Verdens mest uønskede jubilæum

Det er vi snart indehavere af herhjemme. Og med snart, mener jeg meget snart. Når klokken når midnat er det min mands fødselsdag og dermed også 5 år siden jeg gav ham mine p-piller med gavebånd om (Hurra, vi skal lave et barn, det kan da ikke være så svært)

Jeg har gået og talt ned og udregnet hvordan vi kunne undgå at ramme vores jubilæum. Men regnestykket gik ikke op og nu er den her. Lige om lidt. Vi kommer ikke uden om den.

nightmare

Jeg har nået den erkendelse at det ikke bliver lettere med tiden. Det bliver bare en mere og mere velkendt smerte jeg går rundt med til dagligt. Den har ligesom bare bosat sig i mig. Men hvor meget kan et hjerte holde til?

Jeg hader det faktum at mærkedage og fødselsdage for mig, er blevet til milepæle, vi ikke har nået.

Jeg skal opereres i slutningen af September for lyskebrok. Riget’s fertilitetslæger ville have at jeg fik det ordnet inden vi kunne fortsætte videre med behandling. Så nu får de deres vilje.

 

“Wake me up, when September ends”

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014