Tag-arkiv: brokoperation

Så er brokoperationen er overstået

I går var jeg inde på Hvidovre Hospital for at blive opereret for mit lyskebrok. Operationen gik fint, men ligger med mange smerter her dagen efter, så har været nødt til at tage et par ekstra dage under dynen. Jeg har fået en stor væskeansamling der hvor brokket har siddet, så min mave er meget øm og udspilet.

Ud over det, har jeg gået og ventet på at min menstruation skulle starte, så vi kan komme i gang med vores fryseæg. indtil videre har jeg kun haft 4 dage med brunt udflåd. Måske bedøvelsen eller stress har forsinket den. Der er ikke andet at gøre end at se tiden an. Bare ærgerligt at jeg er ved at være brugt op, på tålmodighedskontoen.

longing

Jeg er næsten lige startet i min nye praktik, og må desværre nok konstatere at jeg ikke er helt vild med det. Det er såmænd flinke medarbejdere og min vejleder er super cool og dygtig. Det er bare ikke mig at være sådan et sted. Desuden er ledelsen virkelig regelorienterede og har intet begreb om hvordan man kommunikere ordentligt med folk. Så nej, det er ikke der, jeg søger hen, når jeg er udlært, desværre, havde ellers et godt indtryk af stedet inden jeg startede. Til gengæld kan jeg få sneget en masse motion ind, når jeg cykler til og fra praktikken. Det bliver ialt til 26 km hver dag og det kan allerede mærkes på min kondition.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014