Kategoriarkiv: Opskifter/bøger

Anden vejning

Jeg sørgede for at min sidste vejning lå før synderdagen, så det ikke kunne ses på vægten. Så det blev d. 5. Februar jeg blev vejet. Vægten sagde: 86,6 kg. Altså et vægttab på 6.1 kg. på en måned.

Læs også om: Første vejning

Det er jo mere end ok i min verden. fordi det er præcis det vægttab jeg havde hele sidste år.

Jeg har tabt 8 cm omkring hoften og det kan virkelig mærkes, både på mit tøj og når jeg mærker efter på kroppen. Mit tøj sidder løst og folk siger de kan se det på mit ansigt og på min mave. Så det er de ting jeg holder fast i, når den flydende kost bliver for ensformig.

Når der er frokostpause i klassen dufter der af al mulig lækker mad og det er nok det, der er det sværeste lige nu. I går sad jeg og tænkte flere gange, “Husk, hvorfor du gør det her. Husk det nu. Husk, hvorfor du gør det” Og det hjælper som regel.

Når den næste uges pulverkur er færdig er jeg halvvejs og skal til at i gang med at “trappe ned”, så min mave bliver vænnet til normal mad igen.

Efter sidste uges ædegilde middag på vores årsdag og middagen på vores kroophold, er det lidt svært at starte op på en frisk igen. Jeg fik virkelig ondt i maven efter den ene middag, så jeg begynder at forstå hvorfor der skal trappes ned stille og roligt.

Andre gode nyheder: Min mand er kommet med på pulverkursvognen. Han spiser frokost på sit arbejde og ellers spiser han 3 x pulver om dagen. Det er nu dejligt at have en lidelsesfælle.

Jeg bruger stadig tiden på at samle opskrifter på Pinterest, til når jeg kan spise ordentligt igen. Mine opslagstavler indeholder nu 4 forskellige madkategorier; Low Carb, Sinner’s Paradise, Food I Wanna Try og Crockpot/ Slowcooker. Jeg tænker og fantaserer ikke længere så meget om mad som jeg har gjort, men det er da rart at have en masse gode opskrifter klar. Her er lidt af det jeg har fundet:

sund morgenmad - avokado og spejlæg tortilla
sund morgenmad – avokado og spejlæg tortilla
Bacon, tomat og salat "Sandwich"
Bacon, tomat og salat “Sandwich”
Sund salat med avokado og nødder
Sund salat med avokado og nødder
Stegte aubergine og peberfrugter med feta
Stegt aubergine og peberfrugter med feta
Portobello Pizza
Portobello Pizza

 

 

 

 

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Flyvende Jacob ala Lykkebien

En svensk ret, jeg har tilladt mig at rette på efter smag og ikke mindst PCO principperne. I originalen bruges også bananer, og fløden piskes inden den kommer i

Til 4 – 6 pers.

Ingredienser:

500 – 700 g Kylling, der kan bruges rester fra gårsdagen, kyllingfilet, m.m. Selv bruger jeg en hel kylling og piller skind og ben fra
200 g champignon
1 pk bacon
1 flaske chilisauce
2 dl fløde
Peanuts – ( kan udelades )

Serveres med perlebyg

Fremgangsmåde:
Færdiglavet kylling skæres i mindre stykker og lægges i et fad. Baconskiverne steges på panden eller i ovnen til de er sprøde. Knuses derefter i mindre stykker og lægges ovenpå kyllingen.
Vand sættes over til perlebyg og ovnen sættes til 180 grader.
Champignon steges og kommes med i fadet.
Chilisaucen jeg bruger er fra Kraft, den indeholder sukker og stivelse, men man kan jo forsøge med sin egen pco-venlige version.
Chilisaucen hældes i skål og 1 dl fløde blandes i. Blandingen fordeles jævnt henover kød, bacon og champignon.
Perlebyg skylles grundigt og hældes i kogende vand, følg anvisningen på pakken.
Fadet sættes i ovnen i 20 min. Når der er 5 min tilbage tilføjes peanuts ovenpå. Kan udelades.

 

 

 

 

Hurtig wrap med rester

Du skal bruge:

  • 1 stk tortillapandekage
  • ½ avokado
  • Salatrester
  • Kødrester eller pålæg (hamburgerryg, skinke, kylling, kalkun osv.)

Avokadoen moses ud på tortillapandekagen. Lækkert ser det ikke ud, men det smager skønt.

Salatrester og kød tilføjes og rulles sammen til en wrap.

(Det øverste billede har ikke noget med mig at gøre. Det er med vilje, at jeg ikke har tilføjet et billede af mit færdige resultat. Det er aldrig et kønt syn, når jeg skal rulle wraps. )

 

Banan cookies med lavt GI

Opskriften er fra  Pcoliv.dk

 

 De mætter godt og er gode til at stille den søde tand.

Som der også står i opskriften bliver de ikke sprøde. Men jeg eksperimenterede, ved at tilsætte 50 g Sukrin i dejen. Resultatet var at, de blev en smule hårdere i det, men altså ikke synderligt meget. Måske man kan få den knasende fornemmelse almindelige cookies har, hvis man tilsætter mere. Jeg ved det ikke, men det kan da ikke skade at forsøge næste gang.

Frugtdessert med Lav GI smuldredej

 

Til 4 – 6 pers.

Smuldredej:

50 gram mandler
50 g rugflager
3 spsk sukrin
125 g smør
90 gram kamutmel

Kanel
Creme fraiche/ flødeskum

Mandler og rugflager vejes af og blendes fint sammen i en blender

image

Kamutmel og sukrin blandes i. Og til sidst vendes smørret i med fingrene.

Ovnen tændes på 180 grader, varmluft.

500 – 700 gram frugt efter egen smag skylles, skæres ud og ligges i et smurt fad. Drys med lidt kanel. Hvis GI’en skal holdes nede bruges selvfølgelig frugter med lavt GI. En god oversigt kan findes her.

image

image

Til sidst fordeles smuldredejen på toppen og kommes i ovnen på nederste rille, 25 min eller til dejen har brunet.

image

image

Serves med lidt creme fraiche eller flødeskum.

En portion vil gøre det ud for dagens ration af frugter.

Det er en god dessert til fest og hyggelige sammenkomster, hvis man mangler noget sødt, men den skal ikke laves for ofte, hvis man spiser efter GI principperne.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012

Snacks med lavt GI

Da jeg skulle til at spise efter pco principperne, fyldte jeg køkkenet op med linser, bønner, diverse frø, kerner og nødder. Forleden dag fandt jeg denne, gemt og glemt allerbagerst inde i et af skabene.

  

 

 

 

 

Det er poppede amaranthkorn eller amarantpopcorn, som de skilter med på pakken. De kunne godt minde lidt om poppede ris, bare meget mindre. De smager ikke af så meget, uden noget og de både ligner og sviner ligesom sådan nogle flamingoflager. De kan købes i helsebutikker, ihvertfald over nettet, og jeg mener også at jeg har set dem i Irma.

Jeg besluttede at prøve at lave nogle snacks ud af dem.

Samtidig forsøgte jeg mig med en pco-udgave af m&m’s.

 

Her er fremgangsmåden:

Du skal bruge en chokolade på 70% eller derover. Jeg brugte to plader svarende til 200 gram, fordi jeg lavede begge slags snacks samtidig.

En gryde med vand sættes over og koge. Læg hakket chokolade i en plasticskål og sæt den over gryden, skru ned så det kun småkoger. Mens chokoladen smelter hakkes 50 gr. mandler i mindre stykker og ligges i en ny skål.
Bagepapir ligges klar på køkkenbordet.

Når chokoladen er klar hældes halvdelen ( ca. 100 gr. ) over i skålen med de hakkede mandler. (Resten kan blive stående i gryden, så det ikke størkner)

Poppede amarantkorn røres i, efter smag samt et lille nip salt. Der skal en hel del i, før det bliver til en snack, uden al for meget chokolade. Amaranthpopcornene er meget lette og GI’ en på dem, skulle eftersigende være i den høje ende, men jeg vil gætte på at der ialt kun skal bruges omkring 10 gram. Man kunne eventuelt tilsætte flere hakkede mandler, hvis man vil sænke den samlede GI.

Massen fordeles med en teske i mindre stykker på bagepapiret og dernæst ind i køleskabet et par timer.

 

Så kommer turen til de hjemmelavede m&m’s.
Jeg brugte KiM’s ristede og saltede peanuts og hældte i den resterende chokolade. Hvis man ikke er den store saltgris, ligesom mig, skal man nok holde sig til de neutrale peanuts og selv tilsætte lidt salt sammen med peanuts.

Hele massen lægges samlet på et stykke bagepapir og ind i køleskabet et par timer.

Også her skal du ikke være bange for at bruge rigeligt med peanuts. Jeg vil faktisk mene at jeg har brugt lige i underkanten til denne portion.

Man kan også varierede med pistacienødder, cashewnødder eller hvad man nu har liggende.

 

Når chokoladen er størknet, tages det ud. Sørg for at skære ud i mundrette bidder, da de smelter hurtigt i hånden. Serveres derfor direkte fra køleskabet. Skær også gerne nogle frugter med lavt GI, ud og servér til. Jeg har selv brugt jordbær.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012

GI – opskifter

– Eller glykæmisk indeks, som det hedder.

Jeg tillader mig lige at anbefale et par kogebøger med gode -Lav-GI opskifter.

De fleste PCO-kvinder kender til “Spis maven flad” og efterfølgeren “Hold maven flad”. Der er også “Spis dig gravid” – Men, der er ikke så mange billeder i, hvilket, for mig, betyder at jeg ikke får dem lavet.

Men jeg vil gerne slå et slag for disse to:

Her er en god blanding af gammel dansk mad og mere nutidige retter. Jeg har specielt været glad for champignonsaucen samt opskifterne på chili con carne, lasagne og guacamole.

Og så har jeg læst et sted, at hun er på trapperne med en to’er. Det bliver så godt!

Næste kogebog er denne

Hvis ikke andet, så for at have bogen stående fremme, så man kan se coveret. Det er da en glad mand.

Ligesom “Sund base”, har den også en masse gode opskifter med lavt GI. Den har blandt andet en opskift på en kompineret tærte/æggekage med hakket oksekød og Mozzarella. Den er så lækker. Jeg har virkelig ikke tal på, hvor mange gange jeg har lavet den.

Begge bøger forklarer grundigt, hvad glykæmisk indeks er, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Og de har begge opslag, så man kan se hvilke fødevarer man skal gå efter og hvilke man spise sjældent eller slet ikke.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012