Når det også gør ondt på andre

Det var ikke meningen at nogen skulle vide at kæresten og jeg prøvede at lavede et barn, før vi kunne vise dem fine skanningsbilleder. Jeg har ofte forestillet mig, hvordan vi skulle fortælle det til andre. Hvordan min mor ville græde som pisket og min far sidde og smile for sig selv, når de fik det at vide.

Det eneste jeg har givet dem indtil videre er bekymringer, og på sin vis også skuffelser. 

Min mor og jeg var ude og shoppe for at par dage siden. En af dem, der tager hele dagen. Vi fandt en restaurant hvor jeg kunne spise, bestilte Cæsar salat og undgik bare croutonerne.

Jeg vidste godt hvad snakken ville falde på. Ikke fordi min mor kvæler mig med børnesnak, hver gang vi mødes. Det havde bare været en stykke tid siden, vi rigtig kunne snakke. Min mor begyndte at snakke om ægdonation som en mulighed, som hun snakkede om skostørrelser og sandaler kort forinden i skobutikken. Det var lidt af en bombe i mit lille skrøbelige univers.  Vi er stadig på inseminationsstadiet, vi har ikke engang forsøgt os med IVF og hun snakker allerede om at bruge en anden kvindes æg. Den var svær at sluge, men jeg tror ikke hun har sat sig ordentligt ind i hvad det indebærer både personligt og økonomisk. Så jeg prøvede ikke at tage det for nært, mens jeg fortalte om lange ventelister og ægkvalitet.

Hun foreslog kanonkuren, hvorefter jeg mere end antydede at jeg havde prøvet min del, hvad angår kosttilskud, hvilket hun også havde forestillet sig.

Jeg kunne godt høre på det, hun fortalte at hun var mormor-skruk. Det gik hende på, når kollegaer fortalte om deres børnebørn. Og jeg var ved at få tårer i øjnene flere gange.

Og så fortalte hun, at hun også engang havde troet at hun ikke kunne få flere børn. Noget jeg aldrig har fået at vide før, underligt nok. Men konen har for helvede 4 børn inklusiv mig, så jeg følte alligevel at det ikke var helt det samme.

Jeg tror bare at jeg glemmer at det ikke kun er mig, det gør ondt på. På den anden side, har jeg heller ikke brug for at blive mindet om det, hver gang jeg står med en negativ test og har nok i min egen og kærestens sorg.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.