Et indlæg om at nærstudere toiletpapir

Folk, der ikke har kæmpet for at blive gravid, fatter sikkert ikke hvorfor toiletpapir er så spændende. Men det er det, altså!

For toiletpapir kan afsløre mange ting (efter man har tørret sig, selvfølgelig) har jeg udflåd? Hvad er mængden? Er det, det rigtige udflåd? Det er selvfølgelig mest i forbindelse med ægløsning.

De rigtig spændende toiletpapir-undersøgelser, sker i de sidste dage op til forventet mens eller testdagen. Er der blod? Hvordan ser blodet ud? Mængde? Nogle piger bløder jo, selvom de er gravide. Det er sikkert derfor jeg ikke bløder så meget, det er bare implantationsblødning. Helt sikkert. Jeg må hellere tage en graviditetstest (Hvorfor er den negativ? Jeg har xxx og xxx symptomer…)

Meeen, smerterne over lænden melder sig og til  sidst må man erkende at blødningen tager til og man må overgive sig til det absolutte nederlag og fiske en tampon frem fra skabet.

Okay, okay, jeg har fattet det. Min menstruation er startet. Jeg er ikke gravid.

Men der er altid næste måned, ikke?

 

 

 

 

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.