Har I prøvet det der sex?

Så fik vi sendt vores papirer afsted til Rigshospitalet. Et lyserødt skema fra mig og et blåt fra manden(troede ikke der fandtes drenge- og pigefarver længere). Der var godt nok mange spørgsmål. Alle sammen relevante, er jeg sikker på. Og fik vist givet et rimelig godt indtryk af, at jeg ikke får min menstruation særlig tit.

Deres spørgsmål, “Hvor mange dage er mellem dine menstruationer?”

Mit svar, “365 til ?”

Jeg fik ringet til vores tidligere klinik og de sagde at de havde sendt alle deres dokumenter på os, videre i systemet, så der burde ikke være nogen problemer. De sender også en kopi til os, om hele vores behandlingsforløb, hvilket jeg glæder mig til at læse igennem. Det hele har været lidt uoverskueligt, især fordi der har været så mange pauser imellem vores insemineringer. Den eneste grund til at jeg kunne svare præcist på, hvor mange vi havde været igennem, er fordi jeg har skrevet om det under fertilitetsforløb her på bloggen.

 

Inspireret af 999reasonstolaugh.com, har jeg overvejet et par alternative notater i min journal:

  • “IUI nr. 470, patienten tester negativ på 14. dagen. Hvorfor hun ikke bliver gravid, er mig en gåde.”
  • “Har beordret patienten til at tage endnu en runde med 300 ie puregon. Hvorfor vokser hendes æg ikke? God dammit!”
  • “Så er der fest deroppe!”

 

Jeg håber ikke der går længe, før vi får svar tilbage fra Rigshospitalet, men i mellemtiden kan jeg glæde mig til at modtage dette vidunder fra Etsy.

glædeligjul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.