Fertilitetsmassage og castor olie

Jeg har længe ville prøve fertilitetsmassage af, sådan for alvor, men er kommet fra det mange gange af forskellige årsager. Nu skal jeg endelig vove mig ud i noget, jeg synes lyder lovende.

Jeg læste denne artikel: “How to use Self Fertility Massage to boost your chances of conception”

Artiklen lover en hel del, se bare nogen af dem her:

  • Kan rette livmoderens position, hvis den ligger forskudt.
  • Fremmer hormonel balance
  • Massagen kan løsne op for gammel arvæv ved f.eks. endometriose og operationer i underlivet.
  • Øger blodcirkulationen til livmoderen og livmoderhalsen.
  • Stimulerer leveren til at udskille overskydende hormoner.
  • Hjælper kroppen med at komme af med gammelt og ophobet blod og væv.

Sådan helt forkortet menes fertilitetsmassage af hjælpe på rigtig mange ting, der kan forhindre en graviditet. Alt fra PCOS, endometriose, lukkede æggeledere, cyster og endda uforklarlig barnløshed.

Man kan købe en dvd (for 29,95 $) eller instant download ( for 24,95$) med en video, der kort gennemgår massageteknikkerne, inden man kommer til selve massagen ( der er et lille udkast af videoen, nederst på siden). Der er flere gode anmeldelser af videoen, OGSÅ af kvinder, der er blevet gravide. Se anmelderser af videoen her og kommentarer fra youtube her!

Man bliver også introduceret til det som man på engelsk kalder “castor oil packs” som ideelt set, skal tages i brug INDEN massagen. Castor olien, går under mange forskellige navne, heriblandt: amerikansk olie, ricinusolie, palma christ og kristpalmeolie. Det er blevet brugt gennem mange århundreder til bl.a. at fjerne inflammation og smerter.

Læs meget mere om castor olie og hvordan den hjælper på fertiliteten: Castor oil therapy

OBS!! OBS!! OBS!!

Massagen må ikke bruges mens man menstruerer, eller hvis man er gravid/ tror man er gravid. Så hvis du prøver at blive gravid, må massagen kun bruges fra den dag, menstruationen er slut til den dag, man har ægløsning.

Jeg skriver en opdatering, når massagen/castor olien er prøvet af.

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2017

Et indlæg om at nærstudere toiletpapir

Folk, der ikke har kæmpet for at blive gravid, fatter sikkert ikke hvorfor toiletpapir er så spændende. Men det er det, altså!

For toiletpapir kan afsløre mange ting (efter man har tørret sig, selvfølgelig) har jeg udflåd? Hvad er mængden? Er det, det rigtige udflåd? Det er selvfølgelig mest i forbindelse med ægløsning.

De rigtig spændende toiletpapir-undersøgelser, sker i de sidste dage op til forventet mens eller testdagen. Er der blod? Hvordan ser blodet ud? Mængde? Nogle piger bløder jo, selvom de er gravide. Det er sikkert derfor jeg ikke bløder så meget, det er bare implantationsblødning. Helt sikkert. Jeg må hellere tage en graviditetstest (Hvorfor er den negativ? Jeg har xxx og xxx symptomer…)

Meeen, smerterne over lænden melder sig og til  sidst må man erkende at blødningen tager til og man må overgive sig til det absolutte nederlag og fiske en tampon frem fra skabet.

Okay, okay, jeg har fattet det. Min menstruation er startet. Jeg er ikke gravid.

Men der er altid næste måned, ikke?

 

 

 

 

 

 

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Lille, bitte mikroskopisk håb

Som diametral modsætning til min sidste cyklus, kunne jeg fremtrylle denne  skønhed i torsdags på min cyklusdag 14.

img_3456-1

Halle-fucking-luja!!!

Har heldigvis haft gavn af soya isoflavoner endnu en gang. Om jeg begriber hvorfor det kun virker hver anden måned for mig. Men har jo min teori om at min ene æggestok er doven eller måske helt har givet op…

Læs evt. mit indlæg om Soya isoflavoner og ægløsning 

Nårh, men som nævnt i mit sidste indlæg, havde vi ikke optimale forhold til lagengymnastik, men vi fik da gennemført en enkelt gang, så der er i princippet en lille, bitte, mikroskopisk chance for at der er gevinst.

Jeg har nu 10 dage, inden testdag, så nu venter, venter, venter jeg i mellemtiden.

 

giphy

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Det uendelig tandhelvede

Efter par uger efter R fyldte 6 måneder, opdagede jeg at hun havde fået sine 2 første tænder i løbet af natten. De lignede to små riskorn, nede i undermunden. Hun var sidst sædvanlige glade jeg og jeg kunne mærke efter i hendes mund uden det gjorde ondt. Jeg tænkte ved mig selv, at vi var heldige at R slet ikke havde været mærket af det. Ingen pylren, ingen søvnløse nætter, ingen feber, intet. Måske ville tænderne bare komme ubesværet hos vores lille øjesten?

Og så vågnede vi fra den drøm. De efterfølgende tænder har været et mareridt. Hævelse i tandkødet, ømhed, ingen appetit, feber, mega meget pylren og mange, mange opvågninger om natten.

Lige nu har hun 4, jeg gentager 4!!! kindtænder, der laaangsomt smyger sig op gennem hendes tandkød. 1 er nogenlunde frit fremme, men resten tager sig deres sweet ass time.

Meeen, det hele er jo ikke skidt.

  • R er en rigtig tumling. Hun går selv, men balancen halter lidt. Hun bliver så glad og stolt, når hun kan gå fra den ene til den anden. Så bliver hun overivrig og kaster sig i armene på os, for ikke at falde.
  • Hun har også fået sig et lille ordforråd, og kan næsten sige mor nu (årh, mit hjerte <3) Hendes nuancer i sproget er også meget mere bredt nu og hun bruger sit kropssprog rigtig godt.
  • Alle dyr er super spændende og skal helst aes, en tur i zoo er noget af det bedste.
  • Noget af det bedste ved min dag er aftenkrammere inden sengetid.
  • Kys foregår med åben mund, ifølge R.
  • R deler gerne ud af sin mad (eller smider det på gulvet)
  • Sko og sokker skal helst af, så hurtigt som de er kommet på.
  • Hvis jeg rydder op i det ene skab, så tømmer R det, ved siden af.
  • Hov, er et sjovt ord, man kan komme afsted med lidt af hvert.
  • Bamser og dukker skal kysses og krammes (og smides med, i ny og næ)

f07360fe41595717c7f79cf9e1decd0e

Af andre spændende ting, kan jeg nævne at projekt baby # 2 er på standby den næste måneds tid.  Min mand er fornyligt blevet opereret og indtil det er helet og stingene er ude, ja, så går lige lidt tid. En måned fra eller til gør nok ikke den store forskel i sidste ende. Min sidste cyklus var alligevel helt skæv, så vi starter på en frisk igen i december forhåbentlig.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Opdateringer

Hverdagene er hektiske herhjemme, efter R er startet i vuggestue og vi begge to er tilbage på arbejde. Hun er inde i en periode med stor udvikling på alle fronter. Hun er lige begyndt at gå og har også sagt sit første ord, altsammen indenfor en uge. Hun krammer og kysser og er i det hele taget en vidunderlig unge. Det meste af tiden selvfølgelig, indimellem alt det skønne og dejlige, er der også vredesudbrudene, frustrationerne og tænderne… åh, de tænder. Nu er det kindtænderne der står for skud. Det er sgu ikke nemt for hende.

Jeg har fundet lidt tid om aftenen, når R er i seng, til at opdatere bloggen. Jeg har endelig, endelig fået færdigskrevet mit Fertilitetsforløb, som stod uafsluttet og manglede det sidste halve år inden jeg blev gravid med R.

Jeg er begyndt at læse en engelsk bog om PCOS, med det lange navn: 8 Steps to Reverse Your PCOS: A Proven Program to Reset Your Hormones, Repair Your Metabolism, and Restore Your Fertility” by Dr. Fiona McCulloch. Jeg er ret begejstret for den indtil videre. Den har formået at forklare nogle ting for mig, som giver mening for et helt andet plan end jeg har været vant til. Dog grænser bogen til at være svær at læse, efter min mening, man skal ihvertfald have godt styr på det engelske. Det er en forholdsvis ny bog, så jeg tror ikke den er på dansk endnu.

Jeg har allerede opdateret indlægget Ananas og implantation, med ny information fra bogen, så det forhåbentlig kan hjælpe endnu flere med at blive gravide.

Jeg har planer om at skrive nogle indlæg, der går i dybden med PCOS, inspireret af bogen ( men først skal den lige læses 😉 )

For et par uger siden skrev jeg om Soya isoflavoner og ægløsning. Jeg har desværre i denne cyklus ikke fået min ægløsning som de foregående måneder. Rimelig frustrerende, når nu jeg troede at jeg endelig havde fundet noget der virker. Jeg har en teori om at min ene æggestok er et dovent røvhul , eftersom min ægløsning var forsinket for 2 måneder siden, og flere at vores IUI’er har været tæt på at blive aflyst fordi mine follikler ikke voksede på trods af hormonstimulering.

Projekt baby nr. 2 kommer til at tage lang tid, jeg ved det bare ….

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Søger medbloggere

Jeg har lige gennemgået min bloglovin profil og har fjernet en del blogs, der var inaktive. Det er nu ikke fordi jeg selv er så aktiv, men det kunne være, hvis der var nogle aktive blogs, at blive inspireret af, der så ville komme nogle flere pip herfra.

Jeg søger blogs, der skriver om alle former for ufrivillig barnløshed – pcos, endometriose, lav sædkvalitet, uforklarlig barnløshed, ufrivillige aborter og lignende. Men også  blogs om at være tidligere ufrivillig barnløs, med ønsket om flere børn eventuelt.

Skriv en kommentar eller en mail, hvis du synes jeg skal følge dig. 🙂

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Soya isoflavoner og ægløsning

I mit forrige indlæg lovede jeg at fortælle om alle de kosttilskud jeg tager.  Det blev hurtigt for uoverskueligt, så istedet får du mit lille trick til, hvordan jeg får ægløsning semi-regelmæssigt, selvom jeg har PCOS!!

Men først en disclaimer, jeg skal endnu en gang gøre opmærksom på at jeg tager kosttilskud, der ikke er udskrevet til mig af en læge. Jeg tager dem derfor på eget ansvar og ligeså vil tilfældet være, hvis du  starter med et kosttilskud ud fra, det jeg skriver om. Lav din egen research inden du begynder at indtage noget som helst, der kan påvirke dine hormoner.

Jeg har aldrig haft en regelmæssig cyklus, før jeg begyndte at tage soya isoflavoner.  Jeg kører pt. på fjerde måned i træk med ægløsning. Helt sindssygt, når man tænker på min fortid med 1 menstruation om året.

Herunder er min ægløsningsteste i dagene op til og omkring min ægløsning i min nuværende cyklus.

img_2966

(Det er desværre ikke alle PCOS-kvinder, der kan bruge ÆL-teste. Jeg har heldigvis ikke problemer, på det område. Herunder et eks. på at jeg tester helt blankt i starten og slutningen af min cyklus)

img_2485

Jeg vil ikke gå så meget ind i detaljerne omkring hvad soya isoflavoner gør. Det kan andre sider, meget bedre forklare og i stedet for at copy paste, får I linksene her:

Soy isoflavones: Natural alternative to clomid ( clomid er det, der svarer til pergotime i Danmark)

Soy and PCOS: safe or harmful?

Hvis du ikke læser nogen af de andre links, så læs som minimum: Soy isoflavones for dummies. Her fortælles om hvordan man skal tages dem og hvor meget. Billedet nedenunder opsummere kort, hvilke dage man skal køre, ud fra hvor mange æg og hvor stærk ægløsning man ønsker.

img_2793

Selv har jeg taget soya isoflavoner i cyklusdagene 5-9 med stor succes, da de har givet mig ægløsning 3 gange, indtil videre.

Det hele kan virke indviklet, men skriv en kommentar eller mail, hvis jeg kan hjælpe med spørgsmål.

 

Digiprove sealCopyright secured by Digiprove © 2016

Min historie om ufrivillig barnløshed, fertilitetsbehandling og om endelig at blive mor