Jeg kom lige i tanker om at jeg har en blog. Mest fordi jeg lige har indbetalt det årlige beløb for mit domæne, men også fordi jeg fik lyst til at skrive et indlæg om noget af det, der er sket siden sidst.
Min lille solstråle fyldte 8 måneder i dag. Hun har udviklet sig så meget på det sidste og hun har sin egen lille finurlige personlighed, som smelter mit hjerte og giver mig bløde knæ flere gange dagligt. Hun (og vi) har haft nogle hårde måneder, hvor sygdommene har stået i kø og tænderne har drillet, men nu virker det endelig til at have vendt og jeg har min glade pige tilbage igen. Hun vejer godt over de 9 kg nu, og det kan mærkes i det daglige, når jeg bærer på hende. Godt, sådan nogle små nogle ikke vejer 9 kg, lige når de kommer ud ( og godt for vores underliv også !!)
Jeg har kun en måned tilbage af min barsel, så tager farmand over et par måneder. Så står den på eksamen og jobjagt og ud til en hverdag med institution og ulvetime. Om jeg er klar til det? Nej, på ingen måde. Men virkeligheden kalder og økonomien halter, så det er nødvendigt.
Gæt hvem der stadig kæmper med sine graviditetskilo? – Ja, det er sgu mig. Surprise, surprise… Det er sgu limet fast eller noget. Det er så demotiverende at motionere og spise sundt uden at der sker det mindste med vægten.
Efter så mange år med barnløshed, tror jeg, jeg lider af noget posttraumatisk stress af en art. Jeg kan stadig mærke et jag af jalousi, når nogen i min omgangskreds bliver gravide. Det er ikke noget jeg selv styrer, det ligger bare så dybt i mig. Det er som om barnløshed har skåret så dybt i mig at det aldrig vil hele helt, selvom jeg fik mit ønske opfyldt.
Jeg tænker meget på barn nr. 2 og stresser meget over om det overhovedet vil lykkes. Jeg har kun haft min menstruation 2 gange siden jeg fødte, så min PCO er lige så slem, som den altid har været. Og det er det, der bekymrer mig. Skal vi vente 5 år før jeg bliver gravid igen? Og skal vi ud og finde 30 – 40 tusindaf egen lomme til IVF behandling? Og så stresser jeg over, at jeg stresser over dette, fordi min lille pige kun lige er fyldt 8 måneder og det ikke haster med at gøre hende til storesøster allerede.
Jeg har været i gang med research igen. Denne gang om progesteroncreme, som jeg før har haft held med, for at få gang i min menstruation. Det er egentlig noget, man mest forbinder med kvinder i overgangsalderen, men er altså også brugbar til PCO/S. Vi har nemlig oftest for meget østrogen og for lidt progesteron.
Jeg er i gang med en såkaldt Shutdown metode og kaldet supression cycle. Det går ud på at man bruger progesteroncremen til at forhindre en ægløsning i 3-4 måneder. Det er med til at nulstille æggestokkene og kan de efterfølgende cyklusser frembringe en meget stærk ægløsning med god chance for at blive gravid. Forhåbentligt er det med til at kickstarte min cyklus, så den kan blive regelmæssig. Formålet er altså IKKE at blive gravid, som ellers det, den er beregnet til. Det er et forsøg på at få styr på min menstruation og i fremtiden at bruge metoden til at blive gravid.
Nu vil jeg liste i seng, forhåbentlig uden at vække min datter, som sover i sin seng, LIGE ved siden af min. Jeg vil lytte til hendes åndedrag, som så mange gange før, og falde i søvn med viden om at hun vækker mig i morgen tidlig. Hvis ikke det er med hendes bavlende babylyde, så er det hendes ben , som hun stikker igennem tremmesengen og sparker mig i ryggen med. Jeg elsker fandeme den lille trold. <3
Copyright secured by Digiprove © 2016