Lad mig gøre det klart med det samme. Dette indlæg er ikke en prædiken. Jeg er på ingen måde 100% økologisk. Jeg mener ikke, at det er muligt at undgå alle kemiske stoffer i hverdagen. Men jeg mener at man bør begrænse dem, så godt man kan.

Denne oversigt rev jeg ud af MetroXpress for et stykke siden. Dejlig krøllet, efter at have ligget i min taske, men det ændrer ikke ved det tænkevækkende faktum, at der stadig findes firmaer, der nægter at fjerne de hormonforstyrrende stoffer, fra deres produkter.

Hormonforstyrrende stoffer findes i mange ting, lige fra plastic til hår/hud produkter og ukrudtsmidler.

Denne artikel fra politiken kæder infertilitet hos kvinder og mænd, sammen med hormonforstyrrende stoffer.

Pjece fra miljøstyrelsen.

Har man en smartphone, kan man downloade en app kaldet “HormonSjekk”. En app fra det norske forbrugerråd, hvor du kan skanne et produkt, for at finde ud af om der er hormonforstyrrende stoffer i. Den er gratis. (Jeg åndede lige lettet op, da jeg skannede min elskede dove deo, og fandt ud af den var godkendt. Yay.)

Nogle kemiske stoffer er enkeltvis, måske ikke særlig farlige, fordi man får dem i så små mængder. Der er det derimod cocktail effekten, man skal passes på. Altså når alle stoffer blandes på hud/ i håret, med alle de andre produkter og mad vi er i kontakt med, i løbet af dagen. Der er desværre ikke forsket særlig meget på området.

Første skridt kunne ihvertfald være at undgå den røde liste og i stedet købe fra den grønne liste. Mulighederne er mange.

Hormonforstyrrende stoffer er sat i forbindelse med nedsat sædkvalitet hos mænd, misdannelser af drengefostre, forstyrrelser i kvinders cyklus, deriblandt menstruation hos små piger helt ned til 8 år.

De påvirker måske ikke os så meget i hverdagen, men det er bevist at det påvirker de liv, vi sætter i verden. Og det er værd at tænke over, uanset om man har PCO/PCOS eller ej.