Speeddating i min livmoder

Så har vi modtaget vores journaler fra klinikken på Lygten ved Nørrebro st., vores IUI bagmænd og kvinder. Jeg havde egentlig glædet mig til at læse det hele igennem, men det var nu mere lidt sørgmodigt at gennemgå.

Ifølge journalen:

  • Er jeg “lidt buttet”
  • Mine ladyparts er af normalt udseende. Btw, tak for notatet “portio nat” i min journal, det var slet ikke forvirrende (Nogle gange elsker jeg dig meget højt, Google.. )
  • Min mands sædprøver ligger fint over de 100 mio. Undtagen når han har været syg et par måneder forinden, hvilket tegner et tydeligt billede af, at sygdom og feber har en kæmpe negativ effekt på sædceller.
  • Min livmoder er normal stor og har “frit til siderne”.
  • Mine æg er lidt generte og er ikke så meget for at vokse på kommando.

Og efter min HSU i sommers, ved jeg at der er fri passage i begge mine æggeledere. Så hvad er problemet? Hvad er det lige mine æg, har imod min mands sædceller? Der MÅ da have været mindst én, der var egnet blandt alle de bejlere. Er det sådan lidt ala speed dating, det der foregår? For så har jeg et par ting at sige til frk. follikel. “Sænk dine standarder og giv mig så en baby!”

speeddating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.