

Efter jeg er blevet stamkunde på klinikken, behøver jeg ikke længere præsentere mig selv når jeg ankommer. Jeg kommer ind ad døren, smiler til pigerne bag skranken, siger hej, og de hilser mig ved mit fornavn –  og jeg tænker hver gang, “jeg kommer her for meget”. Desuden er jeg blevet rigtig god til at klæde mig af og på, lynhurtigt, når jeg skal skannes.

Læs mit fertilitetsforløb

Jeg har pco og får meget sjældent menstruation. En eller to gange om året, med mindre jeg får den startet kunstigt med provera eller den er kommet efter insemination. Min krop danner ikke selv nok hormoner til at få folliklerne i mine æggestokke til at modne og sætte gang i en ægløsning. Derfor starter jeg på min tredje cyklusdag med at tage hormoner, der stimulerer mine follikler. Hormonerne kan godt gøre mig noget oppustet, og jeg kan nogle gange mærke hvilken side, der vokser follikler i, som en trykken, ellers oplever jeg en del humørsvingninger, men det er nok mest min mand, der lider under dette.

Jeg tager to pergotime piller om dagen i to dage. Herefter går jeg over til puregon, som skal sprøjtes ind i huden. Jeg tager 100 enheder om dagen, omtrent samme tidspunkt hver dag. Det svinger meget mht. hvor meget jeg skal gerne bruge. Alt mellem 300 og 900 enheder, for at få modnet et æg stort nok, så det er klar til ægløsning. Nogle gange kommer jeg til skanning 3 – 4 gange for at tjekke op på æggenes udvikling. Når det er tid, får jeg en sprøjte med pregnyl, som sætter gang en ægløsning i gang 24 – 42 timer efter jeg har fået den.

puregon iui inseminationpregnyl iui insemination

Hvis jeg er heldig, passer det med en sygeplejerske på klinikken giver mig sprøjten.  Ellers, får jeg nåle og sprøjter med hjem, så jeg selv har fornøjelsen af at gøre det, når tidspunktet er rigtigt. Det er en noget større nål, end dem der bruges med puregon pennen, så det tager altid lidt tid inden jeg får samlet mod sammen til at stikke mig selv.

Klinikken giver mig altid et sæt med hjem bestående af, et bæger, et glas til sædprøve med mit navn og cpr. nummer, en graviditetstest og en faderskabs/moderskabs erklæring, der skal skrives under.

Dagen for selve inseminationen:

Sædprøven skal afleveres til klinikken om morgenen. Så min mand afleverer sin indsats i et prøveglas, inden han tager på arbejde. Det er som regel mig, der tager ind til klinikken, for at aflevere, da jeg har bedre mulighed for det. Efter vi er flyttet, betyder det en bustur på omkring 45 min. frem og tilbage. Mens jeg sidder i en stuvende fuld bus på vej gennem myldretidstrafikken i indre København, tænker jeg tit, “Hvis folk vidste hvad, jeg har liggende i min taske…” og smiler lidt ved tanken.

Jeg kommer op på klinikken og sygeplejersken tjekker at vi har skrevet under på papiret, hvor vi vedkender os fader-/moderskabet, hvis jeg bliver gravid af behandlingen. Hun tager imod sædprøven, og går hen for at få den opbevaret inden sæden skal renses op. Her tager de, de sundeste sædceller fra til selve insemineringen senere på dagen.

Hen på eftermiddagen kommer min mand og jeg op på klinikken. Der er ofte ventetid, men det tager vi med. Vi sidder og snakker og joker om lidt af hvert, alt imens der er fyldt med liv i venteområdet. Læger og sygeplejersker går ind og ud af dørene. Telefonen ringer uafbrudt. Navnene bliver kaldt og frem træder kvinderne, der skal ind.

Jeg har nogle gange oplevet kvinder komme ud fra lægen med skanningsbilleder, fra de små liv der spirer inden i dem. Lykønskninger kommer fra højre og venstre fra de forskellige ansatte. Jeg kan sagtens sidde og blive glad på deres vegne, men mest af alt bliver jeg trist på mine egne vegne. Jeg ved at, de kvinder muligvis har kæmpet samme kampe som mig, men de er ikke mig. Og det er det eneste jeg hæfter mig ved. Det har aldrig været mig og det er ikke sikkert at det nogensinde bliver mig.

Nåh, lille sidespring..

Endelig bliver det vores tur. Claus, min læge, siger hej og begynder at småsnakke med min mand, som regel om de mange sædceller han har leveret. Jeg lægger min taske og jakke fra mig og styrer direkte hen til den lille omklædningsbås, hvis forhæng jeg end ikke trækker ordentlig til side før jeg klæder om. Jeg mener, come on, de to personer på den anden side, er alligevel dem, der har set mest til mit underliv, hvad har jeg at skjule?

Jeg sørger for at have en lang bluse eller kjole på, så jeg ikke kommer ud fra båsen med bar røv og sokker. Jeg lægger mig på briksen og sætter benene op i holderne. Claus kører briksen op, alt i mens jeg finder min mands hånd. Jeg har ligget her mange gange før, men jeg føler stadig en sårbarhed hver gang vi når her til.

iui - insemination

Der bliver placeret instrumenter i min underliv, så der kan gøres plads til kateteret med min mands sæd.  Det er som regel det, der er mest ubehageligt for mig. Kateteret mærker jeg ikke så meget til.  Nogle gange kan jeg mærke sæden bliver sprøjtet ud i min livmoder. Som en tyngde fornemmelse i underlivet, måske også lette menstruationssmerter. Andre gange mærker jeg ingenting. Efterfølgende er jeg ofte lidt øm resten af dagen, efter instrumenter og det kan også godt bløde en smule.

Jeg klæder mig på igen, vi får en kæk bemærkning fra Claus på vej ud af døren, der får mig til at smile. Vi siger farvel til pigerne bag skranken og bevæger os ud af klinikken. Ud til mylderet ved Nørrebro st. og ud til 14 dages ventetid, før jeg kan teste om jeg er blevet gravid eller ej.

Imens prøver jeg at undgå at miste min forstand i mellemtiden.

Læs: Hvordan man får to uger til at gå hurtigere (2ww)

Dronning af hormoner og negative graviditetstest

Vi er lige kommet hjem fra ferie. Det var dejligt at komme lidt væk og slappe af. Vi var blandt andet ude og fiske med et vennepar og det var rigtig hyggeligt (selvom vi ikke fangede så mange fisk 🙂 )

Det er fredag i dag, og i mandags skulle jeg have taget en graviditetstest. Det har jeg ikke gjort og jeg har heller ikke tænkt mig at tage den. Der er grænser for hvor mange negative test en kvinde kan magte. Jeg begyndte at pletbløde på 11. dagen efter iui og fik min menstruation på fuld kraft på 12. dagen. Efter min mening er det alt for tidligt, men jeg kan ikke ringe til klinikken og snakke med dem, fordi de har ferie.

Sidste gang gik jeg Claus lidt på klingen og selvom han er optimist indrømmede han også at hvis det ikke snart lykkes, så skal vi ikke forsætte ned ad inseminationsvejen. Jeg kan stadig ikke huske hvor mange forsøg vi har haft, tror vi er oppe på 9 forsøg nu. Jeg fik endda en hsu (gennemskyldning af æggelederne) inden dette forsøg. Den viste fin passage, men problemet må jo ligge et andet sted.

Eftersom jeg er begyndt at få min menstruation så tidligt, kunne det måske være at min krop ikke producerer nok progesteron. Jeg ved det ikke… Lige nu må jeg vente til 4. August før klinikken åbner igen.

Der hænger nye recepter på hormoner på mit køleskab. Har mest af alt lyst til at kyle dem ud. Det burde ikke være sådan her.

barnløshed

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Insemination og eftertanker

Det er lige blevet mandag. Jeg blev insemineret i fredags og  nu står jeg overfor den forfærdelige fjorten dages ventetid.

Jeg blev scannet dagen inden og jeg havde et fint æg klar til brug, så jeg fik ÆL-sprøjten med det samme på klinikken. Det var en ny sygeplejerske, der skulle give mig den. Hun fortalte at hun hurtigt kunne spotte de kvinder der var nye og dem, der havde prøvet det nogle gange. Vi var kun lige kommet ind i rummet og fået lukket døren, da jeg løftede op i blusen og begyndte at knappe bukserne op, så jeg kunne få sprøjten. Det var bare ren autopilot, jeg kunne ikke engang komme med et sikkert svar på, hvor mange gange jeg havde prøvet det før, for jeg kunne ikke huske det præcise tal. 5 eller 6? I don’t know…

Det er også lige meget. Nu er vi igang igen. Og vi bliver ved, indtil Claus siger stop. Jeg gider ikke flere pauser. Håber bare ikke det bliver aktuelt med flere forsøg. Synes efterhånden, det er ved at være vores tur til at få vores ønske opfyldt.

Brækker mig snart, hvis jeg skal se længselsfuldt efter flere gravide maver eller små børn i barnevogne. Eller latterlige glade statusopdateringer på facebook om folks børn.

Jeg kan bare ikke forstå hvorfor så mange andre må opleve denne lykke.

barnløshed, infertilitet

Til September runder vi et trist og kedeligt 4 års jubilæum, hvis stimen af mislykkedes forsøg fortsætter. Jeg kan næsten ikke holde tanken ud.

Men trods alt mørket i mit liv, er der altid ét lys der skinner. Et lys, der holder mig oppe, når jeg allermest har lyst til at gå helt tabt og forsvinde hen i ulykkelighed.

Min mand.

Kliché, I know. Men nogle gange bliver jeg overrasket over hvor meget vores forhold kan holde til. For det er ikke småting. Det er næsten som om vi ikke har fået et ben til jorden siden vi lærte hinanden at kende. Vi rider stormen af, bygger op, og møder endnu en storm, hele tiden.

Måske er det her, den perfekte storm? Hvis vi kan komme igennem det her, kan vi klare alt.

Anyhow… Min mand blev nødt til at fortælle hans gruppe i et projektarbejde, hvorfor deres fremlæggelse skulle ligge om formiddagen i stedet for eftermiddagen. Han skulle jo med til selve inseminationen. Og hvad blev han mødt af? Lettere hånlige kommentarer og øgenavne…. Den “potente” jyde. “Ja, min kone og jeg skulle kun bruge ét forsøg. Vi skulle slet ikke have hjælp.” OMG!!! Jeg blev så vred, da jeg hørte det. Det er præcis sådan noget, der gør at jeg ikke længere fortæller folk, når vi er i gang med endnu et forsøg.

De regnede med at det var ham, der var problemet, men det er jo mig. Men han rettede dem ikke, fordi han ikke mente det, var vigtigt for dem at vide hvem af os, den er gal med. Blev så glad for den gestus. Men det var ikke en rar følelse han stod med, sagde han. At være den, der var noget galt med. Så har han også prøvet det, lidt 😉

Jeg tror ikke jeg har mere på hjertet for nu. Nu håber jeg bare på, at 100+ millioner sædceller og mit ene æg gør deres arbejde godt nok, til at fredag d. 17. Maj kan blive en glædens dag.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Nedtælling til håb og hormonhelvede

Det er ved at være længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Det har været en turbulent tid, det sidste halve år. Her følger en ultra kort opdatering:

  •  Jeg er blevet gift! Efter næsten 9 år som kærester besluttede vi at sige ja til hinanden for good. Der vil komme et indlæg om dette på et tidspunkt.
  •  Vi har købt en ejerlejlighed med alt hvad der tilhører af budkrig, advokater/mægler kontakt, flytning osv, osv..
  • Vores dejlige kat Angel døde meget uventet kort efter vi var flyttet i vores lejlighed. Det var hårdere end jeg havde regnet med.
  • Min mand er startet på uddannelse.
  • Jeg skal til at søge ind på en uddannelse og er ved at udforme en god motiveret ansøgning.
  • Vi har købt en hundehvalp og har travlt med opdragelse og hygge og bideture og mange, mange, mange gåture.
  • Jeg har været oppe til Pco-samtale hos Svend Lindegaard på Copenhagen fertility Center og er opstartet på metformin.
  • og så tror jeg vi er nogenlunde up to date, for nedtællingen går på at jeg snart skal til samtale hos Claus Christoffersen mhp at starte op på insemination igen. Jeg glæder mig helt utrolig meget til at starte op igen. For min krop har ikke tænkt sig at fungere af sig selv, lige meget hvor sundt jeg spiser, hvor meget jeg motionere og hvor mange forskellige hokus pokus piller jeg tager. Og samtidig er det også med en vis frygt. Frygten for den negative test og frygten for at få at vide at vi skal videre i systemet og i gang med ivf behandling. Men den sorg må jeg tage, når den kommer. Foråret er endelig ved at finde sig til rette og for mig er det årstiden for nye begyndelser og liv, der spirer frem – forhåbentlig også snart inden i mig 😉

onde hormoner ved barnløshed og infertilitet

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013