Kategoriarkiv: PCOS

Lang protokol – IVF behandling og mellemstort surt opstød

 

Der er gået en lille uge siden jeg begyndt at spise måltider igen. Jeg tænker om min krop er i seriøst mangel af visse vitaminer/mineraler, fordi jeg kun har lyst til at spise fisk. Det plejer ikke at ligne mig. Der er røget tun, torskerogn og fiskefilet ned og det er næsten det eneste min kostpyramide har bestået af den sidste uges tid. Man må jo heller lytte efter sin krop, ikke?

Jeg ringede til projektsygeplejersken på Rigshospitalet for en uge siden. Jeg skulle bare fortælle at jeg var færdig med pulverkuren og nu så småt var ved at trappe ned på pulveret og erstatte det med måltider. Jeg regnede med at jeg kunne udsætte vores behandling til jeg er færdig med min praktikperiode. Men så nævnte jeg for hende at mine menstruationer var blevet regelmæssige i forbindelse med mit vægttab og at jeg lige havde haft en blødning.

Det glædede hende at høre og hun begyndte så at snakke om at vi skulle kigge på en tid til skanning på 21. cyklusdag, eftersom det er lang behandling/ protokol de vil bruge på mig. Jeg blev noget paf og overvældet og glemte alt om mine planer om at vente lidt. Lige pludselig havde jeg en tid på Rigshospitalet og da jeg havde lagt på, kom der lige pludselig gang i mine højt udviklede google søgeevner. Tror jeg har søgt på alle mulige kombinationer af ordene; pcos, ivf, success, lang protokol, study, egg quality, gravid – og sikkert en del flere.

bec419bec34834cfa3c81c6d52f74d18

Ikke at jeg er blevet meget klogere. Faktisk overhovedet ikke.

Nu går jeg og glæder mig til jeg skal til skanning om en uge og forhåbentlig kan komme i gang med selve IVF behandlingen. Det er helt uvirkeligt, så meget som jeg glæder mig til det her.

Nåh, men alting kan jo ikke være rosenrødt og regnbuer…

Jeg forbløffes en gang i mellem over folks dumme kommentarer, når det kommer til ufrivillig barnløshed.

1. Folk, der mener at ufrivillige barnløse ikke bør hjælpes på statens regning, fordi “Der er så meget overbefolkning i verden”.

Overbefolkning bliver aldrig bragt på banen, når snakken handler om par, der ikke har problemer med at få børn.  

Lige så snart man har brug for hjælp til at blive gravid er man en udgift for samfundet og man er egoistisk fordi man ønsker chancen for at få sit eget biologiske barn.

Hvis vi lige ser bort fra det faktum, at der bliver født for få børn i Danmark, til at kunne opretteholde samfundet forsvarligt i fremtiden, så giver den her udtalelse ingen mening. Jeg har set den flere gange, specielt inde på ekstrabladet.dk, hvor folk har kommenteret på diverse artikler inden for emnet. Skal vi heller ikke hjælpe alkoholikere/narkomaner, der gerne vil ud af deres misbrug. “nej, for der er så mange alkoholikere og narkomaner i verden”. Er det ikke lidt det samme?

Vores samfund hjælper de borgere, der har brug for at få hjælp. Og det er inde for alle grene af sundhedsvæsnet. Jeg skammer mig ikke over, at bruge sundhedsvæsnet ( eller som ekstra bladets læsere udtrykker det; nasse på samfundet) til at kunne få børn med min mand.

Der er desværre mange forældreløse børn ude i verdenen og hvis samfundet var indrettet rigtigt, ville det ikke være en så kostelig affære, for folk at adoptere dem. Men det er det, og det er desværre økonomien, der kommer i vejen for mange adoptioner rundt omkring i verden.

Andre hævder at hvis man ikke kan finde de penge frem som fertilitetsbehandling koster, så har man heller ikke råd til at få børn. En ting, er at man skal have råd til bleer, tøj, mad osv. til et barn. En anden ting, er at skulle finde op til 30.000 kr. for at få éen chance for at få drømmebarnet. Og det er langt fra alle, det lykkes for, ved første behandling.

De fleste vil nok kunne låne pengene eller spare dem op, og dem der vil have mere end ét barn gør det også op til flere gange.

Økonomien i de to ting kan ikke sammenlignes, hvor meget man end prøver.

2. Ude og hjemme’s Clairvoyante, der besvarer et brev således:

20140408-191258.jpg

 

Siden hvornår er evnen til at få et barn sammen, et krav for at et par passer godt til hinanden? Jeg forstår ikke og kommer aldrig til at forstå udtalelser som denne.

Kunne det have noget at gøre med at jeg har PCOS, som giver forstyrrelser i min hormonbalance og forhindrede min menstruation/ægløsning i at forekomme mere end 1-2 gange årligt. Nej? Det er bare fordi vi ikke passer godt sammen…

Og hvad med alle de andre grunde til at et par ikke kan få børn sammen? Hvad med dem, der slet ikke har en grund, men bare må nøjes med mærkatet “Uforklarlige barnløse”. Hvad med de børn, der fødes i misbruger hjem, voldelige hjem eller lignende, er det bare fordi deres mor og far passede godt sammen at de børn havnede sådan?

Sorry, jeg kan ikke se det logiske i det.

Anyway, nok med det sure opstød for nu og kun glæde og forhåbninger den næste uge. Kryds fingre!!!

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Julemiraklet

Det er 1. juledag og det er et par timer siden vi blev kørt hjem af min far. Vi havde en rigtig dejlig juleaften, god mad og godt selskab.  Vi var et lille selskab på seks personer. Eller også føltes det småt fordi min store lillebror lige nu, er ude og sejle oppe ved Grønland på grund af værnepligt.

Julen ikke så hypet hjemme hos os. Vi giver ikke rigtig hinanden gaver, måske lige bortset fra parrene imellem. Nogle år aftaler vi bare at trække et navn og så giver vi bare den person. Vi har stadig en masse små traditioner, der går igen og vi har altid en hyggelig aften sammen, men vi hænger os ikke fast i, at det hele skal være præcis ligesom sidste år.

 Vi havde sløjfet raflegaverne i år, og hyggede os i stedet med at spille “Land og by”. Vi havde vores hund med, ikke noget min mors og fars hund var så tilfreds med, fordi vores Benji er “powered by duracell” hver gang han er ude nogle steder. Men nu ligger han totalt udmattet på sin pude, efter vi er kommet hjem. ALittleChristmasMiracle

Vi overnattede jo derude og da jeg skulle tisse af inden jeg gik i seng juleaften, var der brunt udflåd på toiletpapiret og tro det eller ej, jeg har fået min menstruation på fuld blus her i dag. Det er jo mit helt eget julemirakel. På grund af min PCOS er det kun tredje gang den er kommet naturligt i løbet af 4 år. Tænk at man kan blive så glad over sådan noget. Personligt tror jeg grunden til den er kommet er fordi jeg ikke længere har nattevagter efter jeg er startet på uddannelse. Og hvem ved? – måske med en smule hjælp fra Inofolic (som er det samme som pregnitude)

Se mere under Jeg har købt mig fattig i fertilitet

 

Jeg skal starte med at notere min kost ned fra i morgen og de næste 2 dage. Ughh. De skal bruges når jeg skal ses med diætisten d. 2. Jan.

 

Så fik vi brev fra Rigshospitalet

Årh, hvor blev jeg glad i dag, da jeg så at vi havde fået brev fra Rigshospitalet. Vi skal til at starte behandling på deres fertilitetsklinik og det var der vi allerhelst ville hen (af praktiske årsager) .

Vi har fået en masse papirer vi skal udfylde omkring vores helbred og vores tidligere behandlinger. Jeg skal have ringet til vores tidligere klinik, for at være sikker på at svarene bliver rigtige. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil forsøge med at inseminere, når vi allerede har været igennem så mange, uden held. Jeg håber det ikke. Jeg tror måske de vil have en sædanalyse for at tjekke mobilitet m.m. men ellers har vi næsten været alle prøver og undersøgelser igennem og det eneste, der ikke fungerer er, at jeg ikke har ægløsninger pga. min pco.

Jeg håber sådan at IVF vil lykkes for os, jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

20131025-045558.jpg

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

Næste skridt, IVF

Dagen i går bød på negativ graviditetstest  (for gud ved hvilken gang) og venindedate

Dagen i dag bød på starten af min menstruation og opkald til klinikken. Jeg tror, det tog mig et kvarter at samle modet til at ringe op, fordi jeg skulle forhøre mig om IVF behandling.

Kvinden i røret var meget forstående og fortalte om, hvordan det kommer til at foregå.

Claus vil sende vores papirer ind sammen med en henvisning til IVF. Det er ikke til at vide, hvor vi kommer i behandling. Det bliver enten Herlev, Hvidovre eller Rigshospitalet. Det får vi at vide om et par uger. Jeg er sikker på at der er dygtige læger alle tre steder, men rent transportmæssig, håber jeg på Rigshospitalet. Det svinger meget mht. ventetiden, men det jeg kan læse mig frem til, er omkring 3 måneder de forskellige steder.

Vi fik tilbudt muligheden for at fortsætte med inseminering i mens vi venter på IVF behandling. Jeg sagde, jeg ville tænke over det, men egentlig vil jeg bare gerne have en pause. Lade min krop få et hvil, inden den skal igang igen. Have en tid, hvor vi ikke skal gå med det i tankerne hele tiden.

Det er nu et halvt år, vi har været igang med IUI, for ikke at nævne alle de andre forsøg vi har haft igennem de sidste 3 år. Det er nok nu. IUI var ikke vejen frem for os. Det har været svært at indse, men det er som om IVF er en hel ny slags håb.

 

håbivfbehandling

 

Bliver det mon vores tur, denne gang?

Lige nu er det 4 timer siden, jeg blev insemineret. Så nu er der ventetid igen, igen. Det er svært at gå og håbe på en graviditet hver gang, men det er også svært at lade være.

held og lykke, sperm

Min mands sæd er heldigvis helt i top, men det har endnu ikke kommet os til gode. Hver gang han har afleveret en prøve, og vi spørger ind til antal, kan de ikke engang komme med et præcist antal, for som de siger

“Vi holder op med at tælle efter, vi når de 120 mio.”

 

Jeg bliver selvfølgelig glad over de gode prøver, men føler også en stor skyld, fordi jeg åbenbart er mere infertil end han er fertil.

Claus Christoffersen, som vi går hos, er en ener. Måske lidt speciel, når man møder ham første gang, men han har hjertet på rette sted. Han har flere gange fortalt små anekdoter eller fyret en joke af mens jeg har været inde hos ham. Det løfter altid stemningen, synes jeg og gør tingene lidt mindre seriøse.

Jeg brugte inden og efter insemineringen min akupunkturpen på de punkter der er anbefalet i “The infertility cure” og jeg har slet ikke følt mig stresset på noget tidspunkt i dag, så på det punkt har det ihvertfald virket.

Nu vil jeg forsøge at glemme tiden lidt, med at streamer serier.

 heldoglykke

 

 

 

Hvordan man får to uger til at gå hurtigere (2ww)

2WW eller two week wait, er et udtryk for ventetiden mellem kvindens ægløsning, til hun kan teste for graviditet.

Jeg kan somme tider drive mig selv til vanvid ved at analysere hver en lille ting, der sker med min krop. Her er noget af det, der afleder min opmærksomhed og får tiden til at gå lidt hurtigere.

  • Hvis der er mulighed for det, tager jeg gerne ekstra vagter på mit arbejde. Så holder jeg mig både beskæftiget og tjener ekstra penge.
  • Læser bøger, gerne en serie, som Harry Potter, Hunger games, A song of ice and fire (game of thrones) osv.
  • Ser/ streamer tv-serier på series-cravings.tv, masser af serier at vælge imellem. Ingen downloads nødvendige.
  • Ser /streamer film på megashare.info. Igen masser at vælge imellem og mange nye film. Som regel god lyd og billede. Download ikke nødvendigt.
  • Går lange ture med min hund, god motion og frisk luft får tankerne hen på noget andet.
  • Gør rent og rydder op.
  • Laver aftaler med familie og venner
  • Finder spil og andre apps til min mobil, der kræver masser af tid.
  • Tumblr, en blogsite, med masser af billeder og tekster med det man interesserer sig for. Flotte billeder, citater, og gifs.
  • Pinterest, en slags virtuel opslagstavle. Man opretter boards inden for de emner man interesserer sig for. Så du kan “pinne” alt det du gerne vil gemme. Alt mellem himmel og jord. Masser af gode PCOS opskrifter, DIY ideer og meget, meget andet.
  • Etsy, en side hvor en masse selvstændige sælgere har deres ting til salg. Her findes mange unikke ting herinde og hvis man ikke passer på, kan komme til at bruge rigtig mange penge. Vær opmærksom på told, hvis du får fragtet ting uden for EU. Hvis man får deres nyhedsbrev på mailen, får man hver dag forslag til fede ting inde på siden.
  • Vine, app til mobilen. 6 sekunders videoer, som folk uploader. Letfordøjelig humor og kan være meget tidsrøvende.
  • Spil et online spil, som World of warcraft, everquest eller lignende, hvor der altid er noget at lave for dine karakterer og folk at snakke med.

 stormsmakestreestakedeeperroots

Hvad du derimod ikke skal gøre:

  • Google alle tegn og symptomer, så du ender på diverse danske og engelske graviditetsfora for at tjekke om du kunne være gravid pga. det ene eller det andet. (fælden jeg altid falder i, på et eller andet tidspunkt)
  • Tage graviditetstest i tide og utide. Det er dyrt og meningsløst. Især hvis man har fået hormoner, som Pregnyl, indsprøjtet for at sætte gang i ægløsning. Man kan sagtens have symptomer på graviditet, der udelukkende skyldes den sprøjte.
  • Stresse dig selv unødigt, hverken på jobbet eller grundet de ting, der sker med din krop. Det er hverken godt for krop eller sjæl og slet ikke for din fertilitet.

 

 whenlifegivesyoulemons

Hvordan foregår en insemination?

En personlig beretning fra en kvinde, der selv ligger på briksen

Når man beder om hjælp til at få et barn, er man ofte gået igennem mange følelsesmæssige stadier for at erkende at man ikke kan selv. Mange, inklusiv mig selv, vil nok nikke genkendende til at have gået igennem sorgens fem faser i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man sluger også en vis stolthed, for det er jo noget, alle gerne vil kunne klare selv.

Når man har erkendt at projekt baby ikke længere er en privatsag, kan man lige så godt indse at det for manges vedkommende, også vil kræve blodprøver, sædprøver, medicin, hormoner, utallige lægetider og skanninger. Som kvinde, vil du måske opleve perioder, hvor læger ser mere til dit underliv end din mand gør.

skanninger iui insemination

Jeg er kommet hos Claus Christoffersen, gennem mere end tre år. Han er gynækolog, med klinik ved Nørrebro st. Han har stor erfaring med behandling af barnløse og kvinder med pco.

Efter jeg er blevet stamkunde på klinikken, behøver jeg ikke længere præsentere mig selv når jeg ankommer. Jeg kommer ind ad døren, smiler til pigerne bag skranken, siger hej, og de hilser mig ved mit fornavn –  og jeg tænker hver gang, “jeg kommer her for meget”. Desuden er jeg blevet rigtig god til at klæde mig af og på, lynhurtigt, når jeg skal skannes.

Læs mit fertilitetsforløb

Jeg har pco og får meget sjældent menstruation. En eller to gange om året, med mindre jeg får den startet kunstigt med provera eller den er kommet efter insemination. Min krop danner ikke selv nok hormoner til at få folliklerne i mine æggestokke til at modne og sætte gang i en ægløsning. Derfor starter jeg på min tredje cyklusdag med at tage hormoner, der stimulerer mine follikler. Hormonerne kan godt gøre mig noget oppustet, og jeg kan nogle gange mærke hvilken side, der vokser follikler i, som en trykken, ellers oplever jeg en del humørsvingninger, men det er nok mest min mand, der lider under dette.

Jeg tager to pergotime piller om dagen i to dage. Herefter går jeg over til puregon, som skal sprøjtes ind i huden. Jeg tager 100 enheder om dagen, omtrent samme tidspunkt hver dag. Det svinger meget mht. hvor meget jeg skal gerne bruge. Alt mellem 300 og 900 enheder, for at få modnet et æg stort nok, så det er klar til ægløsning. Nogle gange kommer jeg til skanning 3 – 4 gange for at tjekke op på æggenes udvikling. Når det er tid, får jeg en sprøjte med pregnyl, som sætter gang en ægløsning i gang 24 – 42 timer efter jeg har fået den.

puregon iui inseminationpregnyl iui insemination

Hvis jeg er heldig, passer det med en sygeplejerske på klinikken giver mig sprøjten.  Ellers, får jeg nåle og sprøjter med hjem, så jeg selv har fornøjelsen af at gøre det, når tidspunktet er rigtigt. Det er en noget større nål, end dem der bruges med puregon pennen, så det tager altid lidt tid inden jeg får samlet mod sammen til at stikke mig selv.

Klinikken giver mig altid et sæt med hjem bestående af, et bæger, et glas til sædprøve med mit navn og cpr. nummer, en graviditetstest og en faderskabs/moderskabs erklæring, der skal skrives under.

Dagen for selve inseminationen:

Sædprøven skal afleveres til klinikken om morgenen. Så min mand afleverer sin indsats i et prøveglas, inden han tager på arbejde. Det er som regel mig, der tager ind til klinikken, for at aflevere, da jeg har bedre mulighed for det. Efter vi er flyttet, betyder det en bustur på omkring 45 min. frem og tilbage. Mens jeg sidder i en stuvende fuld bus på vej gennem myldretidstrafikken i indre København, tænker jeg tit, “Hvis folk vidste hvad, jeg har liggende i min taske…” og smiler lidt ved tanken.

Jeg kommer op på klinikken og sygeplejersken tjekker at vi har skrevet under på papiret, hvor vi vedkender os fader-/moderskabet, hvis jeg bliver gravid af behandlingen. Hun tager imod sædprøven, og går hen for at få den opbevaret inden sæden skal renses op. Her tager de, de sundeste sædceller fra til selve insemineringen senere på dagen.

Hen på eftermiddagen kommer min mand og jeg op på klinikken. Der er ofte ventetid, men det tager vi med. Vi sidder og snakker og joker om lidt af hvert, alt imens der er fyldt med liv i venteområdet. Læger og sygeplejersker går ind og ud af dørene. Telefonen ringer uafbrudt. Navnene bliver kaldt og frem træder kvinderne, der skal ind.

Jeg har nogle gange oplevet kvinder komme ud fra lægen med skanningsbilleder, fra de små liv der spirer inden i dem. Lykønskninger kommer fra højre og venstre fra de forskellige ansatte. Jeg kan sagtens sidde og blive glad på deres vegne, men mest af alt bliver jeg trist på mine egne vegne. Jeg ved at, de kvinder muligvis har kæmpet samme kampe som mig, men de er ikke mig. Og det er det eneste jeg hæfter mig ved. Det har aldrig været mig og det er ikke sikkert at det nogensinde bliver mig.

Nåh, lille sidespring..

Endelig bliver det vores tur. Claus, min læge, siger hej og begynder at småsnakke med min mand, som regel om de mange sædceller han har leveret. Jeg lægger min taske og jakke fra mig og styrer direkte hen til den lille omklædningsbås, hvis forhæng jeg end ikke trækker ordentlig til side før jeg klæder om. Jeg mener, come on, de to personer på den anden side, er alligevel dem, der har set mest til mit underliv, hvad har jeg at skjule?

Jeg sørger for at have en lang bluse eller kjole på, så jeg ikke kommer ud fra båsen med bar røv og sokker. Jeg lægger mig på briksen og sætter benene op i holderne. Claus kører briksen op, alt i mens jeg finder min mands hånd. Jeg har ligget her mange gange før, men jeg føler stadig en sårbarhed hver gang vi når her til.

iui - insemination

Der bliver placeret instrumenter i min underliv, så der kan gøres plads til kateteret med min mands sæd.  Det er som regel det, der er mest ubehageligt for mig. Kateteret mærker jeg ikke så meget til.  Nogle gange kan jeg mærke sæden bliver sprøjtet ud i min livmoder. Som en tyngde fornemmelse i underlivet, måske også lette menstruationssmerter. Andre gange mærker jeg ingenting. Efterfølgende er jeg ofte lidt øm resten af dagen, efter instrumenter og det kan også godt bløde en smule.

Jeg klæder mig på igen, vi får en kæk bemærkning fra Claus på vej ud af døren, der får mig til at smile. Vi siger farvel til pigerne bag skranken og bevæger os ud af klinikken. Ud til mylderet ved Nørrebro st. og ud til 14 dages ventetid, før jeg kan teste om jeg er blevet gravid eller ej.

Imens prøver jeg at undgå at miste min forstand i mellemtiden.

Læs: Hvordan man får to uger til at gå hurtigere (2ww)