Tag-arkiv: gravid

Alle er gravide

– eller tænker på at blive det..

– eller snakker om, da de var gravide…

– eller spørger om jeg ikke skal have børn…

 

Jeg havde håbet på at skyde babytankerne lidt ud på et sidespor på min uddannelse. I hvert fald så længe jeg var på pulverkur og venter på at komme i gang med IVF behandling. Men det var nok lidt naivt. Vi er næsten kun kvinder i min klasse og det er åbenbart sådan noget kvinder snakker om – hele tiden.

Life-Hates-Me

Bare i min gruppe, har vi en der måske/måske ikke er gravid,  min gode studiekammerat, der er så skruk at hun er ved at gå til. Og så har vi mig, meget erfaren babyhungrende kvinde i slut-20’erne med Ph.d. i negative graviditetstest.

Jeg KAN ikke få mig selv til at fortælle alt det jeg har været igennem. Lige meget hvor tæt jeg er på folk i klassen. Jeg magter det ikke. Spørgsmål, sladder, “gode råd” – jeg ved bare hvad der venter. Det må vente til jeg engang er gravid og så må folk spørge alt det, de vil og jeg fortæller gerne. Der er bare noget ved den her situation, hvor vi står midt i det hele. Alle følelserne ligger hele tiden lige under overfladen.

Andet nyt: jeg har fået min menstruation for 2. gang på 2 måneder. Altså som en normal kvinde. Tror måske, det er fordi jeg er sammen med så mange kvinder til dagligt. Så helt slemt er det hele jo ikke.

I morgen er der en uge til min mand og jeg har været sammen i 10 år!!! Det er jo helt uvirkeligt.

Jeg har lovet mig selv at jeg godt måde bryde pulverkuren, så vi kan tage ud og spise. Og det samme i weekend, hvor vi skal på kroophold.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Trøstespiser ristede løg

Jeg er ikke meget for at indrømme at jeg lige har taget mig selv i at trøstespise ristede løg. – Og jeg er ikke meget for at indrømme, at det var efter jeg fik at vide at min 130+ kg kollega er gravid.

Jeg ved ikke hvorfor hendes vægt er væsenlig for mig. Måske fordi jeg selv er stor, men ikke så stor og det ikke lykkedes at blive gravid før hende, som jeg havde regnet med.

I princippet kunne hun lige så godt have kæmpet med det samme som mig, jeg ved det ikke, men mit misundelige grønne monster blev sluppet løs fra sit bur, lidt efter jeg fik det af vide. Jeg skulle lige nå at aflevere et tilpas glædeligt smil og et par velmenende bemærkninger, inden jeg kunne trække mig tilbage i selvmedlidenhed.

Mit grønne monster krævede så sin madding og siden jeg kvittede sukker og hvidt brød ( igen ) for en uge siden, måtte jeg ty til noget andet. Der var en bøtte ristede løg i køkkenet på en af afdelingerne og jeg kan kun sige at det ikke var kønt.

Jeg må virkelig til at skaffe et bedre bur til det monster eller i det mindste en lås, der ikke sprænger op, hver gang en ny kvinde melder sig ind i graviditetsklubben.

20131028-081752.jpg

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Ananas og implantation

Via Pinterest, har jeg fundet en interessant artikel på hjemmesiden for en australsk fertilitetsklinik, Angea Fertility Clinic

Tilsyneladende skulle det, at spise ananas, hjælpe et befrugtet æg med at implantere sig i livmoderen.

Og hvordan så det?

Jo, kernen i en ananas, indeholder bromelin, som er et enzym, der nedbryder de proteiner, der forhindrer implantationen i at forekomme. Desuden skulle ananas fremme fertilt udflåd/ ÆL-slim.

Derfor anbefaler de at kvinder indtager en hel ananas i løbet af deres cyklus på følgende måde:

Del en ananas (inklusiv kernen) i fem dele og spis en portion hver dag i fem dage, med start på dagen efter ægløsningen.
Kvinder, der er i IUI behandling starter på selve inseminationsdagen.
Kvinder, der er i IVF behandling starter på dagen med ægoplægning.
Der er ingen videnskabelige beviser for denne metode. Det er et råd, der deles på forskellige fertilitetsforums på nettet, af kvinder, der mener de er blevet gravide ved at spise ananas.
Efter de fem dage, stopper man helt med at spise ananas, da det kan have modsat effekt og forhindre implantationen. Læse mere om dette her.
Opdatering 7/10-16:  For at bromelin enzymet kan have sin fulde effekt skal man spise ananas på tøm mave, derved undgår man at de nedbrydende egenskaber, den indeholder, bliver spildt på at nedbryde maveindholdet i stedet for at være gavnlig videre i systemet ( i dette tilfælde livmoderslimhinden) 
Bromelin har også andre gode egenskaber, det har en anti-inflammatorisk effekt på kroppen og virker desuden også blodfortyndende. Hvis du får blodfortyndende medicin, så snak med din læge inden du tager et tilskud af bromelin.
Kilde: 8 Steps to Reverse Your PCOS: A Proven Program to Reset Your Hormones, Repair Your Metabolism, and Restore Your Fertility” by Dr. Fiona McCulloch

ananasimplantationhjælperfremmer

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Om at frygte sin fødselsdag

De seneste par år har jeg frygtet dagen, hvor jeg bliver et år ældre.

Fordi, samtidig med at jeg bliver ældre, er det endnu et år jeg ikke er blevet gravid. Endnu et år, med nederlag, forgæves håben, afholdenhed ift. Kost og motion, så det står mig ud af halsen. Uvished i det uendelige.

Jeg er så småt holdt op, med at ønske at jeg kan fortælle om en graviditet juleaften, nytårsaften, på min mors fødselsdag (som også er min fødselsdag), min fars fødselsdag Osv. Skuffelsen over at jeg ikke har nået endnu et “mål” bliver hårdere og hårdere. Derfor er jeg gået over til “2012 er året, jeg bliver gravid”. Om det så slår endnu hårdere ved årsskiftet, må jeg jo bare vente og se an.

Mine æg visner lige så stille og rolig, tæt stuvet sammen i mine pcos ramte æggestokke.

Jeg synes aldrig, jeg har bedt om særlig meget, men det jeg vil have allermest kan jeg ikke få.

Det skræmmer mig at tænke på den jalousi der bobler op til overfladen, når jeg forestiller mig mine veninder og mindre søskende skulle få børn før mig. Det skræmmer mig at jeg ikke er sikker på, at jeg kan være glad på deres vegne, hvis det skulle ske.

Min alder er måske ikke en hæmsko endnu, men jeg bliver jo heller ikke yngre. Og alt, jeg har prøvet indtil videre har slået fejl.

Min krop har fejlet mig, og jeg har i den grad fejlet min krop. Misvedligeholdt den, presset den for hårdt, eksperimenteret med den og lagt den for had utallige gange. Måske vi skulle tage og give hinanden lidt albuerum.

Jeg prøver at tænke “når, jeg engang får børn” istedet for “hvis, jeg engang får børn”. Men det er svært.

Visse ubesvarede spørgsmål er begyndt at nage mig. Vil jeg nogensinde kunne genkende mig selv, i mit barns ansigt?

Vil jeg nogensiden opleve at være ved at revne af stolthed, over noget mit barn har lært/sagt/gjort?

Vil jeg opleve glæden ved at se mit barn vokse op og selv få børn?