Anden vejning

Jeg sørgede for at min sidste vejning lå før synderdagen, så det ikke kunne ses på vægten. Så det blev d. 5. Februar jeg blev vejet. Vægten sagde: 86,6 kg. Altså et vægttab på 6.1 kg. på en måned.

Læs også om: Første vejning

Det er jo mere end ok i min verden. fordi det er præcis det vægttab jeg havde hele sidste år.

Jeg har tabt 8 cm omkring hoften og det kan virkelig mærkes, både på mit tøj og når jeg mærker efter på kroppen. Mit tøj sidder løst og folk siger de kan se det på mit ansigt og på min mave. Så det er de ting jeg holder fast i, når den flydende kost bliver for ensformig.

Når der er frokostpause i klassen dufter der af al mulig lækker mad og det er nok det, der er det sværeste lige nu. I går sad jeg og tænkte flere gange, “Husk, hvorfor du gør det her. Husk det nu. Husk, hvorfor du gør det” Og det hjælper som regel.

Når den næste uges pulverkur er færdig er jeg halvvejs og skal til at i gang med at “trappe ned”, så min mave bliver vænnet til normal mad igen.

Efter sidste uges ædegilde middag på vores årsdag og middagen på vores kroophold, er det lidt svært at starte op på en frisk igen. Jeg fik virkelig ondt i maven efter den ene middag, så jeg begynder at forstå hvorfor der skal trappes ned stille og roligt.

Andre gode nyheder: Min mand er kommet med på pulverkursvognen. Han spiser frokost på sit arbejde og ellers spiser han 3 x pulver om dagen. Det er nu dejligt at have en lidelsesfælle.

Jeg bruger stadig tiden på at samle opskrifter på Pinterest, til når jeg kan spise ordentligt igen. Mine opslagstavler indeholder nu 4 forskellige madkategorier; Low Carb, Sinner’s Paradise, Food I Wanna Try og Crockpot/ Slowcooker. Jeg tænker og fantaserer ikke længere så meget om mad som jeg har gjort, men det er da rart at have en masse gode opskrifter klar. Her er lidt af det jeg har fundet:

sund morgenmad - avokado og spejlæg tortilla
sund morgenmad – avokado og spejlæg tortilla
Bacon, tomat og salat "Sandwich"
Bacon, tomat og salat “Sandwich”
Sund salat med avokado og nødder
Sund salat med avokado og nødder
Stegte aubergine og peberfrugter med feta
Stegt aubergine og peberfrugter med feta
Portobello Pizza
Portobello Pizza

 

 

 

 

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.