Lille ændring i IVF-planen

I går var jeg til samtale og skanning på Rigshospitalet. Jeg skulle egentlig have startet på nedregulering samme dag meeeen…

Det viser sig at jeg ikke har haft ægløsning endnu selvom det var min CD 21. Til gengæld viste skanningen at der var et fint, stort æg i den ene side så ægløsning er lige på trapperne. Derfor skal jeg ind til dem igen på søndag hvor jeg forhåbentlig er klar til nedregulering der.

De var så søde og roste både mig og min mand for vores vægttab, men de var åbenbart lige hurtige nok i vendingen sidst jeg var der, for de havde glemt at få os til infomøde inden behandlingen, så det skal vi til i starten af Maj.

Jeg fik udleveret 4 forskellige recepter, alt sammen medicin jeg ikke har taget før, så er spændt på hvordan min krop reagerer på dem. En tur på apoteket kom til at koste 1800 kr, så tak til sygesikringen danmark for at bringe omkostningerne ned omkring en 50’er (eller tak til mig selv for at være medlem og betale kontingent).

håb, ivf, iui

Jeg blev først lidt ærgerlig over at vi blev nødt til at udskyde det hele, men så kom jeg til at tænke på, at min krop helt selv, uden hormoner, havde lavet et stort flot æg, og det er en lille sejr i sig selv.

I dag fik min mand så lokket mig ud og fiske, og selvom jeg syntes det lød ulækkert med frisk luft og sol ( joke.. Tror jeg) så tog jeg med alligevel. Vi, ja jeg hjalp til, fangede en flot havørred som senere blev vores aftensmad. Så alt i alt en hyggelig dag og udsigt til en dejlig påskeferie, jeg klager bestemt ikke.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.