Jeg var jo oppe og få taget blodprøve i går, og selvom jeg allerede havde forberedt mig, så slog det mig helt ud at få at vide at den var negativ.
Både da jeg snakkede med sygeplejersken og efterfølgende, min mand, i telefonen trængte tårerne sig på og jeg fik grødet stemme.
Klinikken holder sommerferie i Juli måned ( hvor vover de?) så vi skal vente helt til August før vi kan forsøge med vores to fryseæg. Lige nu er ventetiden helt uoverskuelig, selvom det jo egentlig ikke er så lang tid. Det, der bekymrer mig mest, er nok om jeg kan regne med at jeg får min menstruation af mig selv eller om jeg har en urimelig lang cyklus, som det har vist sig de sidste par måneder.
Lige de her dage, er det ekstra slemt med graviditets jalousien. Alle er gravide eller har lige født. Vores nye underboere har en en nyfødt og to søde små piger. Verden går videre udenfor og jeg kan slet ikke overskue at tænke på at vi snart runder vores 5. år med at prøve at få vores første barn.
Jeg skal nok blive positiv og håbefuld igen, det gør jeg jo altid, men det bliver ikke i dag. Måske i morgen.. Hvem ved?
Copyright secured by Digiprove © 2014 
