Rugetid

Jeg havde ægoplægning for 3 dage siden. Jeg fik et flot 4 cellet æg på 2. dagen. Det var bestemt ikke en god oplevelse ud over det. Jeg var stadig øm og spændt i underlivet efter ægudtagningen 2 dage forinden, det gjorde så ondt at jeg endte med at tude af smerte og jeg er normalt ikke sart.

A really cool illustration of Embryo Development   #fertility  #ivf   #infertility

Ægudtagningen var i det mindste med lokalbedøvelse og masser af dejlig smertestillende Jeg fik taget 18 æg ud.  4 æg delte sig, og 3 var gode. Så der er to æg på frys, til en bror eller søster forhåbentlig. Ja, jeg bliver nødt til at håbe og være positiv. Var oppustet de første par dage efter, og havde svært ved at gå. Drak masser af væske og spiste en masse protein, fordi jeg havde fået taget så mange æg ud, og det hjalp lidt efter lidt, men det som hjalp bedst, var faktisk at komme ud og røre mig og gå rundt.

Ud over det, er det jo bare top fedt, at det første man ser efter man kommer ud fra sådan et smertehelvede, en barnevogn med en nyfødt baby i. Seriøst? Hvem tager en baby med op på en fertilitetsklinik? Ny torturmetode til de ufrivilligt barnløse… Det var præcis det samme der skete da vi kom ud fra lokalet efter ægudtagningen. En kvinde der sidder ude på gangen med en lille én. Heldigvis var jeg omtåget efter smertestillende og registrerede det ikke, min mand fortalte mig det bagefter. “Hej! Se, hvad I IKKE har…!!!” ugh…

Er allerede ved at få spat af den lange ventetid. Det er ALT for tidligt. Overvejer at begynde at spille World of Warcraft igen, fordi det er en rigtig tidsrøver. Hvem ved? Måske jeg kommer på bedre tanker.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Mors dag giveaway

Mødrene fejres i dag, og med rette. Men det er også en dag som i dag, at det er ekstra hårdt at være ufrivillig barnløs, for det er mors dag, jeg er endnu ikke blevet mor og facebook minder mig om, at der ikke findes større lykke, end at være nogens mor.

Til gengæld er der junkie-agtige tilstande herhjemme, i håbet om at jeg kan blive gravid ved IVF behandling. Jeg tager piller, bruger nåle og sniffer medicin op i næsen. Det ser heldigvis ikke ud til, at der er en overstimulation i vente. Min æg var omkring 8-9 mm i fredags og de skal måles igen i morgen. Gonal-f dosis er sat op til 150. Nu håber jeg bare ikke det trækker ud i langdrag, som det har gjort med vores forsøg med IUI.

Inden jeg kommer tilbage dagens emne, min første giveaway, vil jeg gerne dele dette digt, som jeg synes passer så godt.

mors dag

Jeg har tidligere haft et indlæg om en engelsk blog, der humoristisk fortæller om ufrivillig barnløshed: 999 grunde til at læse denne blog. Desværre eksisterer siden ikke længere. I stedet har bloggeren udgivet en bog, med de 99 bedste indlæg. Jeg bestilte bogen over Amazon og hentede den på posthuset  i går og jeg er SÅ glad for den. Den beskriver med tilpas ironi og sårbarhed, de ting man går igennem, når man ikke kan blive gravid (også selvom man slapper af og ikke tænker på det)

Derfor vil jeg gerne dele min begejstring med mine læsere – for jeg ved I er derude et sted – og uddele et eksemplar af denne bog til en af jer. Bloggen når snart op på 5000 besøgende og det kan ikke alt sammen være vildfarende gæster.

Det drejer sig om denne bog:

20140511-135859.jpg20140511-135909.jpg

Og det eneste du skal gøre, for at deltage er at skrive en kort kommentar på dette indlæg. Jeg vil gerne lære min læsere at kende, så du må gerne skrive lidt om dig selv, men det er selvfølgelig ikke et krav.

Jeg trækker lod blandt deltagerne søndag d. 25. Maj og giver besked til vinderen pr. mail, så sørg for at skrive din mail korrekt. Herefter vil jeg sende et nyt eksemplar af bogen til dig med posten.

May the odds be ever in your favor

Så skal der gang i æggene!

I går var vi forbi klinikken på Riget, efter 14 dages nedregulering. Jeg fik min menstruation i torsdags og det hele var som det skulle være. Der var mange ægblærer i mine æggestokke og min ægreserve/AMH er 90, som er meget højt. Det er normalt for PCO piger, men der er stor sandsynlighed for overstimulation, så de starter forsigtigt ud med den dosis Gonal-f jeg skal tage. Jeg skal tage 112,5 IE hver dag indtil fredag, hvor de ser mig an igen.

Jeg er så spændt på, hvordan jeg reagerer på medicinen.

I morgen aften, skal min mand og jeg til info-møde om IVF-behandlingen på Riget. Vi har godt nok fået skriftlig materiale, men vi skal jo også have det mundtligt og det har vi ikke fået endnu, selvom vi er godt i gang med 1. IVF-forsøg.

Jeg har været meget nysgerrig på hele det, der med AMH tallet, siden mit tal sprænger rammen på den skala jeg har kigget på. Et godt AMH skal ligge åbenbart ligge over 7, så der kan man jo roligt sige jeg er godt med. Se evt. mere her: Om hormonet AMH. Jeg tænker bare om kvaliteten på æggene, så også er gode. Kvantitet og kvalitet er jo to vidt forskellige ting, men håber selvfølgelig at de to ting følges ad i mit tilfælde

Fandt en anden artikel, der også omhandler AMH: Anti-Müllerian Hormone Predicts IVF Success

Her er et uddrag:

Researchers concluded high AMH levels are associated with successful IVF treatment because the hormone levels reveal important information about the quality as well as the quantity of eggs left in a woman’s ovaries. Women who have high AMH levels are likely to have a high proportion of eggs capable of developing into healthy embryos, Brodin said.

The study found reason for optimism among women who have polycystic ovary syndrome, a condition normally associated with ovulation problems. Women who have this condition tend to have high AMH levels.

“Our data suggests women who have polycystic ovaries are likely to be good candidates for IVF,” Brodin said. “Along with high AMH levels, this group tends to have a significant supply of eggs remaining in the ovaries.”

IVF-Cost-1024x913

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014

Du ved, du er ufrivillig barnløs, når …. del 2

  • Du analyserer din menstruation (fordi du håber du er gravid alligevel). Den plejer jo ikke at være så kort. Den er mildere end den plejer. Dr. Google, kan jeg være gravid? Mine menstruationssmerter er anderledes end normalt…
  • Apotekeren fortæller dig, at din medicin skal opbevares på køl, som om det er første gang du stifter bekendtskab med fertilitetsmedicin.
  • Du bliver ikke mindre gravid, af at andre bliver gravide… Men hvordan kan det så være, at det er  minuttet efter du har smidt endnu en negativ graviditets test i skraldespanden, at du ser at endnu en af dine facebookvenner venter sig.
  • Dine lægetider er som en eksamen for dit underliv. Du bedømmes på 12-trins skalaen inden for fagene livmoderslimhinde og æggestokke, mens din mand skal op i faget matematik (for sædceller) på avanceret niveau.
  • Du sammenligner din alder, højde, drøjde m.m. med gravide kvinder, for at finde ud af hvor du passer ind i den statistik du holder inde i dit hoved.
  • Er det snart mors dag igen? Din livmoder er stadig tom, så i stedet fylder du din mave med kage og chips, så du kan få en madbaby i stedet.

tumblr_n451wmUuAy1smv9p6o1_500

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2014