Tag-arkiv: behandling

Hello again, hormones!

Skanningen i søndags var som den skulle være. Ét styks hjemmelavet ægløsning, hallelujah. I princippet er der en chance for at jeg kunne blive naturligt gravid, men sådan noget sker ikke for mig. Jeg mener 10 mislykkedes inseminationer, taler vist deres tydelige sprog.

Nu er vi til gengæld i gang. Eller jeg er i gang – med nedstimulering. Jeg tager næsespray Synarela 3 gange dagligt. Jeg har været lidt bange for bivirkninger, da man kommer i en slags kunstig overgangsalder, så man kan godt opleve symptomer som hedeture, humørsvingninger, hovedpine og andre lystige ting som mindre bryster (wtf?), hårtab, søvnløshed og akne. Heldigvis har jeg kun oplevet mild træthed, hovedpine og et par enkelte hedeture. Det, der har generet mig mest har været den beske smag af medicin, der rammer min tunge efter hvert pust. Smagen kommer ikke med det sammen, men den er sikker hver gang.

Min mand var for første gang med til at se skanningen af mine æggestokke i søndags, så det var også der, at han fik den hyggelige dildostav lægerne bruger, at se for første gang. Det var lidt sjovt at se hans reaktion på den, haha. Hey, han har det nemt, han skal bare aflevere i en kop en enkelt gang ved hver behandling.

tumblr_n04ajq0Zfz1spm17no1_500

Jeg har vovet mig ud i at fortælle et par rigtig gode veninder om vores kommende IVF behandling, og endda løftet sløret lidt for min mor. Det er ikke noget jeg plejer at gøre, så jeg håber at, det at jeg har åbnet lidt mere op omkring det, vil hjælpe på det følelsesmæssige aspekt af det hele.

Jeg er så klar til den søde ventetid. Jeg har faktisk rigtig meget erfaring med ventetid. Det har vi begge to. Og vi har rigtig meget erfaring med at være klar til et barn. Der er kærlighed gemt i vores hjerter til vores fremtidige børn og det gør ondt at blive ved med at gemme på den.

tumblr_myzkj7gjdP1s7q9tto1_500

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Lang protokol – IVF behandling og mellemstort surt opstød

 

Der er gået en lille uge siden jeg begyndt at spise måltider igen. Jeg tænker om min krop er i seriøst mangel af visse vitaminer/mineraler, fordi jeg kun har lyst til at spise fisk. Det plejer ikke at ligne mig. Der er røget tun, torskerogn og fiskefilet ned og det er næsten det eneste min kostpyramide har bestået af den sidste uges tid. Man må jo heller lytte efter sin krop, ikke?

Jeg ringede til projektsygeplejersken på Rigshospitalet for en uge siden. Jeg skulle bare fortælle at jeg var færdig med pulverkuren og nu så småt var ved at trappe ned på pulveret og erstatte det med måltider. Jeg regnede med at jeg kunne udsætte vores behandling til jeg er færdig med min praktikperiode. Men så nævnte jeg for hende at mine menstruationer var blevet regelmæssige i forbindelse med mit vægttab og at jeg lige havde haft en blødning.

Det glædede hende at høre og hun begyndte så at snakke om at vi skulle kigge på en tid til skanning på 21. cyklusdag, eftersom det er lang behandling/ protokol de vil bruge på mig. Jeg blev noget paf og overvældet og glemte alt om mine planer om at vente lidt. Lige pludselig havde jeg en tid på Rigshospitalet og da jeg havde lagt på, kom der lige pludselig gang i mine højt udviklede google søgeevner. Tror jeg har søgt på alle mulige kombinationer af ordene; pcos, ivf, success, lang protokol, study, egg quality, gravid – og sikkert en del flere.

bec419bec34834cfa3c81c6d52f74d18

Ikke at jeg er blevet meget klogere. Faktisk overhovedet ikke.

Nu går jeg og glæder mig til jeg skal til skanning om en uge og forhåbentlig kan komme i gang med selve IVF behandlingen. Det er helt uvirkeligt, så meget som jeg glæder mig til det her.

Nåh, men alting kan jo ikke være rosenrødt og regnbuer…

Jeg forbløffes en gang i mellem over folks dumme kommentarer, når det kommer til ufrivillig barnløshed.

1. Folk, der mener at ufrivillige barnløse ikke bør hjælpes på statens regning, fordi “Der er så meget overbefolkning i verden”.

Overbefolkning bliver aldrig bragt på banen, når snakken handler om par, der ikke har problemer med at få børn.  

Lige så snart man har brug for hjælp til at blive gravid er man en udgift for samfundet og man er egoistisk fordi man ønsker chancen for at få sit eget biologiske barn.

Hvis vi lige ser bort fra det faktum, at der bliver født for få børn i Danmark, til at kunne opretteholde samfundet forsvarligt i fremtiden, så giver den her udtalelse ingen mening. Jeg har set den flere gange, specielt inde på ekstrabladet.dk, hvor folk har kommenteret på diverse artikler inden for emnet. Skal vi heller ikke hjælpe alkoholikere/narkomaner, der gerne vil ud af deres misbrug. “nej, for der er så mange alkoholikere og narkomaner i verden”. Er det ikke lidt det samme?

Vores samfund hjælper de borgere, der har brug for at få hjælp. Og det er inde for alle grene af sundhedsvæsnet. Jeg skammer mig ikke over, at bruge sundhedsvæsnet ( eller som ekstra bladets læsere udtrykker det; nasse på samfundet) til at kunne få børn med min mand.

Der er desværre mange forældreløse børn ude i verdenen og hvis samfundet var indrettet rigtigt, ville det ikke være en så kostelig affære, for folk at adoptere dem. Men det er det, og det er desværre økonomien, der kommer i vejen for mange adoptioner rundt omkring i verden.

Andre hævder at hvis man ikke kan finde de penge frem som fertilitetsbehandling koster, så har man heller ikke råd til at få børn. En ting, er at man skal have råd til bleer, tøj, mad osv. til et barn. En anden ting, er at skulle finde op til 30.000 kr. for at få éen chance for at få drømmebarnet. Og det er langt fra alle, det lykkes for, ved første behandling.

De fleste vil nok kunne låne pengene eller spare dem op, og dem der vil have mere end ét barn gør det også op til flere gange.

Økonomien i de to ting kan ikke sammenlignes, hvor meget man end prøver.

2. Ude og hjemme’s Clairvoyante, der besvarer et brev således:

20140408-191258.jpg

 

Siden hvornår er evnen til at få et barn sammen, et krav for at et par passer godt til hinanden? Jeg forstår ikke og kommer aldrig til at forstå udtalelser som denne.

Kunne det have noget at gøre med at jeg har PCOS, som giver forstyrrelser i min hormonbalance og forhindrede min menstruation/ægløsning i at forekomme mere end 1-2 gange årligt. Nej? Det er bare fordi vi ikke passer godt sammen…

Og hvad med alle de andre grunde til at et par ikke kan få børn sammen? Hvad med dem, der slet ikke har en grund, men bare må nøjes med mærkatet “Uforklarlige barnløse”. Hvad med de børn, der fødes i misbruger hjem, voldelige hjem eller lignende, er det bare fordi deres mor og far passede godt sammen at de børn havnede sådan?

Sorry, jeg kan ikke se det logiske i det.

Anyway, nok med det sure opstød for nu og kun glæde og forhåbninger den næste uge. Kryds fingre!!!

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Så blev det afgjort

I dag var jeg på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet for at finde ud af hvilken del af studiet jeg skulle være en del af. Det startede ud med at jeg kom ind på en stue, hvor en læge og en sygeplejerske gav mig lidt mere information om studiet og jeg fik lov at stille de spørgsmål jeg havde. Jeg skulle udfylde nogle papirer og så blev jeg vejet og målt. Desværre.. for jeg fandt ud af at jeg er 3 cm lavere end jeg troede. Men som lægen også sagde, den højde er fra mit pas og man har som regel sko på, når man bliver målt til sit pas, og det havde jeg jo ikke her. ØV.

Så skulle jeg skannes, det hele så fint og normalt ud, selvfølgelig lidt med undtagelse af mine PCOS æggestokke. Dernæst kom jeg ind i et andet rum, hvor jeg skulle udfylde nogle andre papirer.  Så skulle jeg tisse en kop, noget jeg jo efterhånden er mester til. Det skulle bruges til at sikre at jeg ikke var gravid inden vi gik i gang. Og (surprise, surprise)  testen var negativ. Nåh, så skulle jeg have taget blodprøver, der var så mange, at min arm blev helt vissen, men heldigvis er det ikke længere så slemt for mig med nåle.

Og så til sagen: sygeplejerske gik ind til en computer, der automatisk trak resultatet. Og…

Jeg skal på pulverkur!!!

Jeg blev rigtig glad, da jeg fik det at vide. De har snakket så positivt om det, og sygeplejersken fortalte at de andre piger, der havde været på kuren havde været så glade for det og havde tabt sig enormt meget i løbet af de 16 uger. Der var endda én der var blevet spontant gravid.

Når de 16 ugers kur er overstået, går vi så i gang med IVF behandlingen.

Senere på dagen fik jeg også snakket med diætistten, der skal hjælpe mig i gang. Jeg skal se hende d. 2. Jan. Inden da, skal jeg have lavet en 3 dages kostregistrering. Bleeeh!

Tænker også på at gå i gang med MAX workouts programmet igen. Jeg har sat mig nærmere ind i ordentlig teknikker ved de forskellige øvelser. Så håber jeg bare mine knæ kan klare det, denne gang.

Der kommer til at ske så meget i det nye år. Det bliver vildt, har jeg på fornemmelsen.

Lige nu kører julemusikken i baggrunden, julepynten kom op i god tid og jeg har fået juleferie. Er endda på forkant; har allerede skrabet julekalenderen. Hehehe, eller *host*  hohoho…

jul

 

 

 

 

Min skæbne afgøres om en uge

Okay, skæbne er måske at overdrive en lille smule. MEN… Min nærmeste fremtid bliver ihvertfald afgjort. Jeg skal på fertilitetsklinikken på riget og finde ud af hvilken del af studiet jeg skal begynde på. Den direkte IVF vej eller vejen med 16 ugers pulverkur – og SÅ IVF behandling. Jeg ved ærlig talt ikke hvilken jeg ville foretrække.

I forhold til min uddannelse, ville det nok passe bedst med den direkte IVF. Det passer med at jeg er i praktik, hvis jeg ryger på pulverkur og jeg aner ikke hvor jeg skal i praktik henne endnu. Det kan være der er lang transporttid og det ville ikke være nemt at skulle jonglere med de utallige skanninger og hvad der ellers hører med til reagensglasbehandling.

Jeg ved det ikke, jeg vil bare gerne i gang igen, med projekt-hjælp-os-med-at-få-en-baby. Jeg er træt af alle slags ventetider. De to ugers venten efter ægløsning, ventetid til behandling, ventetid i venteværelser, ventetid mens graviditetstesten bestemmer sig for at være negativ igen, men mest af alt er jeg træt af at vente på at blive mor.Pcos

Jeg føler nogle gange at min PCO holder mig som fange i min egen krop. Jeg kan ikke slippe for den, den vil altid være der. Den har haft mange fysiske og psykiske følger for mig. Og udover det, er PCO en led sæk, der forhindrer mig i at blive gravid. Rimelig egoistisk og ensporet sygdom, hvis jeg selv skal sige det. Glæder mig til den dag, jeg kan stikke en test med to streger i hendes grimme fjæs og sige: “jeg vandt!”

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Næste skridt, IVF

Dagen i går bød på negativ graviditetstest  (for gud ved hvilken gang) og venindedate

Dagen i dag bød på starten af min menstruation og opkald til klinikken. Jeg tror, det tog mig et kvarter at samle modet til at ringe op, fordi jeg skulle forhøre mig om IVF behandling.

Kvinden i røret var meget forstående og fortalte om, hvordan det kommer til at foregå.

Claus vil sende vores papirer ind sammen med en henvisning til IVF. Det er ikke til at vide, hvor vi kommer i behandling. Det bliver enten Herlev, Hvidovre eller Rigshospitalet. Det får vi at vide om et par uger. Jeg er sikker på at der er dygtige læger alle tre steder, men rent transportmæssig, håber jeg på Rigshospitalet. Det svinger meget mht. ventetiden, men det jeg kan læse mig frem til, er omkring 3 måneder de forskellige steder.

Vi fik tilbudt muligheden for at fortsætte med inseminering i mens vi venter på IVF behandling. Jeg sagde, jeg ville tænke over det, men egentlig vil jeg bare gerne have en pause. Lade min krop få et hvil, inden den skal igang igen. Have en tid, hvor vi ikke skal gå med det i tankerne hele tiden.

Det er nu et halvt år, vi har været igang med IUI, for ikke at nævne alle de andre forsøg vi har haft igennem de sidste 3 år. Det er nok nu. IUI var ikke vejen frem for os. Det har været svært at indse, men det er som om IVF er en hel ny slags håb.

 

håbivfbehandling