Kategoriarkiv: Alternativt

Fertilitetsmassage og castor olie

Jeg har længe ville prøve fertilitetsmassage af, sådan for alvor, men er kommet fra det mange gange af forskellige årsager. Nu skal jeg endelig vove mig ud i noget, jeg synes lyder lovende.

Jeg læste denne artikel: “How to use Self Fertility Massage to boost your chances of conception”

Artiklen lover en hel del, se bare nogen af dem her:

  • Kan rette livmoderens position, hvis den ligger forskudt.
  • Fremmer hormonel balance
  • Massagen kan løsne op for gammel arvæv ved f.eks. endometriose og operationer i underlivet.
  • Øger blodcirkulationen til livmoderen og livmoderhalsen.
  • Stimulerer leveren til at udskille overskydende hormoner.
  • Hjælper kroppen med at komme af med gammelt og ophobet blod og væv.

Sådan helt forkortet menes fertilitetsmassage af hjælpe på rigtig mange ting, der kan forhindre en graviditet. Alt fra PCOS, endometriose, lukkede æggeledere, cyster og endda uforklarlig barnløshed.

Man kan købe en dvd (for 29,95 $) eller instant download ( for 24,95$) med en video, der kort gennemgår massageteknikkerne, inden man kommer til selve massagen ( der er et lille udkast af videoen, nederst på siden). Der er flere gode anmeldelser af videoen, OGSÅ af kvinder, der er blevet gravide. Se anmelderser af videoen her og kommentarer fra youtube her!

Man bliver også introduceret til det som man på engelsk kalder “castor oil packs” som ideelt set, skal tages i brug INDEN massagen. Castor olien, går under mange forskellige navne, heriblandt: amerikansk olie, ricinusolie, palma christ og kristpalmeolie. Det er blevet brugt gennem mange århundreder til bl.a. at fjerne inflammation og smerter.

Læs meget mere om castor olie og hvordan den hjælper på fertiliteten: Castor oil therapy

OBS!! OBS!! OBS!!

Massagen må ikke bruges mens man menstruerer, eller hvis man er gravid/ tror man er gravid. Så hvis du prøver at blive gravid, må massagen kun bruges fra den dag, menstruationen er slut til den dag, man har ægløsning.

Jeg skriver en opdatering, når massagen/castor olien er prøvet af.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2017

Boost din fertilitet – de ukendte tips!!

Nogle gange er det de små forskelle, der kan afgøre om man står med en eller to streger på graviditetstesten.

Jeg har samlet en række tips til hvordan du kan booste din fertilitet og en enkelt advarsel om det populære kosttilskud Vitex/Agnus Castus ( -især hvis du har PCOS!!)

De fleste, der har prøvet at blive gravide uden held, kender de mest gængse råd til at øge fertiliteten. Undgå rygning, alkohol, kaffe og sukker/simple kulhydrater, undgå over-/undervægt, få motion (men ikke for meget)

Her kommer nogle af de knap så kendte fertilitetstips:

Glidecreme: 

Dit valg af glidecreme kan meget vel formindske dine chancer for blive gravid  og her er grunden: Almindelige vandbaserede glidecremer ændrer ved pH-balancen i skeden og kan derfor dræbe sædcellerne eller forhindre dem i at nå frem til ægget.

Der findes blandt andet Pre seed og Conceive plus, som begge er fertilitetsvenlige glidecremer. De er meget lig hinanden, så research dem begge, for at finde ud af hvad der tiltaler dig mest.

De kan også bruges hvis man ikke selv danner tilstrækkelig med ÆL-slim under ægløsning.

B6 vitamin: 

Et supplement af B6- vitamin vil især være gavnlig hvis dine hormoner er i ubalance eller din lutealfase er meget kort (fasen mellem ægløsning og menstruation – hvor ægget gerne skulle nå at sætte sig fast)  B6 bidrager nemlig til at regulere hormonaktiviteten.

Mange oplever også det hjælper til at få mere ÆL-slim.

Ananas-metoden:

Ananas skulle eftersigende hjælpe ægget til at implantere, jeg har beskrevet metoden på følgende link: Ananas og implantation

Jeg brugte selv metoden, da jeg fik fryseæg op, og det var også der jeg blev gravid. Så hvem ved, måske der er noget om det?

Fertilitetsmassage: 

For at skabe et godt miljø til et befrugtet æg, skal der være en god blodcirkulation til og fra livmoderen. Det er bl.a. med til at skabe en god tyk livmoderslimhinde.

En god metode til dette er fertilitetsmassage. Det er desuden også med til at sænke dit stressniveau, som også er gavnlig, når man prøver at blive gravid.

Der findes flere forskellige massage metoder, såsom Mercier-behandlinger, Chi Nei Tsang,  Arvigo maya massage. Der findes også gør-det-selv-videoer rundt omkring nettet.

Akupressur:

Mange par oplever at akupunktur og/eller zoneterapi hjælper dem med at blive gravide. Men det kan hurtig blive en kostelig affære. Derfor dette tip til at bruge Katrine Birk’s videoguide til kvindepunktet, der afhjælper alt hormonrelateret for kvinder OG mænd!!

Katrine Birk har desuden også et akupressurprogram, med fokus på din krop og energisystem, der kan hjælpe dig til at blive hurtigere gravid eller som støtte til fertilitetsbehandling. Prisen er overkommelig for de fleste (149,-)

Kold livmoder:

Ifølge traditionel kinesisk medicin, skal man sørge for at holde sin livmoder varm efter ægløsning, så ægget har bedst mulighed for at implantere.

En god huskeregel er, hvis du tit har kolde fødder, hænder og maveregion, har du kold livmoder.

Tips til at holde din livmoder varm:

  • drik en masse te eller spis en god varm suppe
  • tag sokker på
  • hav evt. en varmepude eller lign. liggende på maven
  • Undgå kolde drikke, is og lign.

Lunaception 

Går i korte træk ud på at ud at udnytte nogle mekanismer i kroppen, der stammer fra før civilisationen. Dengang var der totalt mørke om natten, modsat i dag, hvor man ofte har en gadelampe, natlampe eller skærm, der lyser op. Kvindernes cyklus fulgte månens, og de var derfor mest frugtbar ved fuldmåne.

Der produceres en række hormoner, når det er helt mørkt, heriblandt melatonin, og teorien går på at man, som kvinde, kan manipulerer ens cyklus og fertilitet ved at mørklægge ens soveværelse og enkelte dage på måneden sove med lys tændt ( for at imitere en fuldmåne)

Læs mere om Lunaception

Advarsel om Vitex/ Agnus Castus!!!

Vitex er et populært kosttilskud for kvinder, der gerne vil være gravide. Desværre er det langt fra alle, der oplever en gavnlig effekt. Mange kvinder oplever at deres regelmæssige 28-dages cyklus bliver ødelagt, og enten bliver længere eller kortere.

Udover det, skal du også genoverveje vitex, hvis du har PCOS. Jeg har været inde på PCOSdiva.com og har fundet et interview med en naturopath, der har forstand på urter og deres virkning. Det er en lang forklaring, men her er et uddrag fra interviewet:

Dr.  Lara: The tricky thing about the herb is it, because of the mechanism, the way it works, the communication, what it does between the pituitary and the ovaries, actually I would say in the majority of PCOS cases, it’s doing possibly the wrong thing. Yeah, I’d like to try to describe that a bit more. Is there anything you want to ask me about what I’ve just said about vitex?

Amy:    Yeah. You were saying that for some women with PCOS, it does the wrong thing. Maybe you could go into more detail about that.

Dr. Lara:   Okay. A lot of it’s to do with a couple of hormones that come from the pituitary. One is called prolactin, and one is called LH. Both of those, they come from the pituitary, but they act on the ovaries. They can either inhibit or stimulate ovulation, depending on the amount of hormone. Vitex suppresses prolactin. That’s basically its main mechanism of action. That allows, by suppressing the amount of prolactin that’s coming from the pituitary, that permits ovulation to occur more strongly. Vitex is most helpful in women that have a slightly elevated prolactin. Absolutely clinically, that’s what we find. I do a lot of blood testing with my patients. Before I ever give vitex, I will usually measure prolactin and LH, is the other hormone we’re going to talk about now, just to get a sense of what the herb is going to do. The problem with vitex for PCOS is that there’s some evidence that vitex can increase a hormone called LH, which is typically commonly elevated, already elevated, in PCOS, in the classic type of PCOS. This conversation now about PCOS comes back to what we were talking about earlier, about PCOS being an umbrella diagnosis. The reason we’re getting mixed reviews is, there are women out there that have been given the diagnosis of PCOS, but they don’t have elevated LH. They possibly do have a slightly elevated prolactin. Hormonally, they’re actually quite a different picture than the 80 percent that are insulin resistant and have elevated LH. |

Hvis du vil læse det fulde interview, kan du gøre det her: herbal supplements for treating pcos expert interview

Held og lykke med rådene! Må de to streger være med jer!!

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Livet med PCOS efter graviditet

Mit datter bliver snart 5 måneder gammel. Det er ikke til at tro.

Livet som mor har været noget af en omvæltning. Det har været alt hvad jeg har drømt om og meget mere, plus en del ting jeg ikke havde forventet.

Jeg havde f.eks. regnet med at skulle amme, men det måtte jeg opgive efter omkring en uge trods  ihærdige forsøg. Mælken løb aldrig rigtig til, desværre endnu en ting som PCOS har snydt mig for.  Læs evt. om hypoplastiske bryster hvis det har interesse eller “For lidt mælk” inde på ammenet.dk

Jeg har tit læst om at en graviditet kan nulstille kroppen, så man ikke længere har PCOS. Det er ikke tilfældet for mig!! Min cyklus er helt i kuk,  jeg er blevet mega tyndhåret, men til gengæld behåret som en abe på resten af kroppen,  woohoo.  De mange glæder ved PCOS. The gift that keeps on giving. Hold kæft, hvor det hænger mig ud af halsen.

Lige inden jul og nytår lavede jeg en masse research omkring PCOS. Det har jo aldrig rigtig hjulpet mig at dyrke motion og spise efter kiss/LCHF og lignende. Der er også derfor jeg har prøvet så mange kosttilskud af, bare af ren og skær frustration over at jeg ikke kunne blive gravid, selvom jeg prøvede mit bedste både med kost og motion. Til sagen: jeg har endnu engang købt mig fattig i diverse piller.

De sider, jeg har fået mine informationer fra, har jeg ikke fået gemt, så jeg kunne ikke finde dem frem, mens jeg sad og skrev dette indlæg. Hvis jeg falder over dem igen, skal jeg selvfølgelig nok tilføje links.

DIM plus:  Fremmer en god balance i hormonerne ved at fjerne overskydende østrogen. PCOS piger er jo faktisk i østrogen overbalance, som regel er vi i mangel af progesteron samtidig med at vi har for meget mandlig kønshormon, det er noget kompliceret noget med de hormoner. Ikke noget der kan købes i Danmark, desværre, derfor jeg har bestilt det over amazon

Calcium D Glucarate: Er med til at bringe balance i hormonerne og hjælpe med at detox. Og så er de faktisk med til at hjælpe DIM plus gøre det, den er bedst til. Det er heller ikke noget, der sælges i Danmark.

Turmeric/ Gurkemeje: Virker anti-inflammatorisk. Insulinresistens er grundlæggende en inflammatorisk tilstand i tarmene. Kan heldigvis købes i Danmark i visse helsekostbutikker.

 

Jeg har på nuværende tidspunkt tages disse 3 kosttilskud i lidt over en uge, og hvad skete der i går? Jeg fik min menstruation, efter at den har været et no-show i 3 måneder. Ding ding ding. Så gode takter indtil videre.

Jeg har købt, så jeg har til 4 måneder i alt, nu må vi se, hvordan det virker på sigt. Jeg opdaterer, når der er nyt.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Jeg har købt mig fattig i fertilitet

Jeg har slet ikke styr på hvor mange penge, jeg har brugt på at fremme min fertilitet, på det seneste. Heldigvis og desværre er Ebay og Amazon spækket med alle mulige produkter, der kan gøre en baby-hungrende kvinde som mig, helt kulret og forhåbningsfuld.

Jeg har købt fertilitets-te, som indeholder:

  • pebermynte, der er med til at sænke mængden af testosteron i blodet ( PCO -relateret) og kan øge ens sexlyst.
  • Hindbær, der styrker livmoderen og regulerer menstruationen
  • Brændenælde, der er fyldt med jern, vigtig i kroppens bloddannelse
  • Rødkløver, er med til at rense blodet i kroppen.

 

moontime tea fra amazon
moontime tea fra amazon

Jeg har købt kæmpenatlysolie, for at fremme mit fertile udflåd ( Eller ÆL slim, som mange kalder det) under ægløsning. Jeg har før haft gode erfaringer med dette kosttilskud.

Jeg har købt Inofolic, (kendt som pregnitude i USA), der indeholder Myo-inositol og folsyre. Myo-inositol er eftersigende noget PCOS kvinder ikke producerer nok af, og flere undersøgelser har vist at mange kvinder har haft gavn af Inofolic, i form af regelmæssig menstruation/ægløsning samt graviditet

Jeg har købt “The infertility cure”, der omhandler kvindens fertilitet ifølge traditionel kinesisk medicin.

the infertility cure

Den er alle pengene værd og jeg har endda investeret i en elektronisk akupunkturpen, så jeg selv kan stimulere de punkter, hvor jeg har “mangler”. Jeg skriver en anmeldelse af den på et andet tidspunkt.

Jeg har købt gleditsia, som en en urt “The infertility cure” anbefaler til kvinder med PCOS. Da PCOS kvinder ifølge kinesisk medicin lider af for meget slim, anbefales denne urt, da den går ind og fjerner slimet, der ligger på æggestokkene og dermed fremmer ægløsning. Tages kun mellem menstruation og ægløsning.

Se også kosttilskud m.m.

Jeg føler mig så desperat, når jeg køber disse ting. Men i takt med at de tømmer min pengepung, fylder de også op, det sted inde i mig, hvor håbet ligger.

 

 

 

For travlt til at tænke

Sidste uge gik med venindemiddag, frisør,  diverse tider hos læger m.m. og ikke mindst velgørenhedsaften Fordi det nytter, super fed aften med gode grin og god musik fra bl.a. Panamah. Samt masser af goodwill, så det varmer helt indeni.

Store Bededag var jeg til  konfirmation. Det var dejligt at se familien igen, især mor+far+søskende. Det er svært at få samlet alle efterhånden, men når det lykkes er det ren lykke.  Der er ikke plads i mine forældres bil til os alle sammen,så jeg skulle hentes på en S-togs station. Rimelig sent, gik det op for mig at det betød minus strygning af festtøj hos de gamle. Og siden det ikke er velanset at møde op med krøllet tøj, til sådan noget, fik jeg erhvervet mig mit første strygejern+strygebræt (og stavblender).

Dette indlæg forklarer lidt om følgende, #Etsy. Jeg fik min super poncho og halskæde leveret dagen inden konfirmationen, så havde selvfølgelig begge dele med.  Jeg er så glad for mine nye ting, at jeg ikke er bleg for at indrømme at jeg jublede efter døren var lukket, da postbudet havde aflevet pakken. Det var et smukt øjeblik.

 

Dagen i dag har bestået af Zoneterapi/akupunktur endnu en gang. Fik at vide at jeg bare skulle fortsætte med mine øvelser. Så det gør jeg. På grund af helligdag er min næste tid  først om 14 dage, desværre. Troede faktisk at min menstruation var lige på trapperne, her i weekenden. Jeg var oppustet og mit underliv værkede som det plejer op til mens, men den blev væk.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012

Zoneterapi/ Akupunktur del 2

Jeg havde en tid hos Lone i går.  

Da jeg skulle afsted begyndte det er dryppe og mens jeg cyklede blev det bare værre og værre. Så jeg ankom halvvåd og hel-træt, fordi jeg kom fra en nattevagt. Men Lone er bare så zen, at jeg automatisk slapper af kort tid efter jeg kommer op til hende.

Ligesom sidste gang fik jeg nåle først og derefter zoneterapi.

Vi snakkede lidt om, hvordan det går med kosten. Og det går jo fremad, men jeg kommer nok aldrig til at spise 100% pco-venligt. Sidst jeg gjorde det, kørte jeg lidt død i det, men det er nok også fordi jeg læser om andre pco kvinder, der er meget strikse og det fungerer bare ikke for mig.

Hun anbefalede at jeg skulle lave nogle maveøvelser på motionsbolde, for at få gang i blodcirkulationen i mit underliv. Og det virker jo meget fornuftigt, så senere på dagen tog jeg hjem og google forskellige øvelser, jeg gerne vil i gang med. Fandt bl.a. denne side (pdf – fil). Med fine billeder af de øvelser, man skal lave. Så hvis man ser bort fra at det er henvendt til kvinder med inkontinens, så er den rigtig nyttig.

Efter besøget var mine tetristanker meget roligere, ligesom ved de andre gang. Og den hovedpine, der har plaget mig i flere dage, har ikke vist sig siden i går.

Desværre er min næste tid, først efter Storebededag. Jeg tæller dagene.

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012

Symptom-monsteret

Det er længe siden jeg stoppede med at holde styr på, hvor mange negative graviditetstests jeg er nået op på.
Efterhånden har jeg fået nogenlunde kontrol over test-monsteret. Det, der møgirriterende lille væsen, der meget gerne vil have at jeg tisser på en test, fordi den tror/håber jeg er gravid.
Og når jeg så ser den forbandede enlige streg, nærmest hånligt, dukke frem, ved jeg det jo godt i forvejen. Men så er monsteret tilfredsstillet i en periode og så kan jeg få fred så længe.

En helt anden sag er dog symptom-monsteret. Det har jeg virkelig haft svært ved at tøjle. Det er blevet lidt bedre, efter jeg er startet op på zoneterapi, men blev dog stadig angrebet af lysten til at undersøge symptomer i går.

Jeg havde hovedpine og senere hen kom lidt kvalme oveni, så jeg googlede det, og hvad kom frem? En masse debatindlæg, med kvinder, der lister det som graviditetssymptomer. Det vidste jeg jo godt, men jeg tænkte ikke i de baner. Og nu er monsteret vågnet lidt op igen, og det er virkelig svært at få til at sove igen.

Godt jeg skal til zoneterapi igen torsdag, håber det hjælper.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2012