Kategoriarkiv: Pulverkur

Fjerde vejning – fast føde i sigte

Lige pludselig er der gået en måned og så blev det tid til en ny vejning. Jeg frygtede det lidt, fordi jeg ikke har været så fysisk aktiv pga. mit dårlige knæ og samtidig har min menstruation som lige tilføjer 1 – 2 kg ( hør lige mig, brokke mig over min menstruation som et luksusproblem ) Men jeg er nu godt tilfreds med resultatet:

Vægten sagde 79, 1 kg. Et samlet vægttab på 13,6 kg 

Så nu går jeg ind i nedtrapningsfasen, altså jeg skal til at spise fast føde hver dag. Det er jo helt vidunderligt. Og skræmmende. Nu har jeg haft mit faste holdepunkt i 3 måneder, 4 gange om dagen. Jeg vidste at jeg tabte mig, hvis bare jeg holdt ud og jeg vidste at det ville forbedre mine chancer for at blive gravid i det lange løb. Men nu. Nu skal jeg ud i den fristende verden igen med overvejelser som, hvor stor portion skal jeg spise? – og HVAD skal jeg spise?

Jeg fik nogle retningslinjer og et par gode indkøbsråd af min diætist, men ellers er det jo op til mig (og min mand) at få det til at fungere.

Jeg er bange for at fejle og begynde at tage på igen. Jeg er bange for at være beviset for, at næsten alle på pulverkur tager det, de taber på igen og mere endnu.

Men heldigvis har jeg også en stor trodsig kælling i mig, der vil modbevise fordommen og sørge for at fastholde og fortsætte mit vægttab. Jeg gør det her for min egen skyld og jeg gør det for at opfylde mit største ønske om at blive mor og gøre min mand til far.

Folk må synes hvad de vil om pulverkure, men hvis det fungerer for nogle, kan jeg ikke se problemet. Det her, er jo netop ikke slutningen på en kur, men begyndelsen på en ny livsstil.

64903d03da7accce915a4413964992c5

you can't out-exercise a bad diet

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Tredje vejning, blenderdød og masser af babylinks

Så blev jeg vejet igen i mandags. Jeg havde frygtet det lidt fordi jeg jo har spist mad ved siden af pulverkuren, men det var nu ikke så slemt igen.

Vægten sagde 83,7 kg, så det er et samlet vægttab på 9 kg, indtil videre

Jeg er så glad, er helt oppe under skyerne. Næste vejning er om 4 uger.

Min mand har også tabt 5 kg. på 2 uger. Så nu, hvor der er resultater er det ikke længere så svært at være på kuren. Jeg har en måned tilbage, hvor det er fuld pulverkur og så står den på stille nedtrapning. Vi har valgt at forkæle os selv med et ugentligt måltid hver lørdag, og denne gang står den på hjemmelavede burgere. Mums!

Beklageligvis har Modifast ikke haft den store succes i Danmark og nedlægger derfor deres danske hjemmeside fra i morgen. Så min mand og jeg har været hurtigt og bestille en stor omgang inden det er for sent. Jeg skrev nemlig en mail til dem og det kan ikke lade sige gøre at bestille fra deres svenske hjemmeside, desværre. Efterfølgende har jeg fundet ud af at man kan bestille modifast hos den tyske side apo-rot.dk, De sender til Danmark og er endda lidt billigere end dem vi købte gennem modifast’ egen hjemmeside.

Vi har efterhånden lavet så mange shakes med isterninger at vi har ødelagt vores blender. Seriøst, det ene blad er ved at knække af. Jeg troede ikke det var muligt.

Så nu er der en ny og forhåbentlig stærkere blender på vej med posten.

Ellers går jeg og forbereder mig og glæder mig/frygter at starte i praktik på mandag. Vi kommer til at være væk fra skolen i næsten 4 måneder, det bliver herligt. Jeg tror og håber jeg lærer en masse nye ting, så det skal nok blive godt.

Med hensyn til IVF behandlingen, må det nok også vente til efter min praktik er overstået. De er meget strikse med fravær og det med at komme for sent og gå tidligere. Og når nu jeg gerne vil bestå min praktikperiode, så må det være bedre at vente til jeg er tilbage på skolen. Ikke noget jeg er særlig glad for, men sådan er det.

Selvom man ikke har en bebs eller har en på vej, må man jo godt forberede sig lidt, så jeg har lavet en opslagstavle på Pinterest med babyting ( Det er IKKE det samme som at købe det !) Tjek lige de her smarte ting. ( Bare klik på billederne for at komme til linket )

En pudeagtigt ting, der passer til alle håndvaske, til når baby skal vaske. MUSTHAVE!
En pudeagtigt ting, der passer til alle håndvaske, til når baby skal vaskes. Vandtæt og blød, de findes også i flere farver. MUSTHAVE!
Sutteflaske til små fingre. Så baby bedre selv kan holde flasken. GENIALT!
Sutteflaske til små fingre. Så baby bedre selv kan holde flasken. GENIALT!
Pude til at støtte baby når han/hun sidder på gulvet. Seriøst tjek lige, hvilke farver man kan få den i. De er så flotte.
Pude til at støtte baby når han/hun sidder på gulvet. Seriøst tjek lige, hvilke farver man kan få den i. De er så flotte.
Okay, det her er lidt mere avanceret. En pakkestation til hjemmelavet babymos.
Okay, det her er lidt mere avanceret. En pakkestation til hjemmelavet babymos.
Og så lige 36 nyttige og smarte opfindelser til babyer/børn. Et par enkelte gengangere ind i mellem
Og så lige 36 nyttige og smarte opfindelser til babyer/børn. Et par enkelte gengangere ind i mellem

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014-2016

Anden vejning

Jeg sørgede for at min sidste vejning lå før synderdagen, så det ikke kunne ses på vægten. Så det blev d. 5. Februar jeg blev vejet. Vægten sagde: 86,6 kg. Altså et vægttab på 6.1 kg. på en måned.

Læs også om: Første vejning

Det er jo mere end ok i min verden. fordi det er præcis det vægttab jeg havde hele sidste år.

Jeg har tabt 8 cm omkring hoften og det kan virkelig mærkes, både på mit tøj og når jeg mærker efter på kroppen. Mit tøj sidder løst og folk siger de kan se det på mit ansigt og på min mave. Så det er de ting jeg holder fast i, når den flydende kost bliver for ensformig.

Når der er frokostpause i klassen dufter der af al mulig lækker mad og det er nok det, der er det sværeste lige nu. I går sad jeg og tænkte flere gange, “Husk, hvorfor du gør det her. Husk det nu. Husk, hvorfor du gør det” Og det hjælper som regel.

Når den næste uges pulverkur er færdig er jeg halvvejs og skal til at i gang med at “trappe ned”, så min mave bliver vænnet til normal mad igen.

Efter sidste uges ædegilde middag på vores årsdag og middagen på vores kroophold, er det lidt svært at starte op på en frisk igen. Jeg fik virkelig ondt i maven efter den ene middag, så jeg begynder at forstå hvorfor der skal trappes ned stille og roligt.

Andre gode nyheder: Min mand er kommet med på pulverkursvognen. Han spiser frokost på sit arbejde og ellers spiser han 3 x pulver om dagen. Det er nu dejligt at have en lidelsesfælle.

Jeg bruger stadig tiden på at samle opskrifter på Pinterest, til når jeg kan spise ordentligt igen. Mine opslagstavler indeholder nu 4 forskellige madkategorier; Low Carb, Sinner’s Paradise, Food I Wanna Try og Crockpot/ Slowcooker. Jeg tænker og fantaserer ikke længere så meget om mad som jeg har gjort, men det er da rart at have en masse gode opskrifter klar. Her er lidt af det jeg har fundet:

sund morgenmad - avokado og spejlæg tortilla
sund morgenmad – avokado og spejlæg tortilla
Bacon, tomat og salat "Sandwich"
Bacon, tomat og salat “Sandwich”
Sund salat med avokado og nødder
Sund salat med avokado og nødder
Stegte aubergine og peberfrugter med feta
Stegt aubergine og peberfrugter med feta
Portobello Pizza
Portobello Pizza

 

 

 

 

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Alle er gravide

– eller tænker på at blive det..

– eller snakker om, da de var gravide…

– eller spørger om jeg ikke skal have børn…

 

Jeg havde håbet på at skyde babytankerne lidt ud på et sidespor på min uddannelse. I hvert fald så længe jeg var på pulverkur og venter på at komme i gang med IVF behandling. Men det var nok lidt naivt. Vi er næsten kun kvinder i min klasse og det er åbenbart sådan noget kvinder snakker om – hele tiden.

Life-Hates-Me

Bare i min gruppe, har vi en der måske/måske ikke er gravid,  min gode studiekammerat, der er så skruk at hun er ved at gå til. Og så har vi mig, meget erfaren babyhungrende kvinde i slut-20’erne med Ph.d. i negative graviditetstest.

Jeg KAN ikke få mig selv til at fortælle alt det jeg har været igennem. Lige meget hvor tæt jeg er på folk i klassen. Jeg magter det ikke. Spørgsmål, sladder, “gode råd” – jeg ved bare hvad der venter. Det må vente til jeg engang er gravid og så må folk spørge alt det, de vil og jeg fortæller gerne. Der er bare noget ved den her situation, hvor vi står midt i det hele. Alle følelserne ligger hele tiden lige under overfladen.

Andet nyt: jeg har fået min menstruation for 2. gang på 2 måneder. Altså som en normal kvinde. Tror måske, det er fordi jeg er sammen med så mange kvinder til dagligt. Så helt slemt er det hele jo ikke.

I morgen er der en uge til min mand og jeg har været sammen i 10 år!!! Det er jo helt uvirkeligt.

Jeg har lovet mig selv at jeg godt måde bryde pulverkuren, så vi kan tage ud og spise. Og det samme i weekend, hvor vi skal på kroophold.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Første vejning

I dag var jeg henne hos min diætist til min første vejning, efter jeg er begyndt på pulverkuren Modifast.

Det er blevet til et vægttab på 3,4 kg på to uger.

Det er jeg selvfølgelig virkelig glad for. Mit tøj sidder også løsere, og jeg har fået et par kommentarer allerede, men jeg kan ikke se det på mig selv i spejlet endnu. Men det kommer.

Jeg har smugvejet mig herhjemme og var godt klar over at jeg var nået under de 90 kg, som var mit først delmål. Så i går var jeg i Matas, for at købe min “præmie” – en dyrt skønhedsprodukt. Og valget faldt på Advanced Body Creator, en creme fra Shiseido, som eftersigende skulle hjælpe med at bekæmpe cellulites og stramme op. Så nu bliver det prøvet af. Ekstra bonus var jo at spare 100 kr fordi Matas havde 20% på alle deres Shiseido produkter.

Shiseido - advanced body creator

Selve pulverkuren går bedre. Jeg er ikke længere så sulten og træt, som jeg var i begyndelsen. Jeg får stillet mine madfantasier ved at sidde på pinterest og kigge på lækker mad og opskrifter. Jeg har endda overtalt min mand til at give mig en crockpot gryde til mig i årsdagsgave. Jeg samler en masse opskrifter på crockpot mad, så jeg er mere end klar til at begynde med at spise rigtig mad igen. Bare ærgeligt, der er 10 uger til, gaaah!

crockpot gryde

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Modifast – Pulverkur

Jeg er med i et studie på Rigshospitalet (i forbindelse med IVF behandling), hvor jeg er startet på pulverkuren Modifast, for at gå ned i vægt. Læs mere under: Så blev det afgjort

Hvor kan man købe modifast?

Jeg har været i gang i fire dage nu. Jeg startede i mandags ( for man kan jo ikke opstarte nye projekter, hvis det ikke er mandag ) og synes lige jeg vil fortælle lidt om det.

Jeg skal have 4 breve med pulver om dagen. Det er enten shakes, budding eller suppe, alle med forskellige smagsvarianter. Billederne herunder er en shake med chokoladesmag, som smager rigtig godt. Ud over det, er der jordbær (ganske fin), banan (forfærdelig) og vanilie ( Ok )

20140108-142634.jpg20140108-143053.jpg

 

Supperne, er der to smagsvarianter af;  Aspargessuppe, som er virkelig god og Kartoffelsuppe med porrer, som jeg synes er mindre god, desværre.

20140108-194643.jpg20140108-195830.jpg

 

Buddingen findes både med chokolade og vanilje, hvor chokoladen igen er min favorit. Buddingen er god, fordi jeg får lidt mere tekstur i munden end bare flydende kost. Det føles også lidt forbudt at spise budding, så det er lidt som om jeg ikke går glip af så meget.

20140109-144133.jpg20140109-144229.jpg

Den første dag, var ret slem, rent sultmæssigt. Det mættede ikke særlig lang tid af gangen. Men her de andre dage, har det ikke været så slemt. Så længe jeg drikker en del i forbindelse med portionerne, så er det fint.

Selve smagene er generelt ret gode, og slet ikke i nærheden af det smagsløse savsmuld man kan få fra Nupo. Og sammenligner man med priserne på deres produkter, er Modifast også billigere.

Det har ikke været nemt at være sammen med andre, der har spist almindelig mad. Jeg savner at tygge og smage noget andet. Min mand har sørget for at hærde mig, ved at spise chips og fastfood (deriblandt pomfritter med salatmayonaise – min favorit ) foran mig. Tak for det (- ironi kan være anvendt!)

Udover dette pulvereventyr er jeg også startet op med Max Workouts igen. Er lidt øm, men det føles godt.

Se mere fra min tidligere erfaring med Max Workouts:

Max Workouts – Shin Ohtake

Opdatering på Max Workouts – 1. fase klaret

Jeg skal til diætist og vejes d. 21. Januar, så nu må vi se hvordan det går med vægttabet.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014-2016