Kategoriarkiv: Hverdagen

Følelser i frit løb

Jeg har haft virkelig svært ved at koncentrere mig om andet end nakkefoldskanningen i denne uge (også selvom jeg har to eksamener lige om lidt) Selvom det virkede som uendelig lang tid, kom dagen endelig, hvor min mand og jeg tog afsted til hospitalet.

Der var enormt mange i venteværelset, så  regnede med at der gik noget tid, inden vi kunne komme til. Der kom en sygeplejerske og bad 7-8 af kvinderne om at komme med til en diætist længere nede ad gangen, så lige pludselig var der ikke uoverskueligt mange mennesker og der gik ikke længe inden mit navn blev nævnt og det var vores tur.

Jeg kom op og ligge på briksen med bar mave og ventede spændt på at jordemoderen skulle gå i gang. Fik det kolde gel på maven og inden længe kom der en lille bebs frem på skærmen. Der var INGEN bevægelse i meget lang tid, og jordemoderen sagde ingenting, så i splitsekunder røg der alle mulige tanker igennem mit hoved. Hvorfor ligger den helt stille? Den var så aktiv sidst, hvorfor ikke nu? – Indtil hun sagde “og der har vi et fint hjerte, der banker derudaf. Den lille lå bare og sov.  Lettelsen var ubeskrivelig.

Hun fortsatte med at prøve at finde en god vinkel, så hun kunne måle nakkefolden. Men forgæves. Til sidst måtte jeg ligge og ryste med underlivet i håb om at baby ville rykke lidt på sig. Det gjorde den også, OG den vågnede.

Så vi fik lov til at se den lille ligge og vifte med den ene arm, som om den vinkede. Der kom også mere bevægelse og på et tidspunkt lignede det næsten af den hoppede derinde, fordi den flere gange sparkede fra med benene og endte med hovedet, helt i den anden ende af livmoderen. Tror aldrig jeg vil glemme alle de små bevægelser, vi har set.  Det gør det hele mere virkeligt og det er efterhånden ved at gå op for os begge to, at vi endelig skal til at være forældre.

Jordemoderen fik en god måling af nakkefolden og sammen med min alder og mine blodprøver havde vi et risikotal på 1:12.000 for downs og de to øvrige tal for kromosonfejl lå også godt over 1:20.000, så vi kunne ikke bede om mere.

Efter vi gik derfra, var det som om jeg endelig kunne lukke, alle de følelser ud, som jeg havde gemt væk i så lang tid, fordi de havde gjort så forfærdeligt ondt.

Hormonerne roder efterhånden godt og grundig med mit humør. Jeg har normalt ikke så let til tårer, men det har jeg da fået nu. Har præsteret at græde fordi min mand havde købt det, efter min mening,  forkerte hundefoder. Og i dag, fordi jeg fik lyst til chimichangas, foreslog en mexicansk buffet, som min mand ikke gad. Så efter totalt nedsmelting og ugly crying fra min side, er det endt med at vi nu skal have hjemmelavede chimichangas til aftensmad.  Det er jo baby, der beder om det, så må man lytte, ikke? Og baby beder også om ekstra meget ost til, kan jeg allerede sige.

b3080c4064f94428169ebba98d094250

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Ændringer og ting, der er ved det samme

Et lille indlæg, så jeg kan gøre status.

Der er en uge til vi skal til nakkefoldsskanning. Jeg glæder mig helt vildt, til at se den lille på skærmen igen. Man kan jo blive helt afhængig af det.

Vi har besluttet at vente med at fortælle det til vores familier, indtil vi ved om nakkefold går godt eller ej. Efterhånden som datoen nærmer sig, har vi diskuteret en del frem og tilbage om hvordan vi skal gøre det. Normalt er vi meget enige om hvordan vi skal takle forskellige ting, men lige det her, har virkelig skabt debat herhjemme. Tror dog vi er kommet til enighed, men det kan I altid høre mere om, når det bliver aktuelt.

Selvom jeg stadig ikke rigtig har nogen gener, har jeg dog oplevet en del ændringer på det sidste.

6228d7982ac7fd3613866b657fa9c6af

  • Mit hår er begyndt at krølle. Jeg har altid bare haft helt glat hår, men nu er det blevet mere kruset og krøllet og er efterhånden blevet ret svært at sætte  ordentligt. Jeg har googlet det og det er åbenbart meget almindeligt, det skyldes hormonerne man er påvirket af under graviditeten.
  • Sulten er for alvor begyndt at melde sig. Kan spise hele tiden. Der er  ikke langt fra sult til mæthed og omvendt, så prøver at have en masse snacks, frugt og grønt liggende, der kan tage den værste sult.
  • Ikke graviditetsrelateret, men vi skal til at have vores første vaskemaskine. Har indtil videre bare brugt de vaskemaskiner vores ejendomme har haft. Vi har længe ville have vores egen, så nu kan det lige så godt være.

En ændring jeg ville ønske, jeg kunne nævne er strammere bukser. Jeg ville ønske at man snart kunne se en bule tage form, men jeg må væbne mig med tålmodighed.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Jeg sagde, en spandaur med syltetøj!!

Var forbi bageren i går, fordi jeg fik lyst til en spandaur med syltetøj, men da jeg kom hjem så jeg at hun havde givet mig en med creme!?! Hvad skal jeg bruge den til?  En bobblende irritation dukkede op til overfladen. Gik ud og hentede en ske og skrabede cremen ud og gav det til en, der ville værdsætte det, nemlig min hund. Puttede en klat jordbærsyltetøj på i stedet, fordi det var det eneste der var i køleskabet. Det var slet ikke det samme. Min spandauer oplevelse var selvfølgelig totalt ødelagt.

Men udover det, går det fantastisk. Vi var til tryghedsskanning og det var den bedste oplevelse længe. Man kan virkelig begynde at se at den lille, ligner et menneske efterhånden.

IMG_20150201_1_6

Jeg er 11+1 i dag, men jordemorderen målte til at jeg var 3-4 dage længere henne,  Måske det bare bliver en stor baby, for det er jo fryseæg, og derfor meget præcist, hvor langt den lille er i sin udvikling.  Vi får ihvertfald lidt større vished omkring det, til nakkefoldsskanningen d. 19 Feb.

Pengene til tryghedsskanningen var godt givet ud (400 kr på Skanningsklinikken) for nu føler jeg endelig at jeg kan slappe lidt af, og jeg har en masse billeder og video jeg kan kigge på, lige så tit jeg har lyst.

Hvis I får lyst til at se to af videoerne fra skanningen, får I linkene til dem, via min Tumblr.

Video 1 

Video 2 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Jeg er blevet sådan én…

Så fik jeg bestilt tid til nakkefoldsskanning. De havde først en tid til mig d. 19/2, hvor jeg er 13+3. Det er jo helt galt i min verden. Utålmodig, som jeg er, har jeg allerede fået overtalt min mand til at vi skal betale for en tryghedsskanning hos en privat klinik. Vi har fået en tid nu på mandag, hvor jeg er 11+0. Så ja, jeg er blevet sådan én, der køber ekstra skanninger. Det havde jeg alligevel aldrig troet, men hvis det kan give lidt sjælero, er det vel penge godt givet ud, tænker jeg.

Jeg er ekstra træt i disse dage, men er også startet på jerntilskud i denne uge, så det kan være det hjælper. Ellers er alt som det plejer.

Lige for tiden, tænker jeg meget over alle de kvinder, jeg følger og som følger mig, der stadig kæmper for at blive gravide. Mine bekymringer virker som små dråber ved siden af et stort hav af sorg og uvished i jagten på de to streger.

En på tumblr, kom med en lang smøre henvist til mig, da jeg prøvede at vise min støtte, efter hendes fryseforsøg var mislykkedes. Hun skrev direkte at hun ikke kunne klare ufrivillige barnløse, der blev gravide, når hun ikke gjorde. Jeg ved, hun bare var i sorg, men det gjorde alligevel ondt at læse. Jeg har været, der hvor hun er, så mange gange, så jeg ved hvordan det føles. Det ændrer min graviditet ikke på.

En anden bruger på Tumblr, der blev gravid en uge før mig, fik formuleret sig, så præcist og lige efter mine tanker, at jeg har valgt at citere hende direkte her:

onlydo:

From my time visiting pregnancy forums and stuff, I’ve learned that I don’t really relate to pregnant women that didn’t deal with infertility. I don’t feel like I have much in common with their worries or fears right now. Maybe that will change over time, but for now I don’t feel like I belong there.

You guys are my people.

fe225e36820536ed7e3b2dd83d76099e

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Kan man have det for godt?

Jeg ville ønske, jeg havde noget spændende at fortælle om, men der sker ikke det store for tiden.

Jeg var forbi min læge i dag for at få lavet vandrejournal, og skal ringe til Hvidovre for at få bestilt tid til nakkefoldsskanning. Jeg er 9+1 på nuværende tidspunkt, men jeg føler mig stadig ikke gravid.

Kan man have det for godt, i sin graviditet? Jeg burde jo være taknemmelig for at jeg ingen gener har i forbindelse med graviditeten, men jeg kan ikke glæde mig over det.

Jeg kan godt have noget triste dage, hvor jeg tænker på, om det hele er som det skal være. Hvorfor er jeg ikke mærket på en eller anden måde? Jeg synes næsten jeg har krav på lidt morgenkvalme, for at jeg kan få noget sjælero.

Hver gang jeg går forbi køleskabet skæver jeg til skanningsbilledet, vi fik med fra Riget.  Jeg er flere gange endt med tårer i øjnene, fordi det endelig er lykkedes at blive gravid.

Selvfølgelig er der ikke noget galt. Det kan der ikke være.

Ventetiden til nakkefold synes uendelig.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Nu er det mere virkeligt

Vi var til vores første skanning i dag, og det kunne næsten ikke have været bedre. ( næsten? – det når jeg til ) Vi var de eneste, der ventede på afdelingen. Normalt er der proppet med kvinder, der skal ind til den ene eller anden undersøgelse. Det var godt nok også lige efter jul/nytår, så der har jo været behandlingspause, men det var nu alligevel lidt underligt.

Efter lidt venten og flere sygeplejersker, der spurgte, om vi ikke havde været inde endnu, kom vi ind til lægen.

Jeg tager min mand’s hånd, efter jeg har svunget benene op i stigbøjlerne og ligger og venter spændt på hvad der kommer frem på skærmen.  Det var såmænd dette dejlige syn:

2015-01-05 16.56.39

Jeg havde regnet mig frem til at jeg ville være præcis 7+0 i dag, og det målte spiren også helt præcist. Terminen er sat til 24. August.

Nu kommer jeg til det… Der var et lille fint hjerte der bankede derudaf. Jeg kunne bare ikke se det! Totalt Rachel fra venner. Lægen prøvede at flytte scanneren flere gange, for at se om det hjalp. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede på skærmen, lige der var hun pegede med musen, men intet kunne jeg se. Kun den lille grå figur i det sorte hulrum. Og det er nok pt., lægen sagde, den var god nok og min mand så hjerteblinkene.

Nu skal jeg kontakte min egen læge, for at få lavet vandrejournal og vælge, hvor jeg skal føde. Det er ting, jeg aldrig har tænkt over, vi skulle forholde os til. Det bliver pludselig mere og mere virkeligt, det her.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo4_1280

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Schrödinger’s graviditet

Jeg er sådan midt i en underlig tilstand. Jeg har en blodprøve, der siger jeg er gravid og  jeg har ikke haft noget blødning af nogen art, men alligevel føler jeg mig ikke gravid. Jeg har ingen kvalme, ingen ømme bryster,  ingen cravings og jeg render ikke på toilettet uafbrudt.

Jeg er kommet frem til at jeg har en Schrödinger’s graviditet. ( Se teorien bag Schrödinger’s kat)

Det betyder at jeg både er gravid og ikke gravid, og det er først når jeg skal til skanning at jeg ved hvilken en, der passer.

Jeg skal se på en skærm, at der ligger en klump i min livmoder og blinker til mig, før jeg tør håbe på noget.

Jeg hader, at jeg ikke bare kan være glad og forhåbningsfuld på nuværende tidspunkt. 5 år med tyndslidte nerver, iturevne følelser og håb, jeg forgæves har pustet liv i, kan vel gøre sådan ved en person.

Jeg har fået en dato for vores første skanning, som er mandag d. 5. Januar. Så lige under en uge, mangler jeg at holde ud. Hvis alt er som det skal være skulle spiren være samme størrelse som på billedet nedenunder, på nuværende tidspunkt.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo3_500

Glædelig bagjul og et godt, lykkebringende nytår til alle, der læser med.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014