Kan man have det for godt?

Jeg ville ønske, jeg havde noget spændende at fortælle om, men der sker ikke det store for tiden.

Jeg var forbi min læge i dag for at få lavet vandrejournal, og skal ringe til Hvidovre for at få bestilt tid til nakkefoldsskanning. Jeg er 9+1 på nuværende tidspunkt, men jeg føler mig stadig ikke gravid.

Kan man have det for godt, i sin graviditet? Jeg burde jo være taknemmelig for at jeg ingen gener har i forbindelse med graviditeten, men jeg kan ikke glæde mig over det.

Jeg kan godt have noget triste dage, hvor jeg tænker på, om det hele er som det skal være. Hvorfor er jeg ikke mærket på en eller anden måde? Jeg synes næsten jeg har krav på lidt morgenkvalme, for at jeg kan få noget sjælero.

Hver gang jeg går forbi køleskabet skæver jeg til skanningsbilledet, vi fik med fra Riget.  Jeg er flere gange endt med tårer i øjnene, fordi det endelig er lykkedes at blive gravid.

Selvfølgelig er der ikke noget galt. Det kan der ikke være.

Ventetiden til nakkefold synes uendelig.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

En tanke om "Kan man have det for godt?"

  1. Jeg kan godt forstå, at det er ind i mellem er surrealistisk. I har kæmpet i så lang tid og nu er I endelig der hvor I har drømt om at være.

    Men jeg tror det er ligeså normalt ikke at have nogle gener i starten af graviditeten, som at have dem. Jeg har to veninder som ikke havde den mindste snert af morgenkvalme og en bekendt, som til en scanning fandt ud af hun var i uge 18 i stedet for uge 12(!)

    Håber der bliver færre og færre af de triste øjeblikke i takt med at maven vokser, så du kan nyde det mere og mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.