Kategoriarkiv: Inspiration

Håbet bliver snart tøet op

Det er ved at blive en dårlig vane, det her med at skrive et indlæg om måneden. Forhåbentlig får jeg en masse positive ting at skrive om, den kommende tid. Vi skal nemlig til at i gang med vores første fryseforsøg. Jeg skal til skanning på fredag for at se hvor tyk min livmoderslimhinde er. Hvis den ikke er godt på vej, skal jeg have østradiol for at sætte skub i det hele.

Vi har jo to fryseæg, begge 4- cellede, så vi håber på det bedste, da ingen af os ville have noget imod et sæt tvillinger. Man har vel lov til at drømme.

hands

Andre nyheder: Jeg har skrevet et indlæg til siden minmave.dk. Jeg mente selv, jeg havde et budskab eller to gemt, og det virker til at dem bag minmave.dk er enige. Det er lidt sjovt at se min tekst et andet sted end denne blog, men jeg kunne sagtens vænne mig til det.

Se hvad jeg har skrevet her: PCO er ikke et stopskilt, bare en hullet vej

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Life is not a movie

Dette indlæg har været lang tid undervejs, for jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle få sat ord på de tanker jeg har haft.

Jeg sidder nogle gange og læser min mors gamle Ude og Hjemme blade, og den er næsten sikker hver gang: en artikel om, hvordan det mirakuløst lykkedes en kvinde at blive gravid trods alle odds. Hun og manden har prøvet i 10 år og da de endelig opgav håbet endte hun med at blive gravid. Eller en kvinde, der var ude for en ulykke, hvor hun lå indlagt med brækkede lemmer, men alligevel formåede at blive gravid med sin kæreste en måned efter. .

I og for sig er det jo nogle fantastiske historier. Om de er sande eller ej, skal vi nok lade være i det uvisse. Jeg ville ikke ønske ufrivillig barnløshed for min værste fjende, så det er ikke det, at disse kvinder bliver gravide.

Men her er mit synspunkt…

For de fleste personers vedkommende, er disse historier det eneste de ved om ufrivillig barnløshed. De får en idé om at det ender lykkeligt hver gang, så derfor er der ikke grund til bekymring. Derfor bagatelliserer folk ofte, den bumpede behandlingsvej, det ufrivilligt barnløse par, er ude og køre på. I stedet for at lytte til de bekymringer og følelser, der følger med for disse par, i stedet for at spørge ind til de ting de går igennem, bliver de spist af med floskler som “det skal nok gå”, “I skal bare lade være med at tænke på det”, “det bliver snart jeres tur” . For faktum er, du ved ikke om det rent faktisk kommer til at ske. Der er ingen garanti, for at man bliver gravid. Du kan ikke købe en tillægsforsikring, når du kommer i fertilitetsbehandling, der sikrer dig mod negative resultater.

De fleste folk vil nok finde håb i disse artikler. De gav i hvert fald mig håb engang, men det ebbede lige så stille ud, for jeg bliver ikke selv gravid, selv om alt ser fint ud og alt går som det skal, når vi er i behandling. Det er jo ikke sådan, det foregår i historierne, så det er med til at give mig en følelse af at jeg er den eneste i denne situation. Jeg føler mig som den største fiasko.

Jennifer Lopez blev gravid i hendes første forsøg med inseminering, i den der film, hvor hun ikke havde fundet drømmemanden, men gerne ville have børn. Og endte det ikke med at hun fik tvillinger? Det er forresten også en uskreven regel i disse film, kvinder/par, der er i fertilitetsbehandling ender altid med tvillinger. Husk det nu! Der er altid graviditetsgaranti i film og serier. Så lad være med at se dem, de ender bare lykkeligt. Fuck det!

funny-what-doesnt-kill-you-quote

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Hvordan man får to uger til at gå hurtigere (2ww)

2WW eller two week wait, er et udtryk for ventetiden mellem kvindens ægløsning, til hun kan teste for graviditet.

Jeg kan somme tider drive mig selv til vanvid ved at analysere hver en lille ting, der sker med min krop. Her er noget af det, der afleder min opmærksomhed og får tiden til at gå lidt hurtigere.

  • Hvis der er mulighed for det, tager jeg gerne ekstra vagter på mit arbejde. Så holder jeg mig både beskæftiget og tjener ekstra penge.
  • Læser bøger, gerne en serie, som Harry Potter, Hunger games, A song of ice and fire (game of thrones) osv.
  • Ser/ streamer tv-serier på series-cravings.tv, masser af serier at vælge imellem. Ingen downloads nødvendige.
  • Ser /streamer film på megashare.info. Igen masser at vælge imellem og mange nye film. Som regel god lyd og billede. Download ikke nødvendigt.
  • Går lange ture med min hund, god motion og frisk luft får tankerne hen på noget andet.
  • Gør rent og rydder op.
  • Laver aftaler med familie og venner
  • Finder spil og andre apps til min mobil, der kræver masser af tid.
  • Tumblr, en blogsite, med masser af billeder og tekster med det man interesserer sig for. Flotte billeder, citater, og gifs.
  • Pinterest, en slags virtuel opslagstavle. Man opretter boards inden for de emner man interesserer sig for. Så du kan “pinne” alt det du gerne vil gemme. Alt mellem himmel og jord. Masser af gode PCOS opskrifter, DIY ideer og meget, meget andet.
  • Etsy, en side hvor en masse selvstændige sælgere har deres ting til salg. Her findes mange unikke ting herinde og hvis man ikke passer på, kan komme til at bruge rigtig mange penge. Vær opmærksom på told, hvis du får fragtet ting uden for EU. Hvis man får deres nyhedsbrev på mailen, får man hver dag forslag til fede ting inde på siden.
  • Vine, app til mobilen. 6 sekunders videoer, som folk uploader. Letfordøjelig humor og kan være meget tidsrøvende.
  • Spil et online spil, som World of warcraft, everquest eller lignende, hvor der altid er noget at lave for dine karakterer og folk at snakke med.

 stormsmakestreestakedeeperroots

Hvad du derimod ikke skal gøre:

  • Google alle tegn og symptomer, så du ender på diverse danske og engelske graviditetsfora for at tjekke om du kunne være gravid pga. det ene eller det andet. (fælden jeg altid falder i, på et eller andet tidspunkt)
  • Tage graviditetstest i tide og utide. Det er dyrt og meningsløst. Især hvis man har fået hormoner, som Pregnyl, indsprøjtet for at sætte gang i ægløsning. Man kan sagtens have symptomer på graviditet, der udelukkende skyldes den sprøjte.
  • Stresse dig selv unødigt, hverken på jobbet eller grundet de ting, der sker med din krop. Det er hverken godt for krop eller sjæl og slet ikke for din fertilitet.

 

 whenlifegivesyoulemons