Julemiraklet

Det er 1. juledag og det er et par timer siden vi blev kørt hjem af min far. Vi havde en rigtig dejlig juleaften, god mad og godt selskab.  Vi var et lille selskab på seks personer. Eller også føltes det småt fordi min store lillebror lige nu, er ude og sejle oppe ved Grønland på grund af værnepligt.

Julen ikke så hypet hjemme hos os. Vi giver ikke rigtig hinanden gaver, måske lige bortset fra parrene imellem. Nogle år aftaler vi bare at trække et navn og så giver vi bare den person. Vi har stadig en masse små traditioner, der går igen og vi har altid en hyggelig aften sammen, men vi hænger os ikke fast i, at det hele skal være præcis ligesom sidste år.

 Vi havde sløjfet raflegaverne i år, og hyggede os i stedet med at spille “Land og by”. Vi havde vores hund med, ikke noget min mors og fars hund var så tilfreds med, fordi vores Benji er “powered by duracell” hver gang han er ude nogle steder. Men nu ligger han totalt udmattet på sin pude, efter vi er kommet hjem. ALittleChristmasMiracle

Vi overnattede jo derude og da jeg skulle tisse af inden jeg gik i seng juleaften, var der brunt udflåd på toiletpapiret og tro det eller ej, jeg har fået min menstruation på fuld blus her i dag. Det er jo mit helt eget julemirakel. På grund af min PCOS er det kun tredje gang den er kommet naturligt i løbet af 4 år. Tænk at man kan blive så glad over sådan noget. Personligt tror jeg grunden til den er kommet er fordi jeg ikke længere har nattevagter efter jeg er startet på uddannelse. Og hvem ved? – måske med en smule hjælp fra Inofolic (som er det samme som pregnitude)

Se mere under Jeg har købt mig fattig i fertilitet

 

Jeg skal starte med at notere min kost ned fra i morgen og de næste 2 dage. Ughh. De skal bruges når jeg skal ses med diætisten d. 2. Jan.

 

Sjov med ufrivillig barnløshed

Så er den her…

Underholdningspakken for de ufrivillige barnløse.

Du får:

Brætspillet for de fertilitetsudfordrede. Spillet hvor ingen vinder.

 

barnløshedsspillet

 

Barnløshedsbingo. Når du kan krydse alle af, har du vundet spillet, men mistet din forstand.

 

barnløshedsbingo

 

Og som en ekstra bonus, din helt egen “Been there, done that” – checkliste ( jeg-kan-ikke-blive-gravid udgaven) . Tag den med til din næste familiesammenkomst og underhold selskabet med dine anekdoter.

barnløsheds checkliste

 

God fornøjelse !

Så blev det afgjort

I dag var jeg på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet for at finde ud af hvilken del af studiet jeg skulle være en del af. Det startede ud med at jeg kom ind på en stue, hvor en læge og en sygeplejerske gav mig lidt mere information om studiet og jeg fik lov at stille de spørgsmål jeg havde. Jeg skulle udfylde nogle papirer og så blev jeg vejet og målt. Desværre.. for jeg fandt ud af at jeg er 3 cm lavere end jeg troede. Men som lægen også sagde, den højde er fra mit pas og man har som regel sko på, når man bliver målt til sit pas, og det havde jeg jo ikke her. ØV.

Så skulle jeg skannes, det hele så fint og normalt ud, selvfølgelig lidt med undtagelse af mine PCOS æggestokke. Dernæst kom jeg ind i et andet rum, hvor jeg skulle udfylde nogle andre papirer.  Så skulle jeg tisse en kop, noget jeg jo efterhånden er mester til. Det skulle bruges til at sikre at jeg ikke var gravid inden vi gik i gang. Og (surprise, surprise)  testen var negativ. Nåh, så skulle jeg have taget blodprøver, der var så mange, at min arm blev helt vissen, men heldigvis er det ikke længere så slemt for mig med nåle.

Og så til sagen: sygeplejerske gik ind til en computer, der automatisk trak resultatet. Og…

Jeg skal på pulverkur!!!

Jeg blev rigtig glad, da jeg fik det at vide. De har snakket så positivt om det, og sygeplejersken fortalte at de andre piger, der havde været på kuren havde været så glade for det og havde tabt sig enormt meget i løbet af de 16 uger. Der var endda én der var blevet spontant gravid.

Når de 16 ugers kur er overstået, går vi så i gang med IVF behandlingen.

Senere på dagen fik jeg også snakket med diætistten, der skal hjælpe mig i gang. Jeg skal se hende d. 2. Jan. Inden da, skal jeg have lavet en 3 dages kostregistrering. Bleeeh!

Tænker også på at gå i gang med MAX workouts programmet igen. Jeg har sat mig nærmere ind i ordentlig teknikker ved de forskellige øvelser. Så håber jeg bare mine knæ kan klare det, denne gang.

Der kommer til at ske så meget i det nye år. Det bliver vildt, har jeg på fornemmelsen.

Lige nu kører julemusikken i baggrunden, julepynten kom op i god tid og jeg har fået juleferie. Er endda på forkant; har allerede skrabet julekalenderen. Hehehe, eller *host*  hohoho…

jul

 

 

 

 

Min skæbne afgøres om en uge

Okay, skæbne er måske at overdrive en lille smule. MEN… Min nærmeste fremtid bliver ihvertfald afgjort. Jeg skal på fertilitetsklinikken på riget og finde ud af hvilken del af studiet jeg skal begynde på. Den direkte IVF vej eller vejen med 16 ugers pulverkur – og SÅ IVF behandling. Jeg ved ærlig talt ikke hvilken jeg ville foretrække.

I forhold til min uddannelse, ville det nok passe bedst med den direkte IVF. Det passer med at jeg er i praktik, hvis jeg ryger på pulverkur og jeg aner ikke hvor jeg skal i praktik henne endnu. Det kan være der er lang transporttid og det ville ikke være nemt at skulle jonglere med de utallige skanninger og hvad der ellers hører med til reagensglasbehandling.

Jeg ved det ikke, jeg vil bare gerne i gang igen, med projekt-hjælp-os-med-at-få-en-baby. Jeg er træt af alle slags ventetider. De to ugers venten efter ægløsning, ventetid til behandling, ventetid i venteværelser, ventetid mens graviditetstesten bestemmer sig for at være negativ igen, men mest af alt er jeg træt af at vente på at blive mor.Pcos

Jeg føler nogle gange at min PCO holder mig som fange i min egen krop. Jeg kan ikke slippe for den, den vil altid være der. Den har haft mange fysiske og psykiske følger for mig. Og udover det, er PCO en led sæk, der forhindrer mig i at blive gravid. Rimelig egoistisk og ensporet sygdom, hvis jeg selv skal sige det. Glæder mig til den dag, jeg kan stikke en test med to streger i hendes grimme fjæs og sige: “jeg vandt!”

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013

December og milepæl på bloggen

Så blev det December endnu engang og selv jeg kan ikke komme udenom at der er noget magisk over denne måned. Man tager gerne tingene lidt lettere. Vi tæller ned til ( fødselsdag ) juleaften og nytårsaften. Folk er lidt sødere ved hinanden og der er lys og pynt alle steder. Butikkerne har været i gang siden Oktober, men det siger vi ikke til nogen.

Jeg har en del fridage i forbindelse med jul og nytår og jeg har faktisk på fornemmelsen at jeg kommer ordentlig i julestemning i år. Der er ikke skyggen af julepynt i vores hjem, eller det ved jeg ikke, tæller skrabejulekalendere? Der kommer ihvertfald noget op inden længe.

Udover denne december åbenbarelse kan jeg da også nævne at dette også er dagen, hvor bloggen nåede op på 2000 besøg. Så der sidder altså nogle derude og læser med på det, jeg skriver. Det er jeg glad for. Til jer kan jeg bare sige, velkommen til, håber det hele giver mening og bliv endelig lidt ekstra, det er jo snart jul!

20131201-202309.jpg

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2013