Kategoriarkiv: Fertilitetsbehandling

Soya isoflavoner og ægløsning

I mit forrige indlæg lovede jeg at fortælle om alle de kosttilskud jeg tager.  Det blev hurtigt for uoverskueligt, så istedet får du mit lille trick til, hvordan jeg får ægløsning semi-regelmæssigt, selvom jeg har PCOS!!

Men først en disclaimer, jeg skal endnu en gang gøre opmærksom på at jeg tager kosttilskud, der ikke er udskrevet til mig af en læge. Jeg tager dem derfor på eget ansvar og ligeså vil tilfældet være, hvis du  starter med et kosttilskud ud fra, det jeg skriver om. Lav din egen research inden du begynder at indtage noget som helst, der kan påvirke dine hormoner.

Jeg har aldrig haft en regelmæssig cyklus, før jeg begyndte at tage soya isoflavoner.  Jeg kører pt. på fjerde måned i træk med ægløsning. Helt sindssygt, når man tænker på min fortid med 1 menstruation om året.

Herunder er min ægløsningsteste i dagene op til og omkring min ægløsning i min nuværende cyklus.

img_2966

(Det er desværre ikke alle PCOS-kvinder, der kan bruge ÆL-teste. Jeg har heldigvis ikke problemer, på det område. Herunder et eks. på at jeg tester helt blankt i starten og slutningen af min cyklus)

img_2485

Jeg vil ikke gå så meget ind i detaljerne omkring hvad soya isoflavoner gør. Det kan andre sider, meget bedre forklare og i stedet for at copy paste, får I linksene her:

Soy isoflavones: Natural alternative to clomid ( clomid er det, der svarer til pergotime i Danmark)

Soy and PCOS: safe or harmful?

Hvis du ikke læser nogen af de andre links, så læs som minimum: Soy isoflavones for dummies. Her fortælles om hvordan man skal tages dem og hvor meget. Billedet nedenunder opsummere kort, hvilke dage man skal køre, ud fra hvor mange æg og hvor stærk ægløsning man ønsker.

img_2793

Selv har jeg taget soya isoflavoner i cyklusdagene 5-9 med stor succes, da de har givet mig ægløsning 3 gange, indtil videre.

Det hele kan virke indviklet, men skriv en kommentar eller mail, hvis jeg kan hjælpe med spørgsmål.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Stærke arme og bløde knæ

Jeg kom lige i tanker om at jeg har en blog. Mest fordi jeg lige har indbetalt det årlige beløb for mit domæne, men også fordi jeg fik lyst til at skrive et indlæg om noget af det, der er sket siden sidst.

Min lille solstråle fyldte 8 måneder i dag. Hun har udviklet sig så meget på det sidste og hun har sin egen lille finurlige personlighed, som smelter mit hjerte og giver mig bløde knæ flere gange dagligt. Hun (og vi) har haft nogle hårde måneder, hvor sygdommene har stået i kø og tænderne har drillet, men nu virker det endelig til at have vendt og jeg har min glade pige tilbage igen. Hun vejer godt over de 9 kg nu, og det kan mærkes i det daglige, når jeg bærer på hende. Godt, sådan nogle små nogle ikke vejer 9 kg, lige når de kommer ud ( og godt for vores underliv også !!)

Jeg har kun en måned tilbage af min barsel, så tager farmand over et par måneder. Så står den på eksamen og jobjagt og ud til en hverdag med institution og ulvetime. Om jeg er klar til det? Nej, på ingen måde. Men virkeligheden kalder og økonomien halter, så det er nødvendigt.

Gæt hvem der stadig kæmper med sine graviditetskilo? – Ja, det er sgu mig. Surprise, surprise… Det er sgu limet fast eller noget. Det er så demotiverende at motionere og spise sundt uden at der sker det mindste med vægten.

Efter så mange år med barnløshed, tror jeg, jeg lider af noget posttraumatisk stress af en art. Jeg kan stadig mærke et jag af jalousi, når nogen i min omgangskreds bliver gravide. Det er ikke noget jeg selv styrer, det ligger bare så dybt i mig. Det er som om barnløshed har skåret så dybt i mig at det aldrig vil hele helt, selvom jeg fik mit ønske opfyldt.

Jeg tænker meget på barn nr. 2 og stresser meget over om det overhovedet vil lykkes. Jeg har kun haft min menstruation 2 gange siden jeg fødte, så min PCO er lige så slem, som den altid har været. Og det er det, der bekymrer mig. Skal vi vente 5 år før jeg bliver gravid igen?  Og skal vi ud og finde 30 – 40 tusindaf egen lomme til IVF behandling? Og så stresser jeg over, at jeg stresser over dette, fordi min lille pige kun lige er fyldt 8 måneder og det ikke haster med at gøre hende til storesøster allerede.

Jeg har været i gang med research igen. Denne gang om progesteroncreme, som jeg før har haft held med, for at få gang i min menstruation. Det er egentlig noget, man mest forbinder med kvinder i overgangsalderen, men er altså også brugbar til PCO/S. Vi har nemlig oftest for meget østrogen og for lidt progesteron.

 Progesteron fertilitets guide

Jeg er i gang med en såkaldt Shutdown metode  og kaldet supression cycle. Det går ud på at man bruger progesteroncremen til at forhindre en ægløsning i 3-4 måneder. Det er med til at nulstille æggestokkene og kan de efterfølgende cyklusser frembringe en meget stærk ægløsning med god chance for at blive gravid. Forhåbentligt er det med til at kickstarte min cyklus, så den kan blive regelmæssig. Formålet er altså IKKE at blive gravid, som ellers det, den er beregnet til. Det er et forsøg på at få styr på min menstruation og i fremtiden at bruge metoden til at blive gravid.

Nu vil jeg liste i seng, forhåbentlig uden at vække min datter, som sover i sin seng, LIGE ved siden af min. Jeg vil lytte til hendes åndedrag, som så mange gange før, og falde i søvn med viden om at hun vækker mig i morgen tidlig. Hvis ikke det er med hendes bavlende babylyde, så er det hendes ben , som hun stikker igennem tremmesengen og sparker mig i ryggen med. Jeg elsker fandeme den lille trold. <3

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Nu er det mere virkeligt

Vi var til vores første skanning i dag, og det kunne næsten ikke have været bedre. ( næsten? – det når jeg til ) Vi var de eneste, der ventede på afdelingen. Normalt er der proppet med kvinder, der skal ind til den ene eller anden undersøgelse. Det var godt nok også lige efter jul/nytår, så der har jo været behandlingspause, men det var nu alligevel lidt underligt.

Efter lidt venten og flere sygeplejersker, der spurgte, om vi ikke havde været inde endnu, kom vi ind til lægen.

Jeg tager min mand’s hånd, efter jeg har svunget benene op i stigbøjlerne og ligger og venter spændt på hvad der kommer frem på skærmen.  Det var såmænd dette dejlige syn:

2015-01-05 16.56.39

Jeg havde regnet mig frem til at jeg ville være præcis 7+0 i dag, og det målte spiren også helt præcist. Terminen er sat til 24. August.

Nu kommer jeg til det… Der var et lille fint hjerte der bankede derudaf. Jeg kunne bare ikke se det! Totalt Rachel fra venner. Lægen prøvede at flytte scanneren flere gange, for at se om det hjalp. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede på skærmen, lige der var hun pegede med musen, men intet kunne jeg se. Kun den lille grå figur i det sorte hulrum. Og det er nok pt., lægen sagde, den var god nok og min mand så hjerteblinkene.

Nu skal jeg kontakte min egen læge, for at få lavet vandrejournal og vælge, hvor jeg skal føde. Det er ting, jeg aldrig har tænkt over, vi skulle forholde os til. Det bliver pludselig mere og mere virkeligt, det her.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo4_1280

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2015

Schrödinger’s graviditet

Jeg er sådan midt i en underlig tilstand. Jeg har en blodprøve, der siger jeg er gravid og  jeg har ikke haft noget blødning af nogen art, men alligevel føler jeg mig ikke gravid. Jeg har ingen kvalme, ingen ømme bryster,  ingen cravings og jeg render ikke på toilettet uafbrudt.

Jeg er kommet frem til at jeg har en Schrödinger’s graviditet. ( Se teorien bag Schrödinger’s kat)

Det betyder at jeg både er gravid og ikke gravid, og det er først når jeg skal til skanning at jeg ved hvilken en, der passer.

Jeg skal se på en skærm, at der ligger en klump i min livmoder og blinker til mig, før jeg tør håbe på noget.

Jeg hader, at jeg ikke bare kan være glad og forhåbningsfuld på nuværende tidspunkt. 5 år med tyndslidte nerver, iturevne følelser og håb, jeg forgæves har pustet liv i, kan vel gøre sådan ved en person.

Jeg har fået en dato for vores første skanning, som er mandag d. 5. Januar. Så lige under en uge, mangler jeg at holde ud. Hvis alt er som det skal være skulle spiren være samme størrelse som på billedet nedenunder, på nuværende tidspunkt.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo3_500

Glædelig bagjul og et godt, lykkebringende nytår til alle, der læser med.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Endelig!

Onsdag var dagen, hvor jeg skulle op og have taget blodprøve. Jeg cykler afsted i god tid, synes jeg selv, bare for at se, at det der blodlaboratorie var et stort samlebånd af mennesker, der også skulle have nåle i armene. Får en seddel, hvor der står hvad de skal teste for. Der står “HCG, Beta” skæver over til kvinden, der sidder ved siden af mig, der har en magen til. Tænker om, vi mon begge bliver glade for resultatet senere.

Hjem igen, og tælle minutter. Jeg skulle ringe til fertilitetsklinikken mellem 12.45 og 13.15. Ringer præcis kl. 12.50 og brugeren er optaget.. Brugereren er optaget omtrent 85 gange, som er det antal genkald jeg foretager mig inden jeg kommer igennem. Klokken bliver endda 13.20, og jeg ånder lettet op, da telefon endelig bliver taget. Jeg oplyser mit cpr nr. og lidt efter har hun fundet resultatet frem

Blodprøven var positiv. HCG’et lå på 429.

Jeg er så lykkelig og ringer til min mand med det samme. Han er på arbejde og står og jubler ude foran deres personalestue.

Som om det ikke helt var bevis nok med blodprøven, går jeg ud og finder min sidste strimmel graviditetstest frem og stikker den i en kop tis. Næh, to streger, så må det være rigtigt.

Jeg får brev fra Rigshospitalet om, hvornår jeg skal ind og se spiren. Jeg har ikke modtaget det endnu, men håber det bliver en af de første par dage i det nye år.

ec46f7e8ff25412107e25096b35e1383

Det er underligt at tænke på, at jeg er gravid. Det er det, vi har gået og ventet på i over 5 år. Nu er det endelig sket. Jeg ved kun noget om, hvordan jeg spiser mine sorger væk i is og chips. Hvordan skal jeg nu takle det her? Og hvad er det lige jeg må og ikke må længere?

Jeg læste en liste over madvarer, man skal undgå, deriblandt persille. Det spiste jeg forleden.. Åh, fuck.. eller, jeg mener pokkers.. man må vel heller ikke bande, mens man er gravid. Det går vel ud over barnet på en eller anden måde. Det bliver født med traumer, eller hvad ved jeg? Er jeg allerede dårlig til at være gravid? Hvordan skal det ikke ende?

Inden blodprøven gik jeg og ventede på at min menstruation skulle starte, jeg var så sikker. Jeg havde menstruationssmerter og hver gang jeg havde været på toilettet, blev toiletpapiret nær studeret grundigt. Men blødningen holdt sig heldigvis væk, selvom vi ikke havde de store forhåbninger efter vi havde fået at vide at det var et 5-cellet æg, jeg fik op. Der er åbenbart ikke noget regler inden for det her. Det nedenstående billede svarer vel nogenlunde til det fryseæg, jeg fik op. Vildt at tænke på, hvad sådan en lille klump celler kan blive til.

tumblr_mt4g4e3jKf1s9od7wo2_1280

Jeg mærker ikke meget til at jeg nu er gravid. Jeg har lidt ømme brystvorter og tyngdefornemmelse i underlivet, samt lidt murrende/jagende smerter af og til. Jeg har som regel heller ikke bivirkninger (højst lidt ømme bryster), de gange jeg har taget en ÆL sprøjte, så det giver måske meget mening. Om et par uger er det sikkert en hel anden historie.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Come join me on the dark side

Jeg har længe linket til mine brugerprofiler til Tumblr, Pinterest og Etsy, her på bloggen. Det er de ikoner der er ude i højre side (dog ikke på mobilversionen) Jeg vil nu alligevel gøre lidt ekstra reklame for Tumblr. Det var egentlig lidt tilfældigt at jeg kom forbi dette blogsamfund og jeg er efterhånden blevet afhængig af at blogge her.

Der er så mange kvinder, derude der kæmper med det samme som mig, men det har været svært for mig at få knyttet bånd med andre. Jeg har været medlem af lukkede grupper flere steder, men jeg ved ikke om jeg er forkert på en eller anden måde eller ikke skriver de rigtige ting, jeg bliver bare altid frosset lidt ude i forhold til andre, i disse grupper. Det har jeg aldrig oplevet på Tumblr, her er plads til alle, og det er lidt skørt at vide at næsten 250 følgere læser det, jeg skriver. De bakker op, hepper og bitcher sammen med mig og jeg gør det samme for dem, i denne hårde kamp for et barn.

Tumblr er også mange andre ting. Man kan søge på tags, på de områder man er interesseret i, f.eks. fitness, fotografi, tatoveringer, horror, whatever…   Udover projekt-baby relaterede ting, nørder jeg ting som tvserierne Supernatural og Game of thrones, uhyggelige historier, videnskabelige og underlige fakta, og alt muligt andet. Der findes virkelig alt mellem himmel og jord. Og så er det lidt fedt at alt det nye der sker, ser man på Tumblr, inden man ser det på facebook. Så man er altid lidt forud.

Der er rigtig mange forkortelser i vores lille projekt-baby samfund, og det kan være svært at finde rundt i, så allernederst har jeg lavet en liste over de mest anvendte og deres betydning.

Hvis I til tider synes, der går længe i mellem mine blogindlæg, så er det fordi jeg er på Tumblr. Min blog er et kæmpe miks af alt muligt. Og da jeg jo selv synes, jeg er enormt interessant, skal I ikke gå glip af alt dette. Her er linket til min profil derinde: ttc-adventures.

Jeg vil anbefale at få Tumblr app’en, så kan man bare sidde og scrolle og scrolle uden at skifte side, så kan tiden gå sin gang mens man prøver at glemme at ens menstruation er ved at vise sig igen og dermed markerer den 589. mislykkede cyklus, siden p-pillerne blev lagt på hylden.

Giv lyd fra jer, hvis I ønsker at kende til andre Tumblr brugere, I kan følge.

Et tilfældigt besøg på Tumblr kan resultere i ting som:

jackwhitevevo:

once i was babysitting my neighbor’s 6 year old and she asked me why i was so ugly and without thinking i said “i’m you from the future” and she cried for like 30 minutes

 

tumblr_nfiy6uq2xh1qewacoo1_500

jayrockin:

Snowflakes are actually the perfect metaphor for people. Each one IS unique, but we all have the same structure and are pretty similar in spite of our differences. And really, with as many around as there is, aint no one gonna notice your differences unless they care enough to look closely.

People are also similar to snowflakes in that it is difficult to drive when there are too many of them piled up on the road.

Well that took a turn I didn’t expect

 

tumblr_n4xfm5YNbU1qb5gkjo1_500

motherfuckingdragonsyo:

I made an old lady blush today at work because she ordered two senior coffees and I said “SENIOR ? I’m sorry miss, i’m going to have to ask to see some ID.” and she covered her mouth and went “Oh dear me” and couldn’t stop smiling

tumblr_mz3tmnNIXo1qljj91o1_500

Håber vi ses derinde!!

 

 

 

AF  (Aunt Flo) – Menstruation

BCP – Birth Control Pills  – P-piller

BD – Baby Dance – Sex

BFN – Big Fat Negative – Negativ graviditetstest

BFP – Big Fat Positive – Positive graviditetstest

CD – Cycle Day – Cyklus dag

ET – Embryo Transfer – Ægoplægning

FET – Frozen Embryo Transfer – Fryseæg/fryseforsøg

HPT – Home Pregnancy Test – Graviditetstest

MC,m/c – Miscarriage – Abort

O – Ovulation, Ovulated – Ægløsning

OPT – Ovulation Predictor Test – Ægløsningstest

POAS – Pee on a stick (Home Pregnancy Test)

TTC – Trying To Conceive – Forsøger at blive gravid

TWW – Two week wait (also 2WW) – De to ugers ventetid fra ægløsning til testdag

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Livet som 29-årig

Jeg havde en begivenhedsrig dag i onsdags. Jeg havde heldigvis fri, så jeg kunne tillade mig at sove længe, men ikke for længe, for jeg skulle ringe til Riget, for at høre til vores fryseæg. Med nerverne ude på tøjet taster jeg telefonnummeret, der bliver svaret i den anden ende, jeg oplyser cpr nr. og holder vejret mens hun finder oplysningerne frem…

Et af æggene var gået til, men det andet havde heldigvis overlevet og delt sig – fra 3-cellet til 5- cellet.

Ikke ligefrem de tal, jeg havde forestillet mig. Man plejer altid at høre om fordoblinger 2, 4, 8 ovs. Lægerne nævnte at det så fint ud, og at chancen for at jeg ville blive gravid, var 20 – 25%. Oddsene lyder bare ikke super lovende, når man lige har taget benene ned fra stigbøjlerne og haft instrumenter oppe i det allerhelligste… Sådan en omgang fortjener mindst en fordobling af de odds, synes jeg.

Nåh, men det var jo også min fødselsdag den dag, og min mors, for den sags skyld. Min mand og jeg mødtes med hende inde i tivoli, hvor vi hyggede og så på de flotte udstillinger. Det var en dejlig dag, men også underligt at skulle få lagt æg op lige netop den dag. Lægerne var Riget sagde, at de håbede at de kunne give os en god fødselsdagsgave. You better!!

8c7da63620ed2dbdda4ba16b8ba0e894

Jeg spiser min sidste skive ananas i morgen, fordi jeg prøver ananas-metoden, som mange kvinder har haft success med. Hvis jeg kan hjælpe noget på vej, på nogen som helst måde, gør jeg det hellere end gerne. Og så er ananas jo ikke det værste at proppe i munden. Selvom jeg tror, der er noget omkring det med bromelin, fordi jeg er helt hudløs omkring munden, efter jeg har spist min ananas de sidste par dage.

tumblr_nfysg7OZMt1suj5rzo1_1280

Det er svært, ikke at nå det babyhungrende, 30årligeomlidtudenbørn-krise, symptomsskør søgemonster og toiletpapirsundersøgende stadie. Måske jeg allerede er der lidt.

Jeg skal op og have taget blodprøve d. 17. December. I mellemtiden forsøger jeg at være et godt menneske udelukkende fordi universet ikke skal komme og fucke mig, med sit karma lort.

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014